Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Vand ikke er farveløst, men blaat, og at
Farveforandringer enten hidrører fra opløst orga- |
nisk Substans eller fra opslemmede Legemer
eller fra Havbundens Farve. Yed Analyser af
forskjelligfarvet Flodvand kom Wittstein, idet
ban gik ud fra Bunsens ovennævnte Iagttagelser,
til det Resultat, at de i Vandet opløste
uorganiske Stoffer ikke forandrer dets Farve,
hvorimod denne forandres ved opløste
organiske Stoffer. Eftersom disse tiltager i Mængde
gaar Farven fra blaa efterhaanden over til
grøn, gul og brun. Ilan tilføier, at ved
Undersøgelser, der anstilledes ved Warnemiinde,
viste det sig, at Himlens Udseende paavirkede
Farven. Dr. Robert Brown har vist, at
Vandets grønne Farve kan hidrøre fra Diatoméer.
(Et Slags lavtstaaende Planter).
Til at iagttage Farven anvendtes ved
Steenstrups Iagttagelser et indvendig sværtet
og i den nedre Ende med en Glasplade lukket
Blikrør, der under Observationerne for at
udelukke Reflex og Sidelys sænkedes 1 å 2 Fod
ned i Vandet; og for at bestemme den,
sammenlignedes den med en Række
forskjelligfar-vede Papplader. Samtidig ruidersøgtes Vandets
Saltholdighed og Temperatur.
Vandets Farve synes, ganske i
Almindelighed taget, at staa i et vist Forhold til Varmen,
idet den grønne Farve er overveiende i den
varmeste Maaned, Juli, og den blaa i den
koldeste Maaned, Marts, medens den i de |
andre, med Hensyn til Varmen mellemliggende :l
Maaneder, er blaagrøn. Noget bestemtere |j
Forhold mellem de enkelte Farvenuancer,
Var-megraden og Saltmængden har han derimod |
ikke kunnet finde.
Da den grønne Farve, maa antages
fortrinsvis at hidrøre fra Diatoméer, synes den
Slutning at være berettiget, at ligesom
Land-jordens ogsaa Havets almindelige Udseende og
Farve i en væsentlig Grad skyldes Planternes
mere og mindre frodige Udvikling, og at ogsaa
i Havet denne Udvikling staar i et bestemt
Forhold til Aarstiden.
Nyt Bidrag til Kundskaben om Algernes
Forplantning. I „Bihang til k. svenska vet. il
akad. handl. Band. 5. No. 5.“ beskriver Docent j
ved Upsala Universitet Wittrock en ny Slægt |j
af Ferskvands-alger, Gonatonema. Denne Plante ||
bestaar af Traade, dannede af en enkelt Række
lange, smale Celler. Forplantningen sker der- ||
ved, at Cellerne svulme op paa Midten. Den
grønne Del af Cellens Indhold, samles her og
afgrændses fra Resten af Cellens Indhold ved
2 Skillevægge, en paa hver Side. De paa
denne Maade dannede „Spirer“ vokser ud til
nye Planter. Den sædvanlige
Forplantnings-maade hos nærbeslægtede Ferskvands-alger er
ved Spirer fremkomne ved „Copulation".
Havets Evne til at vælte Stene. For at
faa et Indtryk af Havets ødelæggende
Virkninger paa Kysterne, er vi til vort eget Held
hertillands ikke synderlig vel siturerede. Vor
Kyst er altfor godt beskyttet af Øer og Skjær,
Anderledes er det paa aabne Kyster som f. Eks,
Englands; der kjender næsten hver Mand
Havet som Landets uforsonlige Fiende.
Dog mangler vi heller ikke hos os
aldeles Exempler paa Havets Magt. I forrige
Aar-gang behandledes Dannelsen af Huler som Vid~
ner herom. Hvad nu Havets Evne til at vælte
Stene angaar, kan anføres, at Udg. paa den
sydlige Strand af Statlandet har seet en Sten, hvis
Dimensioner var hele 17 Fod, 3 Fod og 4
Fod, væltet af Havsjøerne.
Fornylig har Kaptein i Marinen D. Rye
sendt „Naturen" en interessant Meddelelse
vedkommende dette samme Emne:
„Paa Marstenen i Mundingen af
Korsfjorden syd for Bergen blev et nyt Fyr fuldført
og tændt ifjor Høst. For at gjøre det lidt
mindre besværligt for Fyrbetjenterne at
færdes med sit Husstel blev Terrainet nærmest
Bygningen, der bestaar af forrevent Fjeld,
nogenledes planeret. Dette skede derved, at mait
væltede Sten af forskjellig Størrelse, indtil
4—6 Kubikfod, ned i Hullerne.
Planeringen om Assistentboligen, der
ligger 65’ over Havet og omtr. 250’ i
horisontal Afstand fra samme, blev under en
SV.-Storm ifjor Høst fuldstændig opreven, og
Stenene dels skyllede helt væk, dels opstuvede
som en Ur mod Bygningens Væg. Det bør
mærkes, at selve Bygningen ikke ligger paa
nogen Skraaning ud mod Havet, men derimod
paa en i det store taget horisontal Flade, der
begrændses af en Skraaning af 1 paa 1 */2*
Huset er ef Beton og har ingen anden Skade
lidt end, at det viser endel Skrammer efter
Bombardementet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
