- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
75

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

75

lers hørtes i Begyndelsen ikke en Lyd; —
imidlertid, da jeg kom lidt længer frem i
Kløften, lød der ganske uventet dybt under
Fødderne, langt nede i Uren et svagt
Bæk-kesuller. Synlig i Dagen har man ikke den
ringeste Vandaare, hvad der jo maa
forekomme den, der ellers er vant med vore
norske Dale, yderst paafaldende. Nu er det
saaledes, at Bunden inderst er lavere end
et Stykke længere ude; den er høiest
omtrent der, hvor Retningen bøier om og
danner ligesom en grydeformig Fordybning
indenfor. Ved at lytte efter opdager man, at
Bækkens Mumlen høres omtrent i samme
Afstand under Urens Overflade, ikke alene
naar man stiger ned i Fordybningen, men
ogsaa, naar man gaar opad dens Skraaning
i Retning af Mundingen. Det synes
saaledes, som om Vand fra begge Kanter risler
ned mod det dybeste Sted. Da her ingen Sø
eller Dam dannes, maa vel Vandet forsvinde
gjennem aabne Sprækker i Fjeldet.
Saa-danne sees forresten mange Steds her ved
Kløften saavel i Væggene som langs Randen
oventil; undertiden ere de saa talrige, at
Fjeldet er som opskaaret i lutter Klippeblokke.
Tildels iagttager man to udprægede Sæt, et
i nordvest-sydøstlig Retning og et andet
lodret derpaa. Flere Steder er der paa Grund
af Sprækkerne opkommet formelige Kløfter
i Væggene, der ende i smaa overdækkede
Huler inderst inde.

Dalens Sider fremviser Brudflader; kun
i Snævringen og et Par Steder udenfor denne
ser man hist og her tilrundet Fjeld; det ser
dels ud, som om det er tildannet af Vand, og
tildels ogsaa, navnlig hvad noget Fjeld, der
stikker op af Bunden henimod den ydre
Del, angaar, som om det er isskuret. Man
finder ogsaa en Del afrundede Sten, ja
endog en Morænevold tvers over Dalen og en
større Hob, sandsynligvis af Is bearbeidede
Sten, støttende sig til den nordre Dalside.
Det synes altsaa, som om ikke engang denne <!
afgjemte Dalbund har været aldeles unddra-

get Paavirkningen af Isbræer i Fortiden.
Omstændighederne har dog været særegne.
Skuringen er ikke gjort af den egentlige
Storis, som engang bedækkede Landet.
I Denne tog en anden Retning end den Dal,
vi her har for os. Man maa ved denne
vel nærmest tænke sig, at Skuringen har
fundet Sted i det efter den egentlige Istid
følgende Tidsrum, medens Klimatet endnu
var koldere end nu. Det forekommer mig
tem-I melig sandsynligt, at denne temmelig
høit-I liggende Kløft, der. er saa trang, at Solens
Straaler kun sparsomt kan trænge ned i den,
temmelig længe, efterat Isbræerne var tøede
væk fra de omgivende aabne Dale, har
kunnet være et sidste Reservoir for Sne og Is.

Jutulhugget har ikke alene Interesse
i som storartet Natursceneri; men det
opfor-| drer os ogsaa mere end vore fleste andre
I Dale til at overveie det Spørgsmaal, som
ofte er reist i den senere Tid, nemlig om
Aar-!| sagerne til Landenes Reliefformer eller,
snævrere begrændset, Spørgsmaalet om Dalenes
Dannelsesmaade. Det samme, som gjør denne
Dal tiltalende i deres Øine, som kun søge
almindelige Naturindtryk, er det ogsaa, som
I gjør den betydningsfuld i Geologens Øine,
dens udprægede Form. I Sammenligning
I med den frembyder de fleste af vore øvrige
j Dale, maaske endog i særegen Grad de, som
I nærmest omgiver den, mere ubestemte
I og ligesom udviskede Former, der leder En
I til at tænke paa en høi og ubestemt Alder
I og en Samvirken af Kræfter, hvoraf den
I ene har arbeidet paa at udslette den
andens Virkninger. Anderledes er det med
Jutulhugget; det svarer saa udmærket til
i Navnet; Fjeldryggen mellem de to Dale er
jo som hugget over med en Gang. Det
første Indtryk kunde derfor maaske forlede
os til at tro, at vi simpelthen havde for os
en Revne eller Spalte i Fjeldet. Dette er
dog, som vi straks skulle se, ikke
fuldstændig rigtig.

Først og fremst er dog Jutulhugget en ta-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free