Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
paavist i Kristianiadalen, og derfra senere
ud over Landet, fremtræder for den, der søger,
ikke mindre tydelig i Kongsbergs berømte
Fjeld, trods dets Baand, dets „Parallelmasser44
o. s. v.
Naar Træstokken er skaaret til Bord og
Planke, og man tænker sig Vækstringene som
Fjeldets Lag, saa vil Lagbølgen vise sig i
Snit og i Overflade just saaledes, som man
ser Linierne i Træet. Langs efter Midtlinien
af Modellen er Bølgens Axelinie, der hvor
Lag-Systemet vender. Denne angiver sig i
Træet som i Fjeldet, saafremt et Snit findes,
ved de eiendommelige Flammer, som er
enhver bekjendt fra Betragtningen af for
Exempel Gulvbrædder.
Kougsberg-Modellen for detnævnte Stykke
maatte gives nogle Folder foran som Tillæg
til den store Bølge derhos maatte
Overfladen gjøres mere ujævn. Det mindre Billede
under Træ-Modellen antyder disse
Forandringer. Det forestiller da Kongsbergfjeld
mellem Laugen og første Dalsænk i Vest
nemlig den gamle Krudtmølles. Den øvre Top
er Storaasen omtrent 520’ over Kongsberg j.
Bro, Veien gaar op fra (K) Kongsberg, man har ’!
Storaasen blottet omtrent 200’, tilhøire oppe
paa Fladen, dernæst bøier man om Pynten
ved det Sted, hvor Kronerne er malede paa I;
Fjeldvæggen. Snittet, som ligger aabent
tilskue er altsaa fra Kongsberg til Kronerne.
Storaasen er en Skaal. Søger man frem langs
Axelinien af Skaalen, da har man
Slangelinier og Ringe liggende i Rad. Hvad der !
paa Modellen er tynde Fliser, viser sig i j
Fjeldet hel paatageligt. Saaledes kommer
man øverst i Bakken oppe paa Fladen under
Storaasen til Kummen (tilhøire i Veien).
Kummens Indfatning er et og samme Lag, !
som er snoet. Og gaar man paa Fladen i i
Retning fra Storaasen sydefter, holdende den
gamle Krudtmølle (m) paa høire Haand og
Exercerpladsen (e) paa venstre, da træder ;
man over Flammerne og Ringene som paa I
Gulvbræddernes.
Gaar man derimod tværs over, da
overskrides snart dette Parti, hvor alle Lagene
vende, og man har lutter retløbende Linier
under sig, det vil sige de steilt dyppende
Lag, det er Kongsbergs berømte „Baand,“
„Parallelmasserne14 o. s. v.
I tre Punkter faar man se Fjeldet
kneisende stort frem af selve Laugendalens Trug
eller Rende. Det ene er Storaasen, det andet
er Haus-Gabelaas, det tredie er
Bikjernkol-len. Da jeg ifølge den Betragtning, hvortil
jeg er kommet om Norges Dale, at de
fornemlig dels er Brudlinier og Forskyvninger,
dels Skaal-Linier, dels revnede Hvælv, søgte
Bølgen, hvor Kongsberg-Systemet kunde
formodes at vende, i selve Laugens Dal, var
det altsaa disse tre Punkter, som maatte
besees.
Bølgens Axelinie peger langs Laugens
Dal. Linien kan følges nordefter Dalen.
Sporvis sees Lagenes Skalform først under
Haus-Gabelaas, dernæst i Bikjernkollen, men
paa første Sted fortrænger
Hornblende-Gra-nit, paa sidstnævnte Sted stribet Granit en
stor Del af Skaalen. Vakrest lægges
Bygningen derfor tilskue i Storaasen. Det er
ogsaa det lettest tilgjænlige Sted, da det ikke
er nær saa veisomt under Haus-Gabelaas eller
under Bikjernkollen.
Den fortsatte Betragtning
afKongsberg-Modellen helt ud til Hitterdal maa jeg opsætte
til en anden Gang.
Lydens Forplantelseshastighed
i Vand.
(Efter: Radau. Die Lekre vom Schall.)
(Hertil Tegning i forrige Hefte. Side 56 og 57.)
Det berømteste Forsøg i denne Retning
anstilledes i sin Tid af Colladon og Sturm paa
Genfersøen. Denne Sø er særdeles skikket til
et saadant Experiment, da den er meget dyb
og har særdeles klart Vand, som kun
indeholder lidet af forurensende Bestanddele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
