Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Gjæren bestod af smaa runde Legemer, som
flød omkring i en Væsdke; men hermed var
man igrunden lige klog. Senere hen bragte
man vistnok i Erfaring, at der ved
Gjæringen forsvandt Sukker af den gjærende Vædske,
medens der opstod Alkohol istedet derfor; men
i hvilket Forhold de smaa runde Legemer i
Gjæren stod til denne Omsætning, blev man
lige uvidende om. Chemikerne, saaledes den
bekjendte Liéebig, forsøgte at forklare
Gjæringen som en udelukkende chemisk Proces;
men man blev ikke visere ved at faa høre
noget om Molekularbevægelser og
moleku-lær Instabilitet og om den chemiske
Omsætning, der som Følge heraf sattes i Gang
af Gjærcellerne eller rettere af disses vexlende
chemiske Forbindelser. Man vidste nemlig
nu, at de smaa runde Legemer i Gjæren var
virkelige Celler; dette havde i Aaret 1835
Tydskeren Schwann og Franskmanden
Cag-niard de la Tour samtidig opdaget, og de
saa disse Celler voxe og formere sig under
Gjæringen.
Man var altsaa nu kommet saavidt, at
man vidste, at der i det gjærende 01 ialfald
under Gjæringen voxede og trivedes en Plante.
Denne Plante er en Sop og har faaet Navn
af Torula cerevisiæ. Ved nu nøiagtigere
at undersøge den gjærende Druesaft fandt
man ogsaa i denne den samme Plante |l
eller Sop. Hvorledes denne Sop var
kommet i Øllet, var let nok at forstaa, da
den blev saaet der, medens dette ikke var
Tilfældet med Druesaften, og det varede
derfor heller ikke længe, før mange antog,
at Soppen avledes i denne som et Produkt
af Gjæringen. Dette vilde altsaa være en
saakaldet Generatio æquivoca, det er: en
Skabelse af et levende Væsen af en ikke
belivet Materie, og Soppen vilde altsaa ikke
være den, der fremkaldte Gjæringen, men
Gjæringen derimod det, der fremkaldte
Soppen. Herom var Meningerne meget delte,
indtil Franskmanden Pasteur for det første
viste, at den rene Druesaft ikke gjærer,
naar den opbevares i ren Luft, hvorimod den
strax gjærer, naar man sætter lidt af
Soppen til. Pasteur fandt endvidere, at Soppen
sidder udenpaa Druerne og paa disses Stilke
og altsaa blandes med Saften, naar Druerne
pakkes ned i de store Kar. Vindyrkeren
har saaledes gjort det samme som
Ølbryggeren, men uden at vide det; han har saaet
Soppen i Druesaften, som Ølbryggerne saar
den i Maltsaften.
Denne Sop er det altsaa, som
fremkalder Gjæringen, og det i sin Egenskab af en
levende Organisme; det er ved dens
Livsytringer, at Gjæringen fremkaldes. Strør vi
Soppen paa eller i en sukkerholdig Vædske
og lader Luften have fri Adgang til samme,
saa vil vi finde, at Soppen trives og
formeres, idet den optager Surstof og afgiver
Kulsyre, og undersøger vi Vædsken, saa vil
vi neppe finde nogen væsentlig Forandring
i denne; den vil indeholde Sukker som før
og ingen Alkohol.
Soppen har nemlig taget det for dens
Væxt fornødne Surstof fra Luften. Men lukker
vi Karret til, hvori den sukkerholdige Vædske
er, efterat Soppen er saaet ud i den, maa
Soppen søge andetsteds efter Surstof, da den
nu ikke kan tage det fra Luften; og den
finder det da i Vædskens Sukker, og idet
den bruger Sukkerets Surstof, blive dette
saaledes forandret, at et af de Produkter, der
bliver tilbage, er Alkohol; Vædsken har nu
gjæret og er bleven alkoholholdig. Dette
er, hvad Pasteur har kaldt „Liv udenLuft.“
Nu kan det hænde sig, at om man lader
Maltsaften henstaa uden at tilsætte Gjær,
saa kan den dog komme i Gjæring, fordi de
udviklingsdygtige Sporer af Gjærsoppen ogsaa
kan findes svævende i Luften og saaledes
tilfældigvis kan falde ned i Saften og bringe
den i Gjæring; men man riskerer paa denne
Maade let at faa andre Soppe, der ogsaa
svæver omkring i Luften, i Saften, og disse
vil da fremkalde andre Gjæringer end den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
