- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
93

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93

mæssige for det praktiske Liv. Først i den
seneste Tid er det lykkedes en Franskmand
ved Navn Malligand at forarbeide et
Apparat, hvis Enkelthed gjør det til et brugbart
Redskab selv i en uøvet Haand. Dette
Apparat er Ebullioscopet. Dets Princip
beror paa den Kjendsgjerning, at
Blandinger af Alkohol og Vand koger ved bestemte I
Temperaturer, som retter sig efter
Blandingsforholdet.

Apparatet, der er arbeidet af Messing,
bestaar af en konisk Cylinder, der tjener
som Kogekar og er forsynet med et Laag,
som kan paaskrues. Gjennem dette er
indsat et Thermometer, hvis øvre Del er bøiet
vandret udad. Langsmed
Thermometerrø-ret er istedenfor den almindelige anbragt
en bevægelig Skala, som er inddelt fra |
O 1 2 3 o. s. v. til 25. Forat der ikke ved !
Kogningen skal undvige Alkoholdampe, og
derved opstaa en Fortynding af Vædsken, |
staar denne i Forbindelse med Luften gjennem
et i Laaget anbragt længere Rør, der er
omgivet af en Cylinder, hvori heldes koldt Vand.

Alkoholdampene fortætter sig da i
Røret og rinder tilbage i Vædsken. Det
indre af Kogekarret kommunicerer med et
ringformig bøiet Rør, der ophedes med en
Spirituslampe, naar Kogningen skal foregaa.
Under Ophedningen circulerer stadig
Vædsken i Ringen, og efter faa Minuters
Forløb er den i Kog. Naar Bestemmelsen skal
gjøres, koges først Vand i Kogekarret, og
Skalaens Nulpunkt indstilles nu paa det
Sted, hvor Kviksølvstrengen standser.
Der-paa fyldes Karet med den alkoholiske
Væd-ske, og det Tal, hvorpaa nu Kviksølvet
under Kogningen viser, angiver umiddelbart
den søgte Alkoholgehalt i Volumprocenter.

Grunden til, at man altid maa indstille
Skalaens Nulpunkt, er den, at den
Temperatur, ved hvilken en Vædske koger, er
afhængig af Barometerstanden. Da
Forskjellen i Kogepunkterne ved de lavere
Alko-holgehalter er meget større end ved de I

høiere, og da Ebullioscopets hele Indretning
netop beror paa denne Forskjel, kan det
kun benyttes inden visse Grændser, og
Skalaen angiver derfor blot
Alkoholgelial-ten fra 0°/0 til 25%. hvad der ogsaa er
tilstrækkelig selv for de stærkeste Vines
Vedkommende. Ebullioskopet er følgelig i
Besiddelse af størst Nøiagtighed ved de
laveste Alkoholgelialter, og er derfor meget
skikket til Alkoholbestemmelse i 01.

Den Feil, som Extraktgehalten her
foranlediger, kan i Regelen sættes ud af
Betragtning, da den blot beløber sig til
omtrent 0,1%- Det maa siges om
Ebullioscopet, at det er et smukt Apparat, fordi dets
Indretning er saa enkel og let forstaalig,
at hvemsomhelst i Løbet af kort Tid kan
lære at bruge det og erholde gode
Resultater.

Mindre Meddelelser.

Atlanterhavets Farve ved den 59de
Breddegrad. K. I. V. Steenstrup har i
„Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske
Forening i Kjøbenhavn, 1877 — 78“ meddelt
Iagttagelser herom:

Et af de Fænomener, der ude i
Verdenshavene uvilkaarligen tiltrækker sig
Opmærksomheden, er Vandets Farve og de
Forandringer, som man, eftersom Skibet skrider frem,
iagttager, at denne er underkastet. I LøJ*et
af kort Tid kan man saaledes blive Vidne til,
at Farven gaar over fra næsten ultramarinblaa
til næsten smaragdgrøn. Disse Forandringer
sker undertiden gradvis; men til andre Tider
foregaar de ogsaa saa hurtig, at kun en Linie
synes at adskille dem. Dette Fænomen har
derfor ogsaa i lang Tid været Gjenstand for
Reisendes Undersøgelser. Humboldt og
Scoresby kom ved sine Iagttagelser til det
Resultat, at Himlens Udseende ingen Indflydelse har
paa Farven; den kunde i det højeste gjøre den
mørkere eller lysere, men ikke forandre den.
Bunsen, der undersøgte Vandet ved at iagttage
hvide Porcellænstykker gjennem en 2 Meter
lang Vandsøjle, kom til det Resultat, at rent

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free