Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
af sin Elv, og Jutulhugget existerede ikke.
Saa kom et Jordskjælv. Under dette ud vi- ;
dedes de fra før af i Fjeldet værende
Sprækker i en Linje tvers over Ryggen
mellem Dalene til aabne Spalter. Saadanne er
i det hele ikke sjeldne*), og netop rundt om
Jutulhugget ser vi ikke faa af dem.
Gjen-nem disse aflededes Vandet fra Giommen
til Rena og udrettede paa sin Vei, hvad
vi ellers altid ser rindende Vand gjøre,
tærede paa Fjeldet, løsnede Stykker af, som \
det tilrundede og førte med sig i sine
Hvirvler. Naar Giommen i Fart strømmede gjennera j
de trange Kløfter i det overalt opsprukne
Fjeld, behøvede den vist ikke, geologisk talt,
lang Tid for at udføre det, som nu forekommer
os som et saadant Kjæmpeværk. Senere
af-spærredes, jeg kan f. Ex. tænke mig ved en
Fremrykning af de gamle Isbræer, den vestlige
Del af Kløften med Grus, og den blev, idet
Giommen gjenoptog sit gamle Leie
gjen-nem Hoveddalen, til den mærkværdig tørre
Dal, som vi nu ser. Det her fremsatte er
en Hypothese. Tiden var for knap til,
at jeg kunde foretage en nøjagtigere
Undersøgelse og Udflugter i Omegnen. Ved
nøiere Studium vil man visselig kunne samle
flere Momenter til Bestemmelse af
Jutul-huggets sandsynlige Dannelsesmaade.
Dale, som er tilstoppede af Istidsgrus,
er forresten ikke saa sjeldne; man hører
f. Ex. om dem i geologiske Beskrivelser fra
Egnen ved Niagarafaldet og
Schaffhausen-Faldet i Scliweitz.
Ved Udstikningen af Jernbanen opkom en
Plan om at føre den op igjennem Rendalen og
gjennem Jutulhugget til Glommendalen, altsaa
langs det formodede Elveløb. Det kunde
være blevet en interessant Jernbanefart;
men Dalen var for vild, Bekostningerne
for store.
*) H. H. Reusch. En Hule paa Gaarden Njøs o. s. v.
Chr. Videnskabs-Selskabs Forhandl, for 1874.
H. H. Reusch. Træk af Havets Virkninger paa
Norges Vestkyst. Nyt Mag. f! Naturv. 22. R. 1877.
En Model af Kongsbergfjeld
(Af Prof. Dr. Th. Kjerulf)
maatte fremstille Strækningen mellem
Laugens Rende og Hitterdal. Tværs over findes
nogle Indskjæringer, hvorved Fjeldets
Bygning kommer tilskue. Det første Stykke, som
Modellen skulde lægge frem, vilde blive det,
man ser ved Opstigningen fra Bergstaden,
og dette Stykke turde fremstilles i sine
Grundtræk ved et Stykke Træ med Aarsringe.
Billedet, som her følger, er et Stykke Træ,
der er overskaaret dels langs med dels tværs
over Vækstringene, saaledes at disse viser sig
i de forskjellige Snit. De enkelte Snit vilde
give, om vi ikke kjendte Træets Vækstringe,
ganske falsk Forestilling. Langs med Siderne
vilde vi se lutter ret løbende parallele Linier,
og dog er Træet ikke saaledes sammensat.
Oventil paa den flade Top ligesom ogsaa paa
den dybere liggende Flade sees derimod langs
efter Midtlinien Slangelinier og i Længden
trukne Ringe. De fremkomne formedelst,
Snittet.
Istedetfor Modellen tænke vi os nu med
Fjeldet selv for Øie. De Foldninger af
Lagrækkerne til store Bølger, som forlængst er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
