Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
stang (b) drives ind og derved presse Væd- li
sken i Cylinderen sammen; en stærk Pak- j
ning af Læder hindrer Vædsken under Sam- !’
menpresningen at slippe ud omkring
Stangen. Dennes anden Ende er forsynet med
en Skrue, der gaar gjennem en til Bordet
fæstet Møttrik og gjennem Axen af det I
store Hjul (27), der er forsynet med Haand- |
tag. Dreies dette rundt til den ene eller
anden Side, drives Stangen (b) ud eller ind i
Cylinderen; til at raaale Trykket inde i den j
benyttede Cailletet et af ham selv
konstrueret Manometer, som imidlertid er udeladt af j
Tegningen. Er nu Apparatet sat sammen; 1
Glasrøret fyldt med den Gas, som skal un- ||
dersøges, Cylinderen (a) med Kviksølv og
Rø-ret (s) og Cylinderen A med Vand, samt
Aabningen til B lukket, saa vil en Inddriv- |
ning af Staalstangen (b) presse Vandet
sammen og over paa Kviksølvet; herved biir ||
dette udsat fra et ligesaa stort Tryk som II
Vandet, og det tvinges til at stige op i Glas- I
røret (c) og saaledes trykke Gasen sammen.
Aabnes nu, naar Trykket er bleven tilstræk- j
keligt stort, ved Hjælp af Hjulet (h)
Aabningen, der fører til B, formindskes pludselig
Trykket, idet Vandet i A faar Lov til at
vige undaf op i B; Gasen vider sig følgelig
raskt ud og lider derved en voldsom
Af-kjøling, som i enkelte Forsøg af Cailletet
ansloges saa stor, at Gasens Temperatur
antageligvis sank 200° C under dens
oprindelige.
Ved Hjælp af dette Apparat lykkedes
det Cailletet tydelig at paavise, at alle de
saakaldte permanente Gaser kan antage
flydende Form. Indesluttedes saaledes
Surstof eller Kuloxyd i Kapillarrøret (c), og
af-kjøledes dette ved Hjelp af flydende
Svovlsyrling, som fyldtes i den ydre Cylinder, til
omkring en — 29° C, saa viste sig vel
intet Tegn paa Kondensation, naar Gasen blev
sammenpresset, indtil Trykket naaede op
til 300 Atmosfærer; men aabnedes nu
Kanalen til B, saa Gasen atter kunde vide sig
ud, viste sig pludselig en tyk Taage i det
indre af den til Tegn paa, at Gasen var
bleven saa afkjølet, at en Del af den havde
slaaet sig ned i Form afVædske eller
maa-ske af fine faste Partikler — aldeles som naar
Vandet slaar sig ned i Form af Taage, naar
fugtig Luft afkjøles. Taagen forsvandt
efter omtrent en 3 Sekunder, idet Gasen ved
den uundgaaelige Varmetilførsel udenfra
atter opvarmedes.
Ved Vandstof var Taagedannelsen yderst
fin og forsvandt hurtigt, men var dog
tydelig nok til at vise Muligheden af dets
Kondensation.
Senere har Cailletet aldeles som Pietet
forsøgt alene ved Tryk og Afkjøling at
kondensere Gasarterne ved Hjælp af sit
Apparat. Han fyldte Kapillarrøret med tør
kulsyrefri Luft, som altsaa kun indeholdt
Surstof og Kvælstof, og omgav den øverste
Del af Røret for at afkjøle det med flydende
Kvælstofoxyd, hvis Temperatur antagelig var
under — 80°. Luften inde i Røret vilde
da kondenseres i den øverste Del, om
Trykket naaede op til Maxiinumstrykket svarende
til den lave Temperatur der. Cailletet saa
nu i den nedre Del af Røret, som var fri
for Kvælstofoxyden, naar Trykket var naaet
op til 200 Atmosfærer, en Vædske i Form
af fine Traade rende ned langs de indre
Vægge; øgedes Trykket, blev
Vædskemæng-den større. Ved et Tryk af 310
Atmosfærer naaede Kviksølvet inde i Røret helt op
til den afkjølede Del og .frøs; bortfjernedes
nu Kjøleapparatet med Kvælstofoxyden, saa
viste sig paa Overfladen af det frosne
Kviksølv et hvidt Rim, der ikke kunde være
andet end frossen Luft. Det forekom
ham virkelig ogsaa, at der viste sig en
Vædske ovenpaa Kviksølvet i det Øieblik, dette
paa Grund af Opvarmning fra den ydre,
omgivende Luft atter blev flydende.
Disse Forsøg af Pietet og Cailletet har
saaledes atter paa den skjønneste Maade
vist, at en bestemt Agregatstilstand ikke er
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
