Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
gere ind mod vor Kyst og navnlig i den
sydligste Del af det undersøgte Havstrøg overalt
vrimlede af Aate. Vi kunde heri ikke andet
end se et gunstigt Tegn for et muligens
tilbagevendende Vaarsildfiske, en Forventning,
som ogsaa ved de senere Efterretninger fra
Vaarsilddistriktet synes delvis at skulle
bekræfte sig.
Ved lan Mayen observeredes ligeledes
af og til umidelbart under det ovenfor
omtalte Havslim som førnævnt store Mængder
af Sildeaate af usædvanlig Størrelse, foruden
andre Slags for de polare Have
eiendommelige Smaadyr. Det lan Mayen umiddelbart
omgivende Havstrøg synes imidlertid saavel i
physisk som biologisk Henseende mere at
slutte sig til det vestenfor liggende
Grønlandshav og er ligesom dette i sin Character
et ægte glacialt Hav, der det hele Aar er
underkastet Polarstrømmens direkte
Indflydelse. I et saadant Hav kan hverken Sild
eller Torsk leve. Aaten tjener her
væsentlig kun til Føde for de utallige Søfugle og
længere Nord for en stor Del ogsaa for
Havets Kjæmpe, Grønlandshvalen. I
Modsæt-hertil er det egentlige Nordhav, selv lige op
mod Spitsbergen, et ved den varme
Atlan-terhavstrøm delvis tempereret Hav, hvori
Polarhavets Vande kun af og til blande sig,
tilførende det en Del af sit overflødige
Næringsstof i det ovenfor omtalte Havslim, der
føst her i det mere opvarmede Vand
kommer til at spille den betydningsfulde Rolle,
som ovenfor er antydet.
At indlade mig paa yderligere at
detail-lere de mange nye og interessante Fund,
som under Expeditionen ere gjorte i
forskjellige Brancher af Zoologien, vilde neppe være
paa sin Plads her. Jeg vil endnu kun til
Slutning tilføie, at, naar vi overskue hvad
der under denne Expedition er udrettet i
de forskjellige Retninger, der høre ind under
Expeditionens Øiemed, maa vi idethele være
særdeles tilfreds med dette Aars Resultater.
Øvelse og Erfaring fra det foregaaende Aar
i Forbindelse med heldige Vejrforhold og
den varme Interesse hvormed vi alle omfatter
disse Undersøgelser, har alt bidraget hertil,
og det er at vente, at paa den iaar
udgaa-ende sidste Expedition endnu særdeles meget
vil blive udrettet til en nøiere Kundskab om
Nordhavets physiske og biologiske Forhold.
Stjernebilledet Orion.
Af Sophus Tromholt.
Naar Planterne har gjemt sig under Sneens
Tæppe, rejser Himlen i Vinternatten sit
hvælvede Telt over den frostbundne Jord, og fra
den mørkeblaa Bund nedblinker en lys og
venlig Blomsterskare, derskjøn og herlig som
Vaa-rens opfylder vort Sind med Glæde og
Beundring. Fra Himmelrummets Dyb myldrer
Stjernerne frem som Vaarblomsterne paa
Skovbunden; den ene stor og straalende som Tropernes
spraglede Blomst, den anden dølgende sig
blysomt som Violen i Græsset—her er de udsaaet
som spredte Lyspunkter i den dunkle Grund,
hist flokker de sig sammen til tætte Skarer.
Skjønnest blandt alle disse Grupper straaler
da mod Syd det Stjernebillede, der skal
omtales i denne Opsats.
Orion fremstilles, soiu vort Kart viser,
fra ældgammel Tid som en Oldtidens Helt,
der i sin højre, opløftede Haand holder en
Kølle, medens den venstre Ann bærer en
Løvehud eller stundom et Skjold. Dette
Stjernebillede er som de fleste andre meget
gammelt. Allerede i den graa Oldtid findes
det omtalt under Navnet Orion; det
forekommer baade i Odysseen og i Iliaden, og Hesiod
(ca. 500 f. Kr.) omtaler det i sit Værk:
„Arbeidet og Dagene.“ Ogsaa i Bibelen findes
det nævnt hosHjob, Esaias ogAmos under
Navnet „Kesil.u Vore Forfædre, de gamle
Nordboer, kaldte dette Stjernebillede „FrciasBolc“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
