Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
kaldt det et gasformigt Metal. Pietets
Iagttagelse støtter følgelig paa eu mærkelig Maade
denne Anskuelse.
Endnu en Bemærkning vil vi gjøre,
førend vi forlader disse Pietets Undersøgelser.
Den berømte franske Kemiker Dumas havde
for lang Tid siden af tkeoretiske Grunde,
som vi her ikke nærmere kan gaa ind paa,
sluttet, at den specifike Vægt af flydende
Surstof maatte være omtrent lo: at det
maatte være ligesaa tungt som Vand. Af
sine Forsøg med Surstoffet kunde Pietet
heldigvis tilnærmelsesvis beregne dets
specifike Vægt i flydende Form; han fandt, at
flydende Surstof omtr. er 0,98 gange saa
tungt som Vand — en saa smuk
Overensstemmelse med Dumas’ Antagelse, som man
kan ønske.
Vi gaar nu over til Cailletets Forsøg;
hans Apparat er meget simplere end Pietets,
saa man forholdsvis let vil kunne gjentage
og vise hans Forsøg. Hans Methode at
frembringe en stærk Af kjøling, grunder sig
paa følgende.
Lad os antage, at vi havde presset Luft
sammen i vor Cylinder ved at helde
Kviksølv oveupaa Stemplet, og at vi saa
pludselig tog bort en hel Del af Kviksølvet;
Luften vilde da med Kraft vide sig ud og
derved hæve Stemplet med det tilbageværende
Kviksølv op, indtil at Luftens Tryk kun var
lig Vægten af dette. Vi vil nu finde, at
under Udvidn ingen er Luftens Temperatur
sunken, og det desto mer, jo større det Arbeide
er, som den udførte, idet den hævede
Stemplet med Kviksølvet op. Dette følger
ligefrem af den mekaniske Varmetheori, at Varme
er jevngodt med Arbeide, og af at man ikke
kan faa udført noget Arbeide for intet. Vil
vi altsaa have Kviksølvet hævet op, og vi ikke
selv vil udføre dette Arbeide, idet Luften vider
sig ud, ved en mekanisk Kraft eller med
vor Muskelkraft, saa faar Luften gjøre det
paa sin egen Varmes Bekostning; den maa
følgelig ai kjøles. Er det udførte Arbeide
stort — den Vægt, som skal flyttes eller
hæves stor — og sker Udvidningen raskt, saa
kan Afkjølingen blive meget vanskelig, idet
Luften nemlig ikke erholder Tid til at faa sit
Varmetab strax dækket ved Tilførsel fra
Omgivelsen.
Cailletets Apparatet er indrettet paa
følgende Maade (se Fig. 2):
En hul Glascylinder (c), lukket oventil,
med særdeles tykke Vægge og kun ringe
indre Tversnit — et saakaldet Kapillarrør,
— danner det Kar, hvori Gasen
kondenseres. Dette Rør er omgiven med en
Cylinder af større Vidde, hvori man kan anbringe
en Kuldeblanding, om man vil afkjøle
Gasen. Den nedre Del af Kapillerrøret gaar
gjennem en Skrue af Metal, til hvilken det
er fast kittet, og hvorved det kan fæstes paa
den hule Staalcvlinder (a), der er fyldt med
Kviksølv; til Kapillarrøret er nedentil
smeltet fast et Rør af større indre Vidde,
hvilket stikker fuldstændig ned i Kviksølvet.
Cylinderen (c) staar ved Hjelp af et stærkt
Metalrør af kun ringe indre Tversnit i
Forbindelse med en anden hul Cylinder A af Staal,
hvilken er horizontalt fæstet til et Bord af
Støbejern. Røret og Cylinderen kan
gjennem Tragten B fyldes med Vand eller en
anden Vædske; ved Hjælp af en Staalskrue
med konisk Spids, hvilken bevæges ud og
ind med Hjulet (h), kan man lukke for den
trange Aabuing, hvorigjennem Vædsken fra
B træder ind i Cylinderen A. I den
modsatte Ende af denne kan en cylindrisk Staal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
