Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
og (lette har en almindelig Skyhed og større
Agtpaagivenhed hos hele Arten tilfølge. Og
saaledes er det gaaet og gaar det fremdeles
med de fleste andre jagtbare Vildtsorter.
Det er paa den Maade, der er sørget for,
at saamange af de mest efterstræbte Arter
ikke rent blive udryddede.
Ogsaa Svømmefuglene s Orden frembyder
ret slaaende Exempler paa Arternes større
eller mindre Intelligents efter den mere eller
mindre ensartede Karakter af deres
Opholdssteder og Levevis. Af disse ville vi stille
de andeartede Fugle og Alleerne i
Modsætning til hinanden. De første, hvortil
henregnes Svaner, Gjæs og Ænder, høre blandt
de klogeste af alle Fugle og overgaaes maaske
ikke af nogen anden Gruppe af disse.
Heller ikke er der i den nævnte Henseende
nogen synderlig Forskjel mellem de
forskjellige Arter af denne omfattende Gruppe. —
Derimod høre samtlige Alkearter (den
brednæbbede og den spidsnæbbede Alke,
Lun-nefuglen og Alkekongen) til de i Henseende
til Forstandsevner mindst begavede Fugle,
hvilket ogsaa er Grunden til, at de i saadan
Mængde blive Jægerens Bytte; de lære
nemlig ikke ved fortsat Forfølgelse stort bedre
at tage sig i Agt, idet de idethøieste blot
dukke under paa lidt længere Hold for den
efterroende Baad, og altid blot ret frem.
Men hvilken Forskjel er der ikke ogsaa
paa Ændernes og Alkernes Opholdssteder,
Næring og Levevis? De første opholde sig
stedse eller til enhver Aarstid baade paa
Land og Vand, og næsten alle saavel ved
Saltvand, (langs Kysterne og i Skjærgaarden)
som — nemlig om Sommeren under
Forplantningstiden — ved Ferskvands-Floder
og Indsøer, samt baade høit og lavt, og
iøvrigt i de mest forskjelligartede og
vex-lende Omgivelser. Deres Næring er saaledes
ogsaa temmelig forskjelligartet og maa
op-søges under mangeslags Forhold og Om-
stændigheder. Og for at udfinde de
belei-1 ligste Underlag og Skjulesteder for sine
Reder med de mange Æg i, maa de lægge
’ Mærke til og undersøge alle sine Omgivelser
og ligesom bringe sig enhver herhenhørende
Forskjellighed i Landskabet til Bevidsthed
og undergive den sin Bedømmelse i
Henseende til dens større eller mindre Skikkethed
for det nævnte Formaal. — Alkerne derimod
, tilbringe hele Livet paa Havet, alene med
Undtagelse af den Tid, de for
Forplantningens Skyld søge hen til de enkelte bratte,
i nøgne, yderst ude mod Havet for sig selv
I beliggende Klippeøer, hvor de lægge et
en-i kelt stort Æg, enten paa Klippeafsatserne og
i Stenurerne eller i Gange, som de med
deres brede og skarpe Næb grave under
I Græstorven paa de med saadan bedækkede
mindre steile Steder af Fjeldet. Her
fore-j tage de sig intet Andet end at ligge paa
i sine Æg og ruge eller at sidde stille og
hvile ved Siden af Rederne, og de ser intet
Andet omkring sig end det vilde Hav, der
udgjør deres egentlige eller eneste rette
Element. Og deres Liv paa dette
indskrænker sig alene til at dukke under efter
Smaa-i fisk — mest Sild — og smaa Krebsdyr
(Rru-i staceer). Dette simple eller paa Afvexlinger
I saa fattige Liv indeholder, som det let
for-! staaes, just ikke mange Elementer i sig til
at udvikle nogen synderlig høi
Intelli-•. gents.
Som enhver Kystjæger ved, er leisten
(uria gryile), skjøndt ogsaa hørende til
Al-j kernes Familie adskillig høiere organiseret
i nævnte Henseende. Men denne er ogsaa
; en Skjærgaardsfugl, der lever blandt mere
I forskjelligartede Omgivelser og af en mindre
ensartet Næring. — Og hvad Lommerne
(colym-bus) angaar, der ligesom Ænderne baade
opholde sig i Saltvand og — under
Forplantningstiden — i Ferskvand og nære sig af
mange forskjellige Fiskearter og vel ogsaa
tildels af Vegetabilier (Collet, Nilsson),
saa give de heller ikke Ænderne meget efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
