Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
merfugl, der skadede og tildels aldeles ribbede
Grenene i et nyplantet Naaleskovanlæg paa
Lister. Man har ikke forud kjendt til, at denne
Art levede paa Naaletræer.
Do. Notits angaaende Acherontia
atr o p o s L.
Do. Bidrag til Gudbrandsdalens og
Dovrefjelds Insektfauna. Dovrefjeld
staar med sine mange, sjeldne Fjeldplanter
for Botanikerens Øine som et Eldorado. De
samme er det ogsaa for den, der beskjæftiger sig
med Insekterne. De sjeldne Insekter lever jo
af de sjeldne Planter. Forf. har derfor troet
det at være af Interesse med foreliggende
Arbeide til en Begyndelse at udarbeide en
samlet Katalog om alle paa Dovre fundne
Sommerfugle.
A. G. Nathorst: Om floran i SJcånes
Tcol/örande bildningar. 1. Floran vid Bjuf.
Första häftet. Udgivet af „Sveriges geologiska
undersøkning*1. Stockholm 1878. Nathorst
har erhvervet sig et anseligt Navn som Geolog.
Han har blandt andet i Skåane opdaget
Levninger efter høinordiske Planter (f. Eks.
Dverg-birk), begravne i Lerlagene. Disse skriver sig
fra Isperiodens Slutning en Tid, da denne
Landsdel, hvor nu Eg og Bøg gror saa frodig,
netop var befriet for Isbræer og for første
Gang efter lang Tid blev beboelig for Planter.
I foreliggende med vakre Plancher udstyrede
Arbeide gaar han endnu længer tilbage i
Jordklodens Historie og fremfører for os
Vækst-livet i en Tid (den rætiske periode, yngre end
den egentlige Kulperiode), da der endnu i Skaane
herskede et tropisk eller næsten tropisk Klima.
Planteformer som dem, han beskriver, maa vi
nu søge i varme Lande som Japan og
Sydamerika. I de Tider dannedes Skaanes kulleier.
Dr. F. G. Halm. TJeber die
Beziehun-gen der Sonnenfleckenperiode zu
meteorolo-gischen Erscheinungen. *) En af de
mærkeligste og interessanteste astronomiske
Opdagelser i dette Aarhundrede er sikkert
Konstateringen af den Kjendsgjerning, at
Solpletternes Hyppighed er underkastet bestemte
Love og følger visse Perioder. Det var
Schwabe i Dessau, der 1S43 i „Astronomische
*) W. Engelmann. 1877.
Nachrichten“ meddelte det interessante
Resultat af sine i 17 Aar fortsatte regelmæssige
Iagttagelser, at Solpletternes Hyppighed er
I underkastet en Periode af omtrent 10 Aar,
i hvilket Tidsrum Pletternes Antal voxer fra
et Minimum til et Maximum og atter synker
ned til et Minimum. I omtrent en halv Snes
Aar blev denne Opdagelse dels ignoreret, dels
bestridt, indtil Wolf, dengang i Bern, nu i
Zurich, begyndte sine Undersøgelser over denne
Gjenstand, Undersøgelser, som han med
rast-j løs Iver har fortsat til den Dag idag. Ved at
benytte sig af tidligere Aarhundreders
Observationer, lykkedes det ham at bestemme
Periodens gjennemsnitlige Varighed til 11^ Aar.
De i dette Aarhundrede indtrufne Maxima faldt
paa Aarene 1804, 1816, 1830, 1837, 1848,
1860 og 1871, hvorimod Minima indtraf i
Aarene 1811, 1823, 1834, 1844, 1856 og 1867.
Periodens Længde kan være indtil 2 Aar
længere eller kortere end Gjenuemsnitsvarigheden.
Et Maximum følger gjennemsnitlig 4J Aar efter
et Minimum, hvorimod der hengaar 6^- Aar fra
et Maximum til det paafølgende Minimum".
Pletternes Antal forøges altsaa hurtigere, end
det aftager. Endelig fremgaar af Wolf’s
Undersøgelser, at der existerer en større
Periode, der omfatter 5 — 6 af de mindre, men
hvis Længde endnu ikke er definitivt bestemt. —
I Aaret 1852 fandt næsten samtidigt og
uafhængigt af hverandre Sabine, Gautier og
i Wolf, at Solpletperioden falder sammen med
Perioden for Magne tna alens Svingninger.
Ophænger man en horisontal Magnetnaal
saa-ledes, at man kan iagttage selv de mindste
Forandringer i dens Stilling, saa bemærker
man, at den ikke forholder sig rolig, men
udfører regelmæssige daglige og aarlige
Svingninger. Disse Svingningers Størrelse er ikke
konstant, men underkastet en Periode, der
ligesom Solpletterne har en Varighed af 11^
Aar. Men det er ikke alene i Længde, at
begge Perioder stemmer sammen; ogsaa begges
Maxima og Minima indtræffer til samme Tider;
ja selv Forstyrrelser i Solpletperioden giver
sig tilkjende i lignende Uregelmæssigheder i
Magnetnaalens Gang. Wolf har endogsaa
kunnet konstruere Formler, efter hvilke man,
naar Antallet af Solpletter er givet for et
bestemt Aar, kan beregne Størrelsen af
Magnetnaalens Svingninger i samme Aar. — Senere
I paaviste Fritz i Zurich, at ogsaa Hyppigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
