Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
gere de kom fra sit Kondensationspunkt, jo
mere lignede de Gasarterne, idet de da fulgte
Mariottes Lov omtrent ligesaa nøie som disse.
Vi ledes herved uvilkaarlig til at antage,
at Gasarterne i Grunden ikke er andet end
Dampe, som under de paa Jorden for Tiden
stedfindende Temperatur- og Trykforholde
er langt fra sit Mætningspunkt. Var det
Tilfælde, saa maatte vi imidlertid enten ved
at presse en Gas sammen — altsaa forøge
Trykket — eller ved at afkjøle den eller begge
Dele samtidig naa derhen, at Gasen endelig
kom under et Tryk og en Temperatur, ved
hvilken den var mættet, saa at et videre
Forsøg paa at forøge Trykket eller
formindske Temperaturen vilde bringe den til at
antage Væskeformer. Pressede vi Gasen
sammen, maatte vi da finde, at den
bestandig blev lettere og lettere at sammenpresse
end Mariottes Lov forlanger, aldeles som vi
saa var Tilfældet med Dampene. Dette har
nu virkelig vist sig at være Tilfælde. Allerede
i Begyndelsen af dette Aarhundrede var det
lykkedes at bringe Svovlsyrling — den
stikkende Gas, som udvikler sig ved
Antænding af en Svovlstik — og Klor i flydende
Form; senere i 1823 underkastede den
berømte engelske Fysiker Faraday dette
Spørgs-maal en nøiagtig Prøvelse. Det lykkedes
ham at bringe alle de Gasarter, han
førsøg-te, med Undtagelse af de 5 — Vandstof,
Surstof, Kvælstof, Kuloxyd og Kvælstofoxyd
— i flydende, ja tildels selv i fast Form.
Han benyttede saavel stærk Sammenpresning
som stærk Afkjøling. Han fandt, at for de
Gasarter, ban saaledes kunde bringe i
Væd-skeform, gjaldt alt det, vi har udviklet om
Dampene; at de ved en given Temperatur
kun kan øve et bestemt Maxiraumstryk, og
at dette Tryk biir større, jo høiere
Tempa-ratur Gasen har. Presses f. Ex. Kulsyren
sammen i et Apparat lig vor Cylinder ved
0° C., vil i Begyndelsen Trykket voxe meget
nær overenstemmende med Mariottes Lov,
men jo større Trykket biir, jo større biir Af-
vigeisene, og tilslut, naar Trykket er bleven
omtr. 38 Gange saa stort som det
almindelige Lufttryk — lig 38 Atmosfærer, som man
sige, — vil det ikke voxe mere, om Gasen
trykkes yderligere sammen, men til
Gjen-gjæld vil en Del af den blive flydende; ved
21.°5 C. vil Kondensationen først indtræde,
naar Trykket er naaet op til 60 Atmosfærer.
Ved Temperaturer under 0° C. derimod biir
det Maximumstryk, Kulsyren kan øve,
bestandig mindre og mindre, jo lavere
Temperaturen biir, saa at ved — 80° C. omtr., vil
Maximumstrykket alene være en Atmosfære
o: var Temperaturen paa Jorden et eller
andet Sted under — 80° C. saa vilde Kulsyren
der under almindelige Trykforholde optræde
som Væske eller rettere som et fast
Legeme, da den flydende Kulsyre ved en saa lav
Temperatur allerede vil være blevet fast.
Alene ved en stærk Afkjøling lykkedes det
endog Faraday at kondensere alle Gasarterne
undtagen de 5 nævnte, hvorved følgelig en
yderligere Overensstemmelse mellem hine
Gasarter og Dampene paavistes. Den
laveste Temperatur, Faraday naaede til, var —
110° C; for at forstaa, hvorledes han kunde
opnaa saa lave Temperaturer, maa^vi for et
Øieblik atter vende tilbage til Vædskerne.
Vi saa ovenfor, at, naar vi opvarmede
en Vædske, saa kunde vi faa den til at koge,
altsaa til at gaa over i Damp; vi bringer
nemlig Vædsken da til den Temperatur, ved
hvilken det Maximumstryk, Dampen kan øve,
netop er lig det Tryk, som hviler paa
Vædsken. Udfører vi at saadant Experiment
med Vand f. Ex. og maaler vi dets
Temperatur ved et Thermometer, saa vil vi se, at
Temperaturen stiger jevnt, indtil Vædsken
begynder at koge, siden holder den sig
konstant ; det eneste vi opnaar ved en stærkere
Opvarming, er, at Kogningen biir heftigere.
Da saaledes Temperaturen af Vandet ikke
stiger trods Varmetilførelsen, saa er det klart,
at al Varmen, der træder ind i Vandet, alene
biir benyttet til at overføre det til Damp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
