Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
gjerrig, at jeg lod skrive derhen, for at er- ||
kyndige mig derom og faae en Rem af
Huden med, som man siger, men der var intet
om, i det mindste paa nærværende Tiid, og
en Mand fra bemeldte Sted, som kom herind
til Byen, sagde mig, det var ham ubekiendt,
men derimod stadfæstede hånd, at det var
sandt nok, at en Søe-Orm nu for 31 Aar
siden, eller Anno 1720, havde ligget en heel
Uge inde i en liden Viig der ved Stedet, hvor
hand med liøyt Vand var indgaaen igiennem
en snever Rende paa 7 å 8 Fod Vand, og
da hånd i 8 Dage laae der, fandt man efter
hans Udfart en Orm-Ham, som Manden,
ved Navn Thorlack Thorlacksen. bekræfter at
have seet og følet paa. Denne Ham laae med
den eene Ende nedsunken i Vigen, og hvor lang jj
den kunde være, vidste ingen, efterdi Vigen in- ||
den for Renden er mange Favne dyb, og den jj
laae vidt udstrakt. Men den anden Ende af
bemeldte Ham havde Strømmen drevet til
Lands, hvor den laae længe for alles Aasyn
og syntes ikke beqvem til et Bord-Dekke, j
uden man vilde have tørret den og beredet !
noget andet deraf; tbi den bestod ikke af
nogen tet og haard Huud, men af et blødt
og sliimagtigt Væsen.
Ved Amunds - Vaagen i Nordfiord, skal
for nogle Aars Tiid, en Søe-Orm,
maa-skee med høyt Vand, være indkommen
blant Skærene og der døet, da dens
Aad-sel en tiidlang ligeledes har givet stor
Stank. Det samme siges at være skeet ved
den Øe Karmen og paa fleere Steder. Hvad
jeg ønskede, var, at man ved saadan
Leylig-hed undersøgte, om den har et sterkt
Ryg-been, som synes fornødent til dens Sammen- |
hold i saa lang Strekning".
Sjøormens Hurtighed skildres af
Pont-oppidan ligesom af de nyeste Iagttagere
som meget stor. Angaaende Bævergjellen
skriver han: „Imidlertid maa jeg erindre,
hvad een af vore Apothekere. har sagt mig,
nemlig, at det Bibergeil, som Fiskerne her
til Lands kiøbe og forsyne sik med imod
Udyr paa Havet, er intet andet end Assa
fætida eller Dyvels-Drek, thi naar
Lugten er ikkun stærk stinkende, giør det baade
hos dem og deres Fiende den samme
Virkning, ligesom de derfor faae Forlov at give
samme Betaling".
Dette er det vigtigste, Pontoppidan ved
at fortælle. Hvad’ skal man sige? Man
fremdrager bestandig nye Vidundere af Havet.
Som bekjendt har det lykkedes fra de store
Dyb udenfor vort Lands Kyst at faa
opEx-emplarer af Sjøliljer, hvis Tilværelse man
lang Tid tænkte sig afsluttet i forlængst
forgangne geologiske Perioder. Kanske
Sjøormen engang, naar man faar fat i den, vil
vise sig at være i Slægt med de forstenede
Havøgler, som vi engang før har omtalt her
i Tidsskriftet og altsaa ligesom Sjøliljerne
høre til de nu saa sparsomt optrædende
Levninger af før talrig representerede
Dyrgrupper. Dog, man kan gjette paa meget, det
er vist bedst at slutte med de Ord, hvormed
Pontoppidan i sin Bog ender Kapitlet „om
visse monstris marinis“ eller Havuhyrer:
Jeg vil ikke „ved en Blanding af det
Uvisse, giøre det mistænkeligt, som jeg selv
holder for sandt og vel prøvet, hvorfor den
Materie her afbrydes, og Efterkommerne
overlades at giøre meere fuldstændig ved
længere Forfaring, hvilken i alle Tider bliver
den beste Læremester."
Mindre Meddelelser.
Sjelden Plante. Ifølge en Meddelelse til
Udg. har Forstmester Bartli sammen med
Assistent Bruun fundet Rhododendron lapponicum
paa Grjothovden ved Rausværksætrene i Vaage.
Denne Plante er hidtil ikke fundet andetsteds
i den sydlig for Nordland liggende Del af
Landet end paa Lomseggen og Laurhø i Lom
(cfr. Blytts Flora).
Kjøkkenmødding(’?). Sogneprest Barmann
har tilskrevet Udg. om en Samling af Ben,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
