Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
for at bruge et stærkt Udtryk, sige,
forfærdes man ved pludselig at staa ved en
Afgrund og det en ordentlig dyb Afgrund. Det
er Jutulhuggets Kløft.
Fig. 3. Kartskisse af Jutulhugget.
Ovenstaaende Kart giver en Forestilling
om Situationen. Det Stykke, som ligger
længst mod V., gaar omtrent i Retning 0. til S.
Der, hvor Kløften saa bøier om mod NO.,
er den snævrest og liar de køieste Vægge;
deres Høide er ca. 700 Fod. Allerlængst mod
0, — dens Bund udfyldes her af et lidet
Vand, — bøier den om mod SØ. Her er
dens Sider forholdsvis ganske lave.
Det var sidste Høst paa en af de
aar-lige Ekskursioner med de Studerende,
Professor Kjerulf førte os hen til dette Sted.
Efteråt de foreløbige Undersøgelser var
afsluttede, blev Meddeleren et Par Dage alene
igjen for at fortsætte Studierne. — Jeg steg
ned til Dalens Bund allerinderst, der hvor
man ser Grantræerne op efter Fjeldsiden
omtrent midt i Tegningen Fig 1. Her er
som et Hak i Randen og nedenfor dette en
steil Skraaning af løse Stene. Er man
kommet ned her, staar man rundt omgivet af
Fjeldvægge. Man ser imidlertid nu, at
Væggene ikke overalt gaar i den Grad lodret med
et Sæt lige ned til Bunden, som man
formodede, da man med en vis angstfuld Spænding
lagde sig udover den øvre Rand forat se ned;
meget mere iagttager man nu, at Siderne
for en stor Del, dog ikke altid, sænker sig
i Afsatser, paa hvilke Fure og Gran kan
fæste Rod. Bunden er eiendommelig; det er
ikke, hvad vi ellers er vant til som
Dalbund, græs- eller skovbevokset Jord.
Altsammen er løs Stenur, der er n edramlet fra
Siderne og som tildels naar høit op over
disse. Den stenede Band ser gulagtig graa
ud, da den for en stor Del er beklædt med
et frodigt Dække af Lav især Rensdyrlav.
Dette er det farligt at forlade sig paa; thi
altfor ofte danner det kun et falskt Tag
over Hullerne mellem Urens Stene.
Vandringen gjennem Dalen er høist
besværlig. Naar man betragter Bunden
ovenfra, ser det ud, som om der tegnede sig en
noget lysfarvet Sti hen over den. Kommer
man ned, opdager man dog snart, at det
kun er Blændværk; det er alene Mærke efter,
hvor man har slæbt Tømmer frem om
Vinteren. Her og der kan der ogsaa være lagt
en Stok tilrette mellem Stenene som Støtte
! for Slæden. Nogen Vei i almindelig
Forstand er der ikke. Man maa bogstavelig
I talt krybe og klavre over Sten og Ur
næ-! sten den hele Strækning. Det bliver tilslut
; yderst trættende.
Den Dag, jeg opholdt mig ved
Jutulhugget, forenede Alt sig for at give en
vild Natur som den, der her omgiver En,
det rette Præg. Det var langt ud paa
Høsten, saa Vegetationen havde tabt sin
Friskhed; fugtige Regnskyer hang dorske helt
ned over Trætoppene paa Høiderne. I
Kløften var alt Liv som ndslukket undtagen den
halvt i Dvale dyssede Plantevækst. I en
Hulning laa spredt en Del Dyreben; det
saa ud som etgammeltBjørnetilkoldssted; men
Benene var forlængst afblegede, saa
Bamsen maa have trukket sig væk herfra for
længe siden. En dump Rullen og
paafølgende skarp Hvinen af et Tog, som for forbi
den nærliggende Station, kom fra
Udenver-I denen, som om denne var langt borte. El-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
