Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
hverandre paa de forskjellige
Dyrkningsfeld-ter (Poteter, Kornagre, Kløver- og
Thimothei-Enge, Turnipsmarker, o. s. v). Fuldt saa
stupid som Fjeldrypen og Hjerpen ere
Rap-liønsene i Virkeligheden heller ikke. De
lære saaledes at tage sig bedre i Agt ved
gjentagne Forfølgelser og forstaa ret vel
at benytte ethvert lidet Krat og Skovens
Nærhed til der at skjule sig, naar de se
sig forfulgte. Det er vistnok selskabelige
Fugle men langtfra ikke i den Grad som
Aarhanen og Dalrypen, idet idethøieste nogle
faa Kuld seenhøstes slaa sig sammen til
større Flokke. Og deres Selskabelighed er
desuden — ligesom ogsaa Fjeldrypens —
af hin lavere Art, der t. Ex.
karakteriserer Faarene, hvor Individet ligesom gaar
op i Flokken, modsat t. Ex. Hestenes, der
slutte sig sammen mindre af en
instinktmæssig Drift end med Frihed og Overlæg,
hvorfor de ogsaa paa samme Maade igjen
skille sig ad efter de forskjelligste Impulser,
hvilket derimod, sombekjendt, Faarene ikke
gjøre.
Hvad her er sagt om Raphønsene,
gjæl-der ogsaa idetheletaget Vagtelen, som med
hine deler ikke blot Opholdssteder men ogsaa
en lignende Indskrænkethed i Henseende til
Sjelsevner og Livsyttringer.
I Sumpfuglenes Orden frembyder
Dobbeltbekkasinen i Forhold til dens
Samslægt-ninge, Rugden og Enkeltbekkasinen, et
paafaldende Exempel paa den heromhandlede
Paralellisme. Dens almindelige
Tilholdssteder ere aabne, fritliggende, vide, alene med
Star o: Carex-Arter, og fugtigtvoxende
Græsarter bevoxede sidlændte Enge og Myrer,
naar disse ikke ere for vaade,’ — altsaa
Strækninger af en meget ensartet
Beskaffenhed. Paa andetslags Terræn forekommer
den kun undtagelsesvis. Den staar
fuldkommen ved Siden af Fjeldrypen med Hensyn
til Ensidighed i sine Fordringer til en bestemt
Karakter af sine Opholdssteder. — I disse
ensformige Starenge ligger nu
Dobbeltbek-; kasinen hele Dagen skjult i det høie Græs
uden næsten at kunne se en Alen omkring
i sig; kun i Mørkningen og om Natten er den
I paafærde for at søge Næring, idet den
stik-I ker sit lange, følsomme Næb ned i den bløde
! Jord og kjender efter, om den tilfældigvis
j: skulde støde paa nogen Regnorm, Larve
I eller lignende Kryb. — Mellem de tætte
j, Star- og Græstuer, hvor den saaledes
fær-!: des, kan der ikke være.ret mange Gjenstande,
I som ere skikkede til at henlede dens
Op-mærksomhed paa sig og fremkalde nogen
! større Bevægelighed og Afvexling i dens
I Sjæleliv og derved skjærpe og udvikle dens
i Forstandsevner. Saaledes maatte man
alle-I rede paa Forhaand kunne paastaa, at
Dobbeltbekkasinen ikke kan være nogen i
Hen-I seende til aandelig Begavelse — om jeg
I saa maa sige — synderlig vel udrustet Fugl,
J men heller det modsatte. Og virkelig er
I den ogsaa efter min Formening den aller
-! dummeste af vore jagtbare Fugle. Heledens
I Naturel er præget af den samme
Ensformig-! hed, som karakteriserer dens Opholdssteder
! og alle Dobbeltbekkasiner ere ligesom støbte
I i en og samme Form; den ene bærer sig
’ ufravigelig ad som den anden, og naar det
hendelsesvis træffer, at et Individ afviger
lidt fra det Almindelige, f. Ex. ved at være
lidt mere sky end de andre, er allerede
dette saa forskjelligt fra disse Fugles
sædvanlige Maade at te sig paa, at det særligen
tiltrækker sig Jægerens Opmærksomhed som
i noget Uventet og Paafaldende.
DetSædvan-I lige er, at hver enkelt Fugl lader Jægeren
I eller Hunden nærme sig paa 10—15 Skridt,
I førend den flyver op. 150—200 Skridt
læn-ger bort kaster den sig igjen ned i Græsset,
J og naar man nærmer sig paany, bærer den
sig ad ganske paa samme Maade. Først
I efter gjentagne Ganges Opstøden kunne nogle
$f dem blive saavidt sky, at de flyve op
paa lidt længere Hold og tage større
Flugter ad Gangen. Det er høist uselskabelige
Fugle, hvis enkelte Individer leve hver for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
