- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
116

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

andre Meddelelsesmidler end nogle fine,
pibende og zittrende Lyd, der blot kunne
høres i den lille Afstand, inden hvilken de
enkelte Medlemmer af Familien eller Kuldet
opholde sig. Sin Næring finder den med
største Lethed blot ved at gaa og pille i
sig de Bær, Blade og Frø, som den finder
paa Skovbunden, og om Vinteren Træknopper
og spæde Kvister. Til at undgaa sine
Fiender har den intet nærmereliggende eller
sikrere Middel end at holde sig stille inde
mellem det tætte Bar, og naar den bliver
opskræmt, flyver den blot et kort Stykke
bort i lige Linie for atter at kaste sig ind
i den nærmeste tætte Trægruppe. Og dette
gjentager den under fortsat Forfølgelse Gang
efter Gang, uden, ligesom de fleste andre
Fugle, at lære at tage Tingen paa en anden
Maade ved at fjerne sig et længere Stykke
med det Samme. Og naar den har siddet stille
nogle faa Minutter, begynder den allerede
at røre paa sig igjen, ryste sine Fjær og
pistre og saaledes røbe sig for den lurende
Fiende. Den lader sig ogsaa med største
Lethed lokke ved at efterligne dens pibende
Lyd. Kort sagt: Hjerpen er en af vore
dummeste Landfugle. Men dens
Opholdssteder og Leveviis have heller ikke givet den
Leilighed til at opnaa nogen høiere
Organisation af sine Sjælsevner.

Nei, da er Aarhanen, skjøndt ogsaa en
ægte Skovfugl, en ganske anden Karl. Den
er en af de klogeste og forsigtigste blandt
alle vore Fugle. Stedse opmærksom paa Alt
omkring sig, forstaar den tilgavns at gjøre
Erfaringer og føre sig dem til Nytte. Har
den først engang været udsat for Jægerens
Efterstræbelser, spotter den alle hans Kneb
og Rænker for at komme den tillivs.
Ligesom Dalrypen er den af en meget
selskabelig Natur, og med sin smukt klingende
Spillelyd, hvilken den ogsaa lader høre udenfor
Legetiden, ja endog om Høsten, som et
Udtryk af dens Livsglæde og Velbefindende,
kan den give sig tilkjende for sine Lige i
hele Fjerdingers Afstand. — Men saa har

ogsaa Aarhanen hjemme i alleslags
Skovmark: i Gran-Fure- og Birkeskov, i blandet
og ublandet Skov, i større sammenhængende
Skove og i smaa isolerede Skovpartier, i
tæt og aaben Mark, i Havnehager, paa
Buskmark, i Ener- og Vidiekjær, paa Enge, Myrer
og Lyngheder, ved Søen, paa Øerne og øverst
i Trægrændsen, ja endog paa selve Høifjeldet
i Dvergbirkens og Vidiernes Region. Og
den træffer sammen med de forskjelligste
Dyrarter og seer idetheletaget Meget og
Mangt, som tiltrækker sig dens
Opmærksomhed og er skikket til at fremkalde
mangeslags Indtryk og, om jeg saa faar udtrykke
mig, vække dens Eftertanke.

I det Talen er om Aarhanen og Hjerpen som
tvende Modsætninger i den heromhandlede
Henseende, er det ogsaa værdt at lægge
Mærke til, at Tiuren, der, hvad Kløgt og
Alsidigheden af dens Livsyttringer angaar,
staar saa temmelig midt imellem begge
de ovennævnte Arter, ogsaa fører sit
Liv i Skovomgivelser, der vel ere mere
forskjelligartede en „Hjerpeskoven,“ men
langtfra ikke i den Grad som Aarfuglens
Tilholdssteder. Tiuren træffes saaledes
almindelig langs Kanten af Myrer, i Vidiekjær,
og om Dagen tildels ogsaa ovenfor
Naaletræ-grændsen i Birkebæltet, hvorhos den
lige-saameget hører hjemme i Fure- som i
Granskoven. Men paa den anden Side er
dens Forekomst ligesom Hjerpens mere
indskrænket til de større, sammenhængende
Skovstrækninger, og den findes ikke ligesom
Aarfuglen i blot buskbevoxet eller aaben
Mark, og i Lavlandet heller ikke udenfor
Naaleskoven.

Raphønsene ere i deres Levevis og
Livsyttringer i det Hele taget ligesaa trivielle
og ensformige som de flade, dyrkede Marker,
der udgjøre deres Opholdssteder. Nogen
Afvexling byde disse dog dels ved de
almindeligvis mellemliggende kratbevoxede
Rabber, Skovholt og tilgrændsende
Skovstrækninger, dels ved den forskjellige
Beskaffenhed af de Væxter, som vexle med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free