Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
„af mine paa samme Tiid og Sted
medha-„vende Roers-Karle, navnlig Niels Pedersen
„Kopper, og Niels Nielsen Anglevigen, som
„for Retten maatte fremkomme og giøre
eede-„lig Forklaring om dette Foranførte,
hvorefter jeg et Lovskikket Tingsvidne er
be-„gierende, og forbliver
Monsieur
Deres
„Bergen den 21 Fébr. tjenstberedv. Tiener
1751. L. d. Ferry.
„Derefter begge forbemeldte Vidner ved
„aflagte corperlig Eed, med oprakte Fingre
„efter Loven vidnede og bekræftede, at det
„sig saaledes i alle Maader forholder, og er
„passeret, som bemeldte Missive og
Forklaring indeholder
Foruden den ovenfor afbildede Tegning
af Sjøormen leverer Fontoppidan ogsaa en
anden, som er taget efter Hans Egedes
„Con-tinuerte Relationer betreffende den
grønlandske Mission14. Den forestiller et temmelig
tykt Dyr, krummet som en U med Hovedet
og Halen høit op af Vandet og kun den
midterste Del af Kroppen stikkende lidt nedi.
Af Munden udsender det en vældig
Vand-straale. Dette mener Pontoppidan maa have
været en anden Art, end den ellers iagttagne
Sjøorm. Sandsynligvis har det været en
Hvalfisk. Om disse ved man, at de nu og
da reiser sig i Sjøen.
Om den egentlige Sjøorm fortsætter han:
„Skiønt det Dyr vel aldrig kommer under
nogens Maale-Stok, saa sige dog mange
Vidner, ligesom af een Mund, at Søe-Ormen efter
deres Øyesyn, maa være etKabel-TovsLængde,
det er 100 Favne eller 300 Alne lang,
liggende paa det stille Vands Overdeel i mange
Bugter, saaledes at alleene her og der sees
bag ved det opreiste Hoved nogle Pletter af
Ryggen, som staaer op i det den krummer
sig, og man langt fra kunde ansee den for
en Hob Tønder eller Oxehoveder, som
svømmede i een Linie, med noget Rum imellem
hvert Stykke. Hr. Tuchscn paa Herrøe
er af mange Observatoribus den eeneste,
som beretter mig, at hånd har seet
For-skiel paa Kroppens Tykhed og Halen selv,
saa at disse ikke, som paa Aalen eller
Land-Ormen, gaae lige tilsammen efterhaanden i
en Spidse, men Kroppen, hvis Tykhed synes
at ligne et dobbelt Oxehoved, falder paa
een-gang kiendelig af, hvor Halen begynder.
Hovedet sees paa alle med en temmelig høy
og breed Pande, men paa nogle med et spids
Neb, paa andre derimod med en hartad
fiir-kantet Mule, saasom paa Køer eller Heste,
med store Næseborer og ved Siderne nogle
udstaaende stive Haar ligesom paa de Dyr
der have skarp Lugt, og at denne sidste
findes hos Søe-Ormen merkes deraf, at den
allervissest flyer for Bibergel, hvilket alle de,
der drage ud paa Stor-Eggen at fiske om
Sommers Tiid, ikke forsømme at tage med
sig. Øynene siges at være store ogblaa, til
Anseende næsten som et Par blanke
Tin-Ta-lerkener. Farven er overalt mørkbruun, dog
spraglet og blandet med lyse Flammer eller
spillende Pletter, saasom paa Skilpadde eller
et laqueret Bord. Den falder mørkere
omkring Øynene og Munden, hvorpaa dens
Anseelse ligner næsten de Hestes, hvilke man
kalder Mohren-Köpffe. At den af sine
Næseborer skulde sprude Vand paa Hvalfiskens
Maade. saasom den Hr. Egede har seet, veed
ingen anden at berette mig, men vel, at naar
den kommer farende, driver den en rusende
Strøm for ved sig, som en maadelig
Mølle-Bek. Saa adskilles den og fra hiin under
Grønlands Kyster derved, at den ikke har
nogen rynket og ujevn Huud, men er saa glat
som et Speil, undtagen over Nakken, hvor
den har en hengende Mann, til Anseende
ligesom Tang. Da den paa Land-Ormens Maade
skyder sin Huud eller afstreifer den gamle
Ham, naar den derunder voxende nye er
færdig, saa ville nogle foregive, at i den Havn
Kobberviig her paa Bergens Leed, skulle
for nogle Aar siden have været et Bord-Dekke
af saadan Huud. Dette gjorde mig saa nys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
