Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
„Djurvännen", et MaanedsBkrift udgivet
af Prof. Schjøstedt. Pris 2 Kr. Aargangen.
„Majblade. Hefter ugivne af LarviJcs
Majforening.“ Den, der har reist i
Sydeuropa, har vist snart bemærket den grusomme
Hensynsløshed, hvormed Husdyrene, især
Ar-heidsdyrene, Hester, Æsler og Okser,
behandles og den skammelige Jagt, som foregaar
efter Smaafuglene, og som for enkelte Arter
bogstavelig synes at skulle lede til deres
fuldkomne Udryddelse. Medfølelse med de
forsvarsløse Dyr er derimod et vakkert Træk hos de
nordlige Nationer. Den har ogsaa vakt Fremmedes
Opmærksomhed. De, der har læst Forbes’s
Reise i Norge, erindrer saaledes vistnok hans
Omtale af Skydsgutten, han havde paa
Ber-genskanten. Men endnu staar dog meget igjen
at udrette ogsaa hos os. Dette gjælder navnlig
Skydshestene; om de end vel sjelden behandles
saa skammelig som den italienske Vetturins
Heste, saa ser det dog ofte slemt nok ud for
de stakkels Dyr. — Yi vil henlede deres
Opmærksomhed, hvem Dyrenes Vel ligger paa
Hjerte, paa ovenciterede Skrifter; det første er
Organ for „Svenska allmänna
Djurskyddsföreningen"; det andet, der indeholder en Del
Smaaopsatser for Børn af Adjunkt Aagaard
ug G. L. Mørch m. m., er bestemt til
Omdeling blandt Larviks Majforenings Medlemmer.
Udgivelsen af saadaune Smaaslcrifter vil
vistnok meget bidrage til at vedligeholde
Interessen for Majforeningerne med deres vakre
F ormaal.
Grædende Træer. Karl Miiller behandler
dette Spørgsmaal i No. 5 af „Die Natur“ dette
Aar. Anledningen er en Fortælling, som har
gaaet gjennem de tydske Aviser, at man i Peru
skal have opdaget et Slags Træer, fra hvis
Blade og Grene der uafbrudt dryppede Vand,
og det i saadan Mængde, at der formelig
dannedes Sumpstrækninger nedenunder. Dette
mærkværdige Fenomen siges især at skulle
finde Sted i den tørre Aarstid, hvorfor ogsaa
Opdageren faareslaar, at man skal udplante
saadanne „regngivende Træer" i de vandfattige
Strøg af Landet til Fremme for Agerbruget.
Denne Meddelelse faar nu foreløbig indtil
videre Bekræftelse staa ved sit Værd.
Temmelig sikkert er det dog, at der virkelig gives
saadanne Træer. En i høi Grad paalidelig
Iagttager, Livingstone nemlig, fortæller fra sine
afrikanske Reiser følgende om et Figentræ i
Angola: „Før vi drog afsted, lagde jeg Mærke
til et forunderligt Insekt, som lever paa
Figentræerne, af hvilke der her er over 20 Arter.
7—8 Stykker af disse Insekter sidder sammen
i Flok paa Smaagrenene og destillerer ud en
klar Vædske, der samler sig i Smaapytter under
Træerne.’ Stiller man et Kar under om
Aftenen, er der om Morgenen opsamlet indtil 2
Potter af Vædsken. De Indfødte paastaar, at
den fremkalder Betændelse i Øiet, dersom man
faar en Draabe indpaa. Paa Spørgsmaalet om,
hvorfra Vædsken skriver sig, svartes, at
Insekterne suger den ud af Træet."
Dette sidste er utvivlsomt feilagtig. Det
forholder sig hermed ligesom med den søde
Honningdug paa Planterne, som man jo
tilskriver Bladlusene. Sagen er, efter hvad
Muller har iagttaget, den, at Træerne
udsveder Sukker, og at Bladlusene kryber op i
dem for at spise dette. Det er ogsaa
Sukkeret, som lokker Myrer til; de kommer ikke,
som man har paastaaet, for at „malke"
Bladlusene. Denne Sukkerudskilning hænger
sammen med et lignende Fenomen, som det der
berettes om „de grædende Træer." Muller
fortæller, at han i en Del Aar daglig har
tilbragt et Par Timer i den bedste Sommertid
under en Løn (Acer platanoides) og derved
faaet Anledning til flere Gange at iagttage et
„Taaredryp" i fuld Gang. Der viste sig i Enden
af Bladfligene vandklare Draaber, som
tilsammen frembragte en ganske fin Duschregn under
Træet. Draaberne indeholdt Sukker og
bevirkede som Følge deraf, at Alting, som de
dryssede udover — f. Ex. Borde, Stole, Klæderne
paa dem, som befandt sig under Træet -—
blev overtrukket med en klæbrig Substans.
Til disse Mullers Bemærkninger kan
endnu føies følgende: Sachs forklarer i sin
„Lehrbuch der Botanik" dette Fenomen— han
anfører det ogsaa for en Del urteagtige
Planter — ved Hjælp af „Rodtykket" d. v. s.
Planterne suger med saadan Kraft Vandet op fra
Jordbunden, at det pibler ud gjennem Bladene.
Skjærer man en træagtig Stamme over nær
Roden, kommer der, som man let kan
overbevise sig om, enten straks eller efter nogen
Tids Forløb Vand ud; dette kan strømme i
flere Dage og i saadan Mængde, at det tilslut
indtager et flere Gange saa stort Volum som
selve Roden. Drypning fra Bladene finder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
