Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
er Tilfældet i Vardal og Birid, i Søndre
Val-ders, i Smaalenene, i Nordmør og vel ogsaa
paa andre Kanter. Sædvanlig anvendes
Humle, andre Stoffe derimod egentlig ikke.
Det fortælles af paalidelige Folk, at Bønderne
i Hallingdal (Aal og Hol) samt i Aaserals
Præstegjæld (nogle Mil fra Kristiansand) ved
særegne Anledninger bruge at sile det
færdige 01 gjennem hakket Skraatobak eller
digerere det dermed for at gjøre det drøiere;
men denne Skik, som ikke var sjelden for
nogle Decennier siden, synes i de sidste Aar
at være gaaet næsten fuldstændigt af Brug.
Derimod bruger man i flere Fjelddistrikter,
f. Ex. Hallingdal, Nummedal, Telemarken,
ved enkelte Anledninger liyppigt at tilsætte
det færdige 01 Spiritus eller Brændevin (paa
Ankeret eller sædvanlig i Glasset).
Andre Tilsætninger: Pors, (Itøllik,
Malurt), er fuldstændigt forladte i dette
Aarliun-drede. Og hin Tilsætning af Briskelaag vil
vel ogsaa iuden kortere Tid næsten forsvinde,
da Plusbrygningen er i stadigt Aftagende.
I alle de Egne af Landet, hvor
Kommunikationen er let, træder den fuldstændigt i
Baggrunden; saaledes er den i de sidste
Decennier reduceret til et Minimum i Akershus
Amt, Jarlsberg- og Laurvigs Amt og Nordre
Trondhjems Amt, ja selv i et saa udpræget
Fjelddistrikt som Telemarken er det samme
Tilfældet. Dog gives der endnu mange
Distrikter af Landet, hvor Husbrygningen er
dominerende, f. Ex. i Bergens Stift,
(Hardan-ger, Sogn, Vos og Nordfjord), Hallingdal,
Val-ders, Gudbrandsdalen, i enkelte Egne af
Søndre Trondhjems Amt, i Lister og Mandals Amt,
ja endog i mere afsidesliggende Trakter af
Akershus og Smaalenes Amt, som Høland,
Ur-skaug, Trygstad, itødenæs. Men den Mængde
01, der brygges i Huset, er i det Hele
ubetydelig. 1 1857 kunde man anslaa denne Mængde
til omtrent 40 % af det Kvantum, der
fabrikeredes tilsalgs. Denne Antagelse var
naturligvis kun omtrentlig; i 1878 kan den efter de
Oplysninger, jeg har kunnet indhente, i Høiden
ikke anslaaes til mere end 10%. Dog er dette
naturligvis kun et løseligt Overslag, men
for-saavidt af Betydning, som det turde være
sikkert, at Mængden af det husbryggede 01
ikke overskrider dette Beløb; rimeligvis er
den ikke ubetydeligt mindre. End mindre
vilde den have været, hvis man havde
rnaat-tet betale Skat ogsaa af det Malt, som
tilvirkes i Huset; og da Kommunikationerne
nu ere saa lette, at Husbrygning ikke er
paatrængende nødvendig, burde denne neppe
være fritaget for Beskatning. Det nuværende
System har i Bergens Stift, navnlig i Sogn,
ledet til Bedrageri, idet man i Smug har
solgt til andre Egne af Stiftet endog større
Kvantiteter af det i Huset tilvirkede og
derfor skattefri Malt.
Men har vor Plusbrygning aftaget, saa
har paa den anden Side vor Ølfabrikation
taget et storartet Opsving. 1187V72 var Pr0*
duktionen til indenlandsk Forbrug 26,460,000
og i 1874/75 44,570,000 Potter; til Udlandet
udførtes i (Kalenderaaret) 1872 1,999,000
Potter, 1873 3,031,000 og i 1877 2,400,000
Potter. *)
Da Ølproduktionen i vort Land i det
sidste Decennium har tiltaget saa raskt, og
den aarlige Plumleindførsel til Norge i Aarene
fra 1871—76 gjennerasnitlig har beløbet sig til
3,223 Centner (161,000 Kilo), der vel kan
taxe-res til ca. 600,000 Kr., ligger det i vor
Landbonærings Interesse, at Humlen atter kultiveres.
Plumlen findes almindeligt vildtvoxende i
Norge indtil Snaasen, (64° N. B.), og man
samler den ofte i Landdistrikterne til
Hus-brug. Paa Helgøen i Mjøsen blev der for
nogle Aar siden gjort et større Forsøg med
Kultur af bayersk Humle; det her erholdte
Produkt forsøgtes i et Bryggeri i Kristiania
og fandtes ligesaa godt som den fra Bayern
indførte.**) Det kan derfor maaske neppe
betvivles, at Dyrkning af Humle vilde blive
en lønnende Bedrift paa flere Steder i det syd-
I 1854 var Udførselen blot 13,000 Potter, i 1865
26,000, i 1869 163,000, i 1870 957,000 Potter.
**) Kfr. C. G. Zetterlund i „Der Bayerische Bier-
brauer,“ 1877, No. 19. Side 275.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
