Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
paa det stærkere 01), som Angelsachserne
havde indført siden Slutningen af det 8de
Aarhundrede. Skjønt Humlen voxer vildt i
England, blev den først anvendt i det 16de
Aarhundrede og blev da indført (1524) fra
Holland eller (1525) fra Flandern. Men
allerede 1530 forbød Henrik den 8de at sætte
Humle til 01; han betegnede denne
Tilsætning som en Forfalskning; og 1549
henvendte Borgerne i City sig til Parlamentet
med et Andragende om at forbyde Humlen
som skadelig og ildesmagende. At
Bitterstoffet i Humlen har bedøvende (og
urindrivende) Egenskaber, er en bekjendt Sag,
og det lader sig maaske ikke nægte, at den
jevnlige og rigelige Nydelse af 01 har
nogen — om end svag — Lighed med
Nydelsen af Opium; den virker slappende og
bedøvende. Men trods disse Forbud kunde
man ikke lukke Øinene til for
Humletilsætningens Fordele; allerede 22 Aar senere
dyikedes der i England Humle, og denne
Kultur tog i det følgende Aarhundrede
under Jakob I (1603—1625) et stort Opsving.
Det er først fra den Tid, at
Ølbrygningen i England har kunnet udvikle sig til sit
nuværende Høidepunkt.
I Norge og Sverige kom Humlen
meget tidligere til Ære end i England, dog
synes man ikke at have anvendt samme før
i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede,
altsaa først til en Tid, da den begyndte at
blive Exportartikel fra Tydskland. Den
ældre Frostathingslov, der gjaldt for de Dele
af Norge, som ligge ovenfor den 63de
Breddegrad, (nedskrevet omtrent i Midten af
det 13de Aarhundrede), bestemte Straf for
Tyveri af Humle, der voxede vildt paa
aaben Mark. Først i en Forordning fra
Domkapitlet i Nidaros af n/6 1341 er der Tale
om Dyrkning af Humle, og denne Kultur
blev senere fredet; thi i en Forordning af
Via 1490 paabydes det enhver Bonde aarlig
at anlægge 6 Humlebed (,,Humlakula“).
Omtrent til samme Tid er Dyrkning af Humle
indført i Sverige. „Uplandslagen" (1295) og
„Gotlandslagen“ gi ver Præsterne Ret til Tiende
af Humle, og efter „Wexiø Stadga“ (1414)
skulde enhver Bonde holde 40 Stænger Humle.
I Sverige kultiveredes den alt mere og mere,
saa at man i det 17de Aarhundrede avlede
omtrent lige saa meget som man indførte;
siden synes den at være bleven forsømt;
thi for Tiden dyrkes kun lidet Humle i
Sverige, naar undtages Præstegjældet
Vingåker i Sødermanland, Skedevi i Østergøtland
og nogle Steder paa Gotland og i
Smaa-land. Men i Norge er Dyrkningen aldeles
forsømt, og de Humlehaver, man finder i
mange Trakter af Landet, i det Bergenske,
i Smaalenene, Telemarken, Valders,
Værdalen, Ranen o. s. v., skrive sig maaske fra
det 14de—15de Aarhundrede, da man fredede
Humledyrkningen.
Mærkelig er denne Forsømmelse, saa
meget mere som man i dette Aarhundrede
i Skandinavien har kastet alle Surrogater
for Humle overbord. Væsentligt for at
belyse dette skulle vi kortelig skildre
Ølbrygningen i Norge nu for Titlen. Ved
Tilvirkning af 01 i det store i Bryggerierne
anvendes kun Humle og Malt af Byg. Tit
Husbrygningen benyttes fremdeles næsten
overalt Briskélaag til at udtrække Vørteren,
og det er den, som giver vort
hjemmebryggede 01 sin ejendommelige Smag; men
forøvrigt bruges ingen andre Substantser end
Malt og Humle. Maltet tilvirke Bønderne
forstørstedelen selv af Byg; men paa flere
Steder, f. Ex. Vos i Bergens Stift, i Lister
og Mandals Amt samt i Hallingdal anvendes
ikke sjelden Blandkorn (en Blanding af Byg
og Havre) og paa enkelte Steder, f. Ex. i
Lister og Mandals Amt, Siredalen (i
Stavanger Amt), Høland (i Akershus Amt) og
Haa-i bøl (i Smaalenene), bruges (af og til) Havre.
Desuden lave Bønderne som Lædskedrik hist
og her et 01 af Sirup istedetfor eller ved
Siden af Malt (og tilsætte isaafald ofte for
I at forbedre dets Smag lidt Ingefær). Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
