Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
storartede og pragtfulde Objekter, den hele
teleskopiske Astronomi har at frembyde. Det
er den berømte Stjernciaage i Orion, den
saakaldte Theta-Nebulose, den største og
interessanteste af alle Himlens mange
Stjer-netaager. Vi skal ikke her indlade os paa
nogen Beskrivelse af denne Taage, da en
saadan vilde tage alt for megen Plads og
desuden ligger udenfor vort Emne, men blot
bemærke, at det ved spektroskopiske
Undersøgelser med temmelig stor Sikkerhed er
paavist, at Orionstaagen ikke, söm man
tidligere var tilbøjelig til at tro. bestaar af en
uhyre stor og uhyre fjern Mængde af
Stjerner, men at den derimod er en kolossal
Samling af glødende Gas, hvis vigtigste
Bestanddele er Kvælstof og Vandstof. Midt i
denne Taage, i et paafaldende mørkt Sted,
har & sin Plads. Man kjendte den
oprindelig som en firedobbelt Stjerne; de fire
Komponenter, der danner en skjæv Firkant, og
som derfor har Navn af Trapezet i Orion, er
af 4. 6 7. og 8. Størrelse. Anvendelsen af
større Kikkerter gjorde, at W. Struve og
J. Hcrschcl endnu opdagede to smaa Stjerner,
der hører til samme Gruppe, og for ikke
lang Tid siden har Lassel opdaget en syvende
Stjerne i Trapezet, saaledes at ■0’ nu maa
ansees for en syvfoldig Stjerne. Afstanden til
disse Stjerner er saa stor, og den Tid, i
hvilken man har iagttaget dem forholdsvis
saa kort, at man endnu ikke har kunnet
paavise nogen Forandring i deres indbyrdes
Stilling, men efter al Sandsynlighed er disse
Stjerners Nærhed ikke blot tilsyneladende,
men de danner et virkeligt System af samme
Art som det, der sammensætter a Orionis.
Derimod er det afgjort, at •fr ikke staar i
nogensomhelst Forbindelse med den
omgivende Taagemasse.
Foruden de ovenfor nævnte to
foranderlige Stjerner findes der i Orion endnu en
tredie af samme Art. Da den imidlertid i
sin størsteLysstyrke kun naar op til 8.
Størrelse, medens den i sit Minimum er mindre
end 12. Størrelse, er den kun synlig i
Kikkerter. Dens Lysvexel, hvis Periode har en
Længde af 410 Dage, blev opdaget af Webb
1870. Den staar mellem og c.
Paa vort Kart findes foruden de ovenfor
nævnte Dobbeltstjerner endnu følgende: p,
a, t. og m._______________
Mindre Meddelelser.
Nyopdaget Egenbevægelse hos en „ Fixstjerne. “
Ved de sidste Aars Iagttagelser ved Kristiania
Observatorium, liar man i Karlsvognen fundet
stærk Egenbevægelse bos en Stjerne af 9de
Størrelse, ved hvilken dette Forhold hidtil
ikke var kjendt. Mere i næste Hefte.
Udrasning ved ’Hoved-Jernbanen.
a = Den udrasede Lermasse.
b = Jernbanelinjen,
c = „Onsums Teglværk."
Stiv Ler.
Grødagtig
Ler.
FastFjeld
Loelvens gamle, loelvens
ny-af Basel gjen- gravede Leio.’
fyldte Lcic.
Loelven har, hvor den gaar gjennem
Kri-stianiadalens Lerlag, som de andre Elve her,
gravet ud en liden Dal, hvorigjennem den
løber. I Udkanten af Byen er „Onsums
Teglværk" anlagt ved Bredden af Elven i Bunden
af Dalsænkningen. Jernbanen gaar her paa en
Strækning nær dennes øvre Bræm. For at
skaffe Materiale til Værket har man taget Ler
fra Dalsiderne, og er under dette i Tidens Løb
rykket nærmere og nærmere ind paa
Jernbanen. Da Udrasningen indtraf, skal
Hældningen mellem Teglgravens Bund og Jernbanelinjen
have været 1 paa 3. (Det skal nok være
lovligt at grave, indtil Hældningen bliver 1 paa 2).
Nu er Sagen den, at her som ellers ved
Kristiania er to Slags Ler, øverst et stivt og
seigt, derunder kommer en anden Slags, som,
naar det indsuger Vand, opblødes til en tynd
Grød. Dette sidste Lerlag angives her at være
omtrent 5 å 6 Fod tykt og at hvile enten
umiddelbart paa fast Fjeld— der hælder ned mod
Teglværket — eller ogsaa paa lidt Sand, som
delvis ligger over Fjeldet. Idet Vand søgte
Vei langs Fjeldet, opblødtes Leret nærmest
dette, indtil det tilslut ikke længere kunde
bære Vægten af det overliggende stive Ler,
der her er 50/ mægtigt. „Lergrøden blev da
perset frem til den laa som en Haug foran
Lerbakken." Saa kom ogsaa det stive Ler i
Fart, og Raset fandt Sted. Loelvens gamle
Leie blev begravet, saa Vandet flommede ind
i flere af Teglværkets Bygninger. Man har derfor
maattet grave den et nyt Leie (i Gletschergrus).
For at støtte Jernbanens Fundament har
man tvers over det ved Udrasningen frembragte,
200 Fod lange Indsnit i Loelvens Dalside
gravet sig ned til det faste Fjeld og paa dette
opført en solid Mur. Mellem denne og
Jernbanelinjen søger man nu at udfylde Indsnittet,
til man faar en jævn og paalidelig Skraaning.
Zoologiske og praktisk - videnskabelige Undersøgelser
anstillede under den 2den Nordhavsexpedi/ion 187,7. Af
Prof G. O. Sars. Stjernebilledet Orion. Af Sophus
Trom-holt. Lydens Forplanlelseshastighed i Vand. Mindre
Meddelelser.
Trykt hos A. W. Brøgger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
