Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Mytherne fortæller, at Orion var en tapper
bøotisk Helt, der paa Jorden var Gudinderne
Dianas og Latonas Ledsager paa Jagten.
Engang lovede han, opblæst af Stolthed over
sin Kraft, at tilintetgjøre alle Jordens vilde
Dyr; da brød en Skorpion frem af Jorden
under hans Fødder og dræbte ham med et
Stik i Hælen, hvorefter han blev sat blandt
Stjernerne.
Mange af vore Læsere kjender sikkert
de tre fremtrædende Stjerner i dette Billede
(5 e, og £), der nær ved hverandre staar i
lige Linie og danner Orionsbceltet eller
Ja-Icobsstaven. Disse tre Stjerner, der ogsaa
bærer Navnet, „de hellige tre Konger,“*) er
af 2. Størrelse og har sin Plads omtrent i
Stjernebilledets Midte, i Kjæmpens Bælte.
Over dem tilvenstre funkler i Orions høire
Skulder en smuk og klar Stjerne; den
betegnes med a og erafl. Størrelse. Tilhøjre
for denne staar i den anden Skulder y af 2.
Størrelse, og over disse to sees i Orions
Hoved tre mindre Stjerner (X, cp1 og ep2), der
staar tæt ved hverandre, og som hos
Grækerne og Romerne kaldtes „Nødderne,“ fordi
de staar i samme Stilling, som Nødderne i
et vist Spil. Under Bæltet tilhøire straaler
endnu en Stjerne af 1. Størrelse, p i Orions
venstre Fod, medens en Stjerne af 3.
Størrelse (x) betegner det høire Knæ. De fire
Stjerner a, y, $ og x danner tilsammen en
langagtig Firkant, i hvis Midte de tre
Bæltestjerner staar. Under disse betegner tre
smaa, tæt ved hverandre staaende Stjerner
c, ft og i Beliggenheden af Orions Sværd.
Tilhøire for alle de nævnte Stjerner antj’der
6 i Bue staaende Stjerner af 4. og 5. Størrelse,
der alle er betegnet med Bogstavet iz,
Løvehudens eller Skjoldets Rand. Endelig er
ogsaa den højre Haand og Køllen betegnet
ved nogle Stjerner af især 5. Størrelse. Men
her har vi kun nævnt dette Stjernebilledes
*) Franskmændene kalder dem le rateau o: Kiven.
vigtigste Stjerner; det indeholder endnu
mange flere, tildels temmelig klare, og det er
netop denne Himmelegns store Stjernerigdom,
der gjør Orion til den mest glimrende afalle
Konstellationer. Det Kart, der ledsager disse
Linier, indeholder alle Stjernebilledets Stjerner
til og med 6. Størrelse, altsaa kun Stjerner,
som ethvert almindeligt Øje uden
Vanskelighed kan se i en klar, maaneskinsfri Nat.
Disse Stjerners Antal udgjør 109, og ordner
vi dem efter Størrelsen, faaes følgende Oversigt:
2 af 1. Størrelse,*) ... 2
4 „ 2. „ .... 4
1 » 3.2.
” > .... 4
3 „ 3.4.
2 „ 4.3. » )
3 „ 4.
1 „ 4.5. . 1
8 „ 5.4. ” )
12 * 5. \ .... 25
5 » 5.6. „ )
9 „ 6.5. 1
” > .... 68
59 „ 6 . J
109 109
Medregnes hertil endnu 27 Stjerner af
6.7, Størrelse, som vort Kart ikke indeholder,
og som kun kan sees af særlig skarpe Øjne,
bliver det ialt 136 Stjerner, som i dette
Stjernebillede kan iagttages uden Anvendelse
af Kikkert.
Orion begrændses af Stjernebillederne
Tyren mod Nord, Tvillingerne og
Enhjørningen mod Øst, Haren mod Syd og Eridanus
og Tyren mod Vest. Mælkeveien gaar over
den høire Arm og Køllen. Himmelekvatoren
gaar igjennem Bæltet, næsten nøiagtig
gjen-nem den vestligste af dettes tre Stjerner (8),
saaledes at Orions Stjernebillede halvt ligger
paa den nordlige, halvt paa den sydlige
Halvkugle af Himlen. — I Begyndelsen af
December staar Løvehuden, i Midten af
December de klare Stjerner ved Midnat lige
*) Se Anmærkningen Side 104 i No. 7 af „Naturen"
1877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
