Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
t
disse Gase optræde i flydende eller fast
Form. Senere Undersøgere, som Bunsen f.
Ex., kom alle til samme Resultat som
Fa-rady; det lykkedes dem at kondensere alle
Gasarterne med Undtagelse af de 5
førstnævnte, som derfor kaldtes permante Gaser;
men da disse forresten lignede de øvrige,
kunde man ikke derfor tro, at de skulde
være væsentlig forskjellig fra de andre. Man
kunde alene antage, at man ikke havde
for-maaet at udsætte dem for tilstrækkelig liøit
Tryk.
Ved Dampene og ligesaa ved de Gaser,
der lade sig bringe i flydende Form ved Tryk,
saa vi, at Kondensationen paa en Maade
indlededes derved, at Dampen eller Gasen
bestandig blev lettere og lettere at
sammentrykke, end Mariottes Lov forlanger, indtil
vi endelig naaede Maximumstrykket. En
nøiagtig Undersøgelser af de nævnte
permanente Gase viste nu JRegnault, at de alle
med Undtagelse af Vandstof virkelig var lidt
lettere at sammentrykke, end den nævnte
Lov siger, og at Afvigelse fra Loven blev
større, jo mer de sammentrykkedes o: jo mer
Trykket øgedes; imidlertid paaviste Natterer
og efter ham Cailletet, at, naar Trykket biir
rigtig stort over en 100 Atmosfærer, opførte
de sig allesammen som Vandstof, de blev
vanskeligere at trykke sammen end,
Mariottes Lov forlanger; har vi saaledes et
bestemt Volum Surstofunder 200 Atmosfærers
Tryk, og vi vil trykke det sammen til det
Halve, maa vi anvende et Tryk af ikke 400
Atmosfærer, men 435 o: hele 35 Atmosfærer
mer end efter hin Lov nødvendig, ja ønskede
vi at halvere Volumet endnu en Gang,
udkrævedes der mer end 1350 Atmosfærer. Natterer
underkastede de permamente Gase ved
almin-delig Temperatur et Tryk af over 2000
At-mosfærer, uden at han formaaede at bringe
dem i flydende Form. Da de, som nævnt,
ved forøget Tryk viste sig vanskeligere at
presse sammen end, den omtalte Lov
forlanger, saa kunde vi forresten strax have
sluttet, at de ved almindelig Temperatur
ikke kan bringes til at antage flydende Form.
Men heller ikke af disse Forsøg er vi, som
vi i det Følgende skal se, berettiget til at
! antage en Væsens Forskjel mellem de
per-mante Gase og de andre.
Saaledes som vi ovenfor har fremstillet
! det, skulde det synes, at vi maatte kunne
bringe en Damp — eller en Gas — ved en
hvilkensomhelst Temperatur over til Vædske,
naar vi alene udsatte den for et
tilstrækkeligt Tryk. Senere Undersøgelser — især af
! Englænderen Andrews — har imidlertid vist, at
! saa ikke er Tilfældet; allerede
Faradaytviv-, lede forresten derpaa efter sine
Undersøgel-I ser over de permamente Gase. Andrews
jl undersøgte fornemlig Kulsyren. Han
sluttede af sine Forsøg, at for denne Gas gaves
der en bestemt Temperatur — den kritiske
I Temperatur — omtr. 31° C. saadan, atover
denne Temperatur vilde Kulsyren ikke kunne
existere i flydende Form, under hvilket Tryk
den end bragtes; under denne vilde den
derimod blive flydende, naar Trykket havde
naaet et for hver Temperatur bestemt
Maxi-mumstryk. Ved 21,°5 C. saa saaledes
Andrews, at der ved et Tryk af omtr. 60
Atmosfære viste sig Vædske i det Glasrør,
hvori Kulsyren pressedes sammen.
Indhol-I det i Røret delte sig altsaa i 2 Dele med
en skarp Begrændsning, den nedre Del
Væd-sken, den øvre den tiloversblevne Gas. Ved
31.°1 C. saaes ingen saadan Deling, hvor
høit Trykket end øgedes; omkring et Tryk
af 74 Atmosfærer viste sig alene
Sammen-trykkeligheden lidt stærkere, for senere ved
høiere Tryk atter at aftage. Ved 48.°1 C.
endelig opførte Kulsyren sig ganske som de
permamente Gase uden for noget Tryk at
vise noget Spor til en lettere
Sammentryk-kelighed som ved 31.°1 C. Vi kan ikke her
nærmere gaa ind paa de mærkelige
Egenskaber, som den flydende Kulsyre viser i
Nærheden af denne kritiske Temperatur, at
der ved denne Temperatur synes atvære en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
