Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
uden at forandre Temperaturen. Den Varme,
der medgaar hertil — Fordampningsvarmen
— er meget stor; saaledes kræves for at
forvandle l^g. Vand af 100° til Damp af
samme Temperatur ligesaameget Varme, som
der medgaar til at varme 573kg. Vand op
fra 0° til 100°. Fordampningsvarmen
afhænger af Temperaturen; jo høiere den
Temperatur er, ved hvilken Vandet gaar over til
Damp, jo mindre Varme kræves til
Forandringen af Tilstanden. Desuden er den
naturligvis forskjellig for de forskjellige
Væd-sker; Alkohol f. Ex. kræver mindre Varme
end Vand, naar de begge koger under samme
Tryk. Vi saa fremdeles, at, om vi
formindskede det Tryk, som hvilede paa Vandet,
saa det blev mindre end det Maximumstryk,
Dampene ved den Temperatur Vandet har,
kan øve, vilde der finde en voldsom
Dampudvikling Sted saalænge, indtil Trykket har
naaet dette Maximumstryk. Hvis vi under
denne Fordampning ikke tilføjer Vandet
nogen Varme, saa er det klart, da
Dampdannelsen nødvendig kræver en betydelig Mængde
Varme, at Vandets Temperatur maa synke,
idet Dampen naturligvis tager den
nødvendige Vaiane fra sin nærmeste Omgivelse o:
fra Vandet, hvoraf den stiger op. Jo
mindre det Tryk, hvorunder Vandet stilles, er
end det Maximumstryk, der svarer til dets
Temperatur, jo livligere vil Dampdannelsen
foregaa, jo større vil dets Tab af Varme
være i en given Tid (pr. Minut), jo lavere
vil dets Temperatur synke. Bringes f. Ex.
en Skaal med Vand ind i et lukket Rum
og pumpes saa Luften ud og ligesaa
Vanddampene, eftersom de dannes, saa vil
Vandets Temperatur ikke alene synke ned til
0° C; men det vil endog fryse, det vil gaa
over til Is. Det, som gjælder for Vandet,
gjælder naturligvis for de andre Vædsker,
og følgelig ogsaa for dem, der fremkommer
ved Kondensation af Gasarterne. Har vi
saaledes gjort Kulsyre flydende ved en
Temperatur af 0° C. ved, som ovenfor nævnt, at
II udsætte den for et Tryk af 38 Atmosfærer,
I og vi saa pludselig bringer den flydende
Kul-! syre i fri Luft under et Tryk af kun 1
Atmosfære saa maa strax en hel Del Kulsyre
atter gaa over til Damp — til Gas —;
hertil udkræves følgelig en betydelig Mængde
Varme, som Gasen tager fra sin nærmeste
Omgivelse o: fra den flydende Kulsyre selv.
Dennes Temperatur maa synke, og hvis man
ikke direkte fører nogen Varme til, kan
ogsaa her Temperaturfaldet gaa saa langt, at
Kulsyren biir fast. Er f. Ex. det Kar, hvori
Kulsyren ved 0° er bragt over til Vædske,
forsynet med en Hane, og vi aabner den, vil
den flydende Kylsyre drives ud, da Trykket
inde i er 38 Gange saa stort som udenfor;
paa Grund af den heftige Fordampning
synker imidlertid Temperaturen saa raskt, at
j vi ikke faar en Straale flydende Kulsyre,
men en Sky af fint fordelt fast Kulsyre, der
I opsamlet ser ud som Sne. Temperaturen i
denne Kulsyre-Sne er omtrent — 70°. Selv
ved denne lave Temperatur fordamper den
faste Kulsyre i fri Luft og det, da den er en
slet Varmeleder, tilstrækkeligt til, at denne
lave Temperatur kan holde sig trods den
uundgaaelige Varmetilførsel fra den
varmere Omgivelse. Faraday kunde saaledes
skaffe sig en Mængde fast Kulsyre, der
varede hele 12 til 15 Timer. Forøgede
Faraday Dampdannelsen ved at bringe
Kulsyren under Klokken til en Luftpumpe og saa
pumpe Kulsyregasen ud, eftersom den
dannedes, saa at Trykket over den blev ganske
lidet, sank Temperaturen af den faste
Kulsyre lige ned til — 110° C. Idet han
om-I gav et Glasrør med fast Kulsyre af denne
lave Temperatur, saa lykkedes det ham i
’ dette at bringe de fleste af de Gaser, han
formaaede at kondensere, til at antage
flydende eller fast Form uden at udsætte dem
for større Tryk end en Atmosfære •— det
Tryk, som Luften øver paa Jordens
Overflade, saa at altsaa, om Temperaturen paa
noget Sted af Jorden var saa lav, vilde alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
