Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
alkoholiske, f. Ex. Surgjæring, hvorved der
dannes Syrer, og man istedetfor 01 faar en
sur, ildesmagende Drik; eller man kan endog
faa saadanne, som fremkalder Forraadnelse.
I den Luft, vi indaander, findes nemlig altid
en Masse levedygtige Sporer af lave Soppe,
som, naar de finder en gunstig Plads, sætter
sig fast her og formerer sig. Vi ved alle,
at Syltetøi mygler, naar man ikke dækker
det omhyggelig og beskytter det mod
Luften, og ligesaa mange andre Ting. Denne
Mug er ikke andet end en Sop, som vi kalder
Penicillium glaucum, og hvis Sporer flyver
omkring overalt i Luften, falder ned og
udvikler sig, hvor de finder en gunstig Jordbund.
Vi ved ogsaa, at Kjødsuppe eller Melk,
i det hele alle vore Fødevarer, raadner, naar
de ikke særlig beskyttes, og undersøger vi
en saadan raadnende Substants, saa finder
vi, at den vrimler af yderst smaa
mikroskopiske Væsener, der ser ud som smaa Stave,
der er i en uafladelig Bevægelse, og disse
smaa Skabninger er det, der fremkalder
Forraadnelsen, ligesom Torula cerevisiæ
fremkalder Gjæringen. Disse smaa Stave
har faaet Navn af Bakterier og findes
overalt sværmende omkring i Luften; det, som
vi i daglig Tale kalder ren Luft, er saa langt
fra at være ren, at der tvertom i den vrimler j
af smaa usynlige Væsener. Hvis vi kunde
opbevare vore Fødemidler i fuldkommen ren j
Luft, saa vilde de aldrig raadne. Dette har ||
man godtgjort ved Forsøg, idet man har
lavet istand et lidet Kammer, hvori Luften
har staaet ganske rolig; i en saadan rolig
Luft falde Sporerne ned og paa den Maade j!
bliver Luften ren. Man kan prøve dette I
derved, at man lukker Kammeret ganske I
tæt, saa det er mørkt, og kun anbringer et
lidet Hul i den ene Væg, gjennem hvilket
man kan slippe ind en Solstraale. Har man
nu et Vindue i en af de andre Vægge, saa
man kan se ind i Kammeret, saa vil man i !
Begyndelsen se Solstraalen lyse i Mørket, |
fordi den oplyser det Støv, som findes i I1
II Luften, men efterhaanden som dette Støv
I falder ned, vil den sees utydeligere og
utyde-j ligere, og tilsidst vil den slet ikke sees,
naar alt Støv er faldet ned. Naar dette er
skeet, kan man i et saadant Kammer lade
I henstaa Melk, eller hvad andet man vil,
saa-i længe det skal være, uden at det bedærves
j eller raadner. Dette viser, at Luften i og
I for sig ikke fremkalder Forraadnelse, og at
de smaa Bakterier ikke opstaar af sig selv
i cn Saft eller Vædske, der kan gjære eller
I raadne, men at disse smaa Soppe er en
I nødvendig Betingelse for, at Gjæring eller
I Forraadnelse skal kunne optræde, og at
de findes overalt i det Støv, som svæver
omkring i Luften. Disse smaa Væsener spiller
saaledes en stor Koile i Naturens
Hushold-ning, idet de bringer i Forraadnelse alle Lig
af Planter og Dyr, der ellers vilde blive
’ liggende ufortærede og snart ved deres
I Mængde opfylde Jorden. Disse samme,
til-I syneladende saa ubetydelige Skabninger
I hører ogsaa til Menneskenes og Dyrenes
farligste Fiender; thi under visse
Omstæn-| digheder kan de ogsaa i disses levende
j| Live hos dem finde en gunstig Jordbund for
I sin Trivsel, og da maa Dyr som Menne-
II sker ofte bukke under for dem.
Vi vide, at Miltbrand er en af de
failig-ste Sygdomme for Kjør og Heste, og at det
ikke hænder saa ganske sjelden, at ogsaa
Mennesker smittes af Dyrene og maa bukke
under for den. Denne Sygdom fremkaldes
af deslige smaa Bakterier.
Det var først Franskmændene Davainne
og Rayer, som i Blodet hos miltbrandsyge
Dyr opdagede smaa klare Stave i store
Mængder. I 1861 offentliggjorde P.asteur et
Arbeide over Smørsyregjæring, i hvilket han
paaviste, at det var smaa klare Stave eller
Bakterier, der fremkaldte denne Gjæring,
og ved Læsningen af dette Arbeide faldt
det Davainne ind, at Miltbranden raaaske
ikke var andet end en Gjæring hos det le-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
