Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
af Nordlys stemmer fuldstændig overens med
Solpletperioden; for begge Fænomener falder
Maxima og Minima sammen. — Da Solen for
Jorden er Hovedkilden til Lys og Varme, ligger
den Tanke nær, at de Forandringer, der
fore-gaar paa Solen, ogsaa maa indvirke paa den
Lys- og Varmemængde, som den sender Jorden,
og at altsaa de meteorologiske Forhold maa
vise en vis Afhængighed af Solpletperioden.
I de senere Aar er der derfor ogsaa anstillet
talrige Undersøgelser i denne Retning, og det
er disses Resultat, som fremstilles og
behandles i det ovennævnte Skrift, af hvilket vi her
skal give et sammentrængt Uddrag. —
Temperaturforhold. Allerede W. Herschel
søgte 1801 at godtgjøre, hvorvidt Solpletterne
havde nogen Indflydelse paa Atmosphærens
Varmeforhold. Da der der ikke stod fleraarige
Varmeiagttagelser til hans Raadighed,
sammenlignede han Solpletternes Antal med
Kornpriserne, idet han sluttede som saa: jo mere
Varme, jo mere Korn, og jo mere Korn, jo
billigere Korn. Men selvfølgelig førte denne
Undersøgelse ikke til noget Resultat. Omtrent
et halvt Aarhundrede senere (1846)
beskjæf-tigede den schweitsiske Naturforsker Gautier
sig med Spørgsmaalet. Ved at undersøge Tem- II
peraturiagttagelser fra et stort Antal europæiske
og amei’ikanske Stationer, kom han til den
Slutning, at de paa Solpletter fattige Aar vare
de varmeste. Til det samme Resultat kom
Fritsch i Wien 1853, medens Wolf ved at
benytte Berlineriagttagelser fra Aarene 1760 —
1847 rigtignok fandt det samme for dette
Aar-hundredes Vekommende, hvorimod det
modsatte syntes at resultere af Iagttagelserne fra
Slutningen af forrige Aarhundrede. I Aaret
1871 foretog den engelske Naturforker S tone
en Undersøgelse af nogle raangeaarige
Iagttagelser fra det gode Haabs Forbjerg; ogsaa
han fandt, at de paa Solpletter fattige Aar vare
de varmeste, samt antydede, at Vendepunkterne
for Temperaturen ialmindelighed indtraf noget
før Solpletternes Maxima eller Minima.
Resultatet af alle disse Undersøgelser var dog
endnu temmelig usikkert, frembød endel
Modsigelse og blev der for tildels modtaget med
Mistro. Da offentliggjorde W. Køp pen i
Wien 1873 en Afhandling „Ueber mehrjährige
Perioden der Witterung,“ som bragte
Spørgsmaalet sin Løsning betydeligt nærmere.
Køp-pen havde samlet Iagttagelsesrækker fra alle
Zouer og beregnede heraf de enkelte Aar?
positive eller negative Afvigelser fra
Normaltemperaturen først for mindre Omraader og
dernæst for hele Zoner, Han Hovedresultater
vare følgende: Temperaturens Maxima og
Minima indtræffer ikke samtidigt paa hele Jorden,
men først i Troperne og forsinker sig
derfra til begge Sider i Forhold til
Solpletperiodens Gang, saa at den periodiske
Tempera-turvexel næsten forsvinder i den kolde Zone.
Vendepunkterne for Temperaturens Gang
indtræffer heller ikke under Troperne samtidigt
med Vendepunkterne for Solpletternes Antal,
men som oftest noget tidligere. Fra 181&
til Nutiden harmonerer begge Fænomeners Gang
saa fuldstændigt, at der ikke kan være Tale
II om nogen Tilfældighed. Køppen’s Under-
I søgelser udstrakte sig kun til Middelvarmen
for hele Aar; Hahn, Forfatteren af det fore-
; liggende Arbeide, har søgt at bidrage til
Spørgs-j| maalets Løsning ved ogsaa at drage Vinterens
og Sommerens Middeltemperatur med ind i
Undersøgelsen og har derved i Hovedsagen fundet
de tidligere Forskeres Relsultater bekræftede. —
Luftstrøm ni nger. For nogle Aar siden
gjorde Meld rum, Direktør for Observatoriet’
paa Øen Mauritius, opmærksom paa, at det
aarlige Antal af Hvirvelstorme (Cykloner)
i det indiske Hav syntes at være underkastet
en fleraarig Periode, og at denne Peride havde
Lighed med Solpletternes. Dette bevirkede, at
II man begyndte at undersøge Hvirvelstorme i
I andre Havomraader med Hensyn til deres Antal
i de enkelte Aar, hvorved Meldrum’s
Antagelse viste sig mere og mere bekræftet, og
det fundne Resultat kan i Korthed udtales
j saaledes: I de Aar, i hvilke der er mange
j Solpletter, er Antallet af de i Kina, det indiske
I Hav og Vestindien forekommende Hvirvelstorme
størst og deres Intensitet tillige betydeligst.
1 I de sidste Aar har man ogsaa underkastet
den tempererede Zones tilsyneladende saa
regel-i løse Vindforhold en Undersøgelse, og der er
ogsaa her fremkommet interessante
Kjendsgjer-ninger, om man end maa vente det meste af
Fremtiden. De Resultater, hvoi’til man er
kommen, er kortelig følgende: Undersøgelsen af
en hollandsk Iagttagelsesrække over
Vindretningen viste, at nordlige Vinde under et
Solpletmaximum iagttages mindre hyppigt end
ved et Minimum. Endvidere har v. Freeden
gjort opmærksom paa, at af 829 Storme, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
