- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
63

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63

i Syd. I Begyndelsen af Januar staar Orion
Kl. 11 i Syd, i Begyndelsen af Februar Kl. 9
og i Begyndelsen af Marts Kl. 7.

Vi skal nu lidt nærmere omtale nogle
af dette Stjernebilledes mærkeligste Stjerner.

a eller Beteigeuze*) i Orions høire
Skulder, tilvenstre ovenfor Bæltet. Den er af 1.
Størrelse og udmærker sig desuden ved sin
orangerøde Farve. Den hører til de
foranderlige Stjerner, idet den fra 1. Størrelse
aftager noget (til 1.5. Størrelse), for
saaefter-haanden igjen at voxe til sin tidligere Giands,
noget der blev opdaget af J. Rcrschel 1837.
Stjernen er forresten meget uregelmæssig i
sin Lysvexel; efter Argelander udgjør
Periodens Længde i Gjennemsnit 196 Dage, hvoraf
20 falder paa Forøgelsen, 104 paa Åftagelsen
af Lysstyrken. Beteigeuzes Spektrum er
meget kompliceret; Ruggins var den første,
der undersøgte det nøjere og sammenlignede
det med Spektra fra jordiske Stoffer. Han
fandt, at der paa denne Stjerne findes
Natrium, Magnesium, Calcium, Jern og Vismuth;
Vandstof (Brint) derimod, som ellers findes
saa hyppig i Stjern esp ektra, mangler
fuldstændig. I det hele taget viser Beteigeuzes
Spektrum en stor Leilighed med Solpletternes
Spektrum, og man kan deraf med stor
Sandsynlighed slutte sig til en Lighed i
Konstitutionen. Det synes derefter, som om, i
Overensstemmelse med Zøllner’s Theori for
Solenes Udvikling, Beteigeuze allerede er
indtraadt i Stadiet for en vidt frem adskred en
Slakkedannelse paa Overfladen. Denne
Stjernes Lysskifte kunde derfor føres tilbage til
Dannelsen og en periodisk vexlende
Hyppighed af store mørke Masser paa Overfladen,
i Analogi med hvad der finder Sted paa Solen.
Beteigeuze hører endvidere til de Stjerner,
der angives at skulle fjerne sig fra vort
Solsystem.

£ eller Rigel i Orions venstre Fod, under
Bæltet tilhøjre, er ligesom a af 1 Størrelse.

*) eller Betelgeunze, begge Ord Forvanskning af Ible-

geuze o: Kjæmpens Skulder.

Den er en Dobbeltstjerne; Ledsageren er af

9. Størrelse og staar i en Afstand af 9.5"
fra Hovedstjernen; denne er hvid, medens den
første er himmelblaa. Rigel fjerner sig fra
os ligesom a.

Y eller Bellatrix (o: Krigerinden) af 2.
Størrelse, tilhøire for Beteigeuze, i Orions
venstre Skulder.

5 eller MintaJca (Mentoka), s eller Anilam
(El Aluilam) og £ eller Anitak (El Nitak)
er Betegnelsen og de arabiske Navne paa de
tre Bæltestjerner. 5 er ligesom a foranderlig,
men Forskjellen i dens Lysstyrke til
forskjellige Tider er ikke stor; den vexler
mellem 2.2. og 2.7. Størrelse. Foranderligheden,
der opdagedes 1834 af J. Rerschel, er
ligesom Beteigeuzes uregelmæssig. Bæltets to
andre Stjerner er begge af 2. Størrelse. 5
er en Dobbeltstjerne; Hovedstjernen er hvid;
Ledsageren, der staar i 53" Afstand,
purpurrød ogaf 7. Størrelse; £ er derimod en
tredobbelt Stjerne, idet der i en Afstand af
2.4 og 56 Sekunder staar to Stjerner af 6. og,

10. Størrelse.

Af Orions øvrige Stjerner har endnu kun
x, der staar i det høire Knæ, et særskilt
Navn; den hedder Saif.

Under £ staar v af 4.3. Størrelse, en
meget mærkelig Stjerne, idet den nemlig
i stærke Kikkerter viser sig 16-foldig. Medens
man ellers i de Stjernesystemer, der i stort
Antal kjendes under Navn af Dobbeltstjerner,
har to Stjerner, der staar i den nøjeste
Afhængighed af hinanden, viser os altsaa t
1 Orionis 16 Sole, der kredse om hverandre,
j Tænker vi os hver af disse omgivet af
Planeter, hvilket eventyrligt, ubeskriveligt
Skuespil maa da ikke denne Vrimmel af Sole
’ frembyde for disse Planeters Beboere?

En anden meget interessant Stjerne er
O-, den midterste af de tre Stjerner i Sværdet.
I klare Nætter ser man med blotte Øjne
omkring denne Stjerne en ubestemt, utydelig
Lysning. Betragtet i en stor Kikkert
forvandler dunne Lysning sig til et af de mest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free