Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
i Kløgt og Forsigtighed, ja overgaa endog
de fleste af dem i Skyhed. De ere i høi
Grad agtpaagivende, og naar de mærke det
mindste Mistænkeligt, flyve de enten sin
Vei eller dukke paa langt Hold og svømme
da saa hurtig under Vandet i de mest
uberegnelige Retninger, at det ikke er at tænke
paa at forfølge dem. Alligevel have de samme
Bygning som Alkerne (den spidsnæbbede)
og samme Maade at bevæge og nære sig
paa.
De maageartede Fugle svæve der paa
sine lange Vinger omkring i Luften mellem
de tætte Samlinger af nøgne Skjær og
Holmer og styrte sig fra Høiden ned efter Sild
og Smaafisk, som de opdage i Vandskorpen.
De repræsentere, som man ifølge det
Foranførte allerede maatte kunne slutte, et
Mellemtrin mellem Ænderne og Alkerne i
Henseende til Sjælsevnernes Udvikling. Deres
Omgivelser og Levevis er langt mindre
ensformige end Alkernes, men dog ikke paa
meget nær saa rige paa Omvexlinger som
Ændernes. Omtrent det Samme kan ogsaa
siges om Skarverne (Pelikanfamilien).
At Rovfuglene i det Hele taget maa
besidde temmelig udviklede Forstandsevner,
kan man slutte sig til af deres Levemaade,
der kræver en stadig Udspeiden af den
Trakt, inden hvilken de jage, og en skarp
Iagttagelses- og Skjelneevne forbunden med
en uafbrudt Agtpaagivenhed paa Alt, hvad
der rører sig omkring dem, samt megen List
og Behændighed i at bemægtige sig
Byttet, der paa sin Side heller ikke lader
det mangle paa forskjellige Kneb og
Paa-fund for at redde sig fra Forfølgelsen. —
Indtil fornylig have Rovfuglene endog været
betragtede som de høist organiserede af alle
Fugle. Imidlertid er man dog nu
almindeligt enig om at tilkjende den store Orden
blandt Fuglene, hvis enkelte Slægter og
Familier pleie at sammenfattes under Be-
! nævnelsen Spurvefugle (passeres) denne Rang.
Denne tilkommer dem dog kun i
Almindelighed eller i det store Hele taget. Ogsaa
i denne omfattende Orden gjør der sig
nemlig en Mængde Forskjelligheder gjældende i
de Henseender, som vi her specielt have for
Øie. Saaledes kunne ikke Hakkespætterne
I siges at staa synderlig høit i intellektuel
i Begavelse, hvilket heller ikke var at vente
I af deres begrændsede Levemaade, der
hovedsagelig indskrænker sig til at klattre omkring
J paa Træstammerne efter visse Slags
Insek-;| ter, hvilke deres dertil specielt indrettede
legemlige Organisation sætter dem istand
I til med Lethed at bemægtige sig, uden at
dertil udfordres nogen synderlig Omtanke.
Imidlertid staa Hakkespætterne dog endnu
langt over saadanne Fugle som f. Ex. Alkerne
i Henseende til Sjælsevner. Noget saa
bevidst Hensigtsmæssigt som Hakkespætternes
Paafund med at bære Grankonglerne, hvis
Frø de ogsaa spise, hen til et bestemt Træ
eller en Stubbe, hvori der findes en Kløft
eller Sprække; i hvilken de sætte Konglerne
fast for desto lettere at kunne aabne
Skjæl-lene og pille Frøet ud mellem disse, vilde
— mutatis mutandis — langt overgaa
Alkernes, Hjerpeus og mange andre Fugles
Opfindelsesevne.
Nogle af de kløgtigste, om ikke de
al-lerkløgtigste, af Spurvefuglenes Orden ere
de ravneartede Fugle, nemlig Skjæren,
Kraa-ken og Ravnen, men ogsaa andre af samme
Familie, f. Ex. Kornskriken (garrulus
glanda-rius). Deres Sluhed er saa almindelig
be-kjendt, at jeg her ikke videre skal opholde
mig ved samme, idet jeg blot vil erindre om
deres Nærgaaenhed, naar de se, at man ikke
bryder sig om dem, deres store Forsigtighed
og Umuligheden af at komme dem paa Skud,
strax de have mærket den mindste Uraad,
deres overordentlige Skjøns omhed paa,
hvorvidt Noget er farligt for dem eller ikke,
f. Ex. ligeoverfor Hunde og Katte, deres
bekjendte Raadslagninger med paafølgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
