Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Del af Røret, som laa i Kulsyrebadet, og
hvis indre Volum udgjorde omtrent
Liter, fyldte sig derved med flydende Surstof.
At saa var Fald viste sig, da Hanen N
aab-nedes; en flydende Straale pressedes med
stor Voldsomhed ud. Lukkedes Hanen, idet
Straalen blev gasformig, naar altsaa al
Vædsken, der fandtes i Røret, var presset
ud, saa sank Trykket, der strax efter
Lukningen omtr. var 400 Atmosfærer, atter jevnt
nedover indtil 350 Atmosfærer, til Tegn
paa, at en ny Kondensation havde fundet
Sted. En Aabning af Hanen gav ogsaa
paany en flydende Straale. Lukkedes den
efter denne Straale, holdt Trykket sig
nogenlunde uforandret — ved Anvendelsen af II
Kulsyrebadet omkring en 272 Atmosfærer» i
der var altsaa nu ikke saa meget Gas igjen’
at Røret kunde fylde sig med flydende
Surstof — en 3die Aabning gav ogsaa kun
en ubetydelig flydende Straale —; Trykket,
272 Atmosfærer, var følgelig
detMaximums-tryk, som Surstoffet kunde øve ved den
Temperatur Kulsyrebadet havde o: ved — 130°
C. Dette vil altsaa sige, at, om vi tog en
Cylinder — en saadan som vi tidligere har
benyttet — fyldt med Surstof og holdt den
ved en Temperatur af — 130° C, saa vilde,
naar vi pressede det sammen ved at fylde
Kviksølv ovenpaa Stemplet, Surstoffet endnu
være gasformig, idet Kviksølvkolonnen naaede
en Høide af 272 X 760mm} men trykkes
ganske sammen til Vædske, om vi fyldte ||
mere paa.
Idet det flydende Surstof ved
Aabnin-gen af Hanen pressedes ud i den fri Luft,
bragtes det pludselig under et Tryk meget
mindre end det ovennævnte Maximumstryk.
Der maatte følgelig ske en voldsom
Gasudvikling; derved sank Straalens Temperatur
saa lavt, at en Del af den holdt sig
flydende til en Afstand af 10cm ä 12«n.
Pietet belyste Straalen med elektrisk Lys;
han saa da tydelig en indre gjennemsigtig
Del — 2mm a 3mm bred — skille sig fra en II
I ydre, 10mm—15mm i Tversnit, der viste et
I sneagtigt Udseende. Det ydre Hylle af
Straalen, hvor Fordampningen var stærkest,
dan-Jj nedes derfor antageligvis af fine faste
Sur-I stofkrystaller.
Som ovenfor nævnt benyttede Pietet
I det samme Apparat til at kondensere
Vand-I stof; i Retorten fyldtes en Blanding af
my-, resurt Kali og Ætskali, som ved
Opvarmning gav Vandstof og et fast Legeme, der
I blev igjen i Retorten. Efterat alt
Vandstof-j fet var udviklet i denne, holdt Trykket sig
I’ en Stund konstant paa 650 Atmosfærer.
Aab-nedes nu Hanen, sendtes under en stærk
Susen en staalblaa Straale ud. der holdt sig
ugjennemsigtig indtil en Afstand af 12cm fra
Aabningen; i samme Øieblik hørtes det, som
om Hagel slog an mod Gulvet. Straalen
blev næsten øieblikkelig afbrudt og sendtes
siden stødvis ud. Under denne første
Udstrømning sank Trykket fra 650
Atmosfærer indtil 370; efter Hanens Lukning sank
det fremdeles nedover og blev endelig
staa-ende ved 225 Atmosfærer til Tegn paa, at
en ny Kondensation havde fundet Sted. Idet
Hanen igjen aabnedes kom Straalen saa
stødvis ud, at der tydeligvis maatte have
dannet sig fast Vandstof i det indre af Røret,
hvilket tildels sperrede for Aabningen.
Af-kjølingen af Vandstoffet, idet det kom i friLuft,
I gik altsaa ikke alene saa langt, at selve
Straalen forvandledes til en Hagelskur; men den
flydende Vandstof i selve Røret antog tildels
fast Form.
Vi nævnte ovenfor, at den flydende
Vand-stofstraale havde en staalblaa Farve;
Surstoffet saa derimod vandklart ud, ligesom
overhovedet alle de andre Gasarter
flydende vise sig som vandklare, letbevægelige
Vædsker. Vandstoffet skiller sig altsaa fra
de andre, den viser flydende et metallisk
Udseende. Dette er meget mærkelig. Man
har nemlig fundet, at i mange Henseender
viser Vandstoffet et nært Slægtskab med
Metallerne, saa at endog enkelte Kemikere har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
