Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Flintestykker m. ra., som han har fundet ved
en Veigjennemskjæring nær Prestegaarden paa
Lepsøen i Harams Prestegjæld paa Søndmør.
Det er ikke lagt fra Valderøen, hvor, som
„Naturen1^ Læsere ville erindre, Udg. for et Par
Aar siden havde Anledning til at finde en
Kjøk-kenraødding fra Jernalderen i den der
forekommende „Sjongheller“.
„O. A. L. Pihi. On magnets“ er Titelen
paa et nylig udkommet lærd mathematisk -
fysikalsk Skrift af stort Værd, Frugten af flere
Aars Arbeide. Det er forfattet af
Gasværks-Direktør i Christiania Pihi og udgivet som en
egen Bog paa Christiania Videnskabs-Selskabs
Bekostning.
Prof Th. Hiortdahl: Nogle Salte af
Pi-p er idinb aserne. Om Blybromid og
Kviksølv-bromid. Aftx’yk af Forh. i Vid.-Selsk. i Chr.
1878.
W. G. Brøgger: Untersuchungen
norwe-gischer Mineralien. Aftryk af „Zeitschr. • f.
Krystallographie. 1878“.
Dette er to krystallografiske Arbeider; det
første behandler nogle kunstig fremstillede
Legemer, det andet 3 sjeldne Mineraler.
Uhyrer fra Fortiden. Den amerikanske
Geolog E. D. Cope har for nylig beskrevet
nogle Fossiler, som er fundne i Colorado
(Kridtformationen). Det er Ben, som har tilhørt et
Krybdyr, der maa have været større end noget
af de hidtil kjendte (levende og uddøde) paa Land
levende Dyr. Laarbenet er 6 Fod langt, altsaa
af Størrelse som en høi Mand. Cope mener,
at dette Krybdyr i Udseende og Levemaade
har lignet en Giraf. Han har kaldt det
Cama-rasaurus supremus; foruden dette har han ogsaa
beskrevet Ben af andre lignende. Flere
anatomiske Merkværdigheder gjør dette Fossilfund
til et af de interessanteste, som er gjort i den
senere Tid.
Udspringen af Blomster ved Lynets
Indvirken. I Botaniska Notiser 1858 nr. 6 og 7 har
Th. M. Fries sammenstillet sine og andres
Observationer om Planter, som lyser i Mørke.
Det er kun hos gule Blomster, at man har
iagttaget saadant; Aarsagen til Skinnet har ingen
kunnet forklare nærmere. Udgiveren (Norstedt)
• har af andre Personer hørt, at de har seet
ligesom smaa elektriske Gnister udgaa fra
saa-danne „lynende Blomster,11 naar man kom dem
meget nær; men han vil dog ikke gaa i
Borgen for, at det forholder sig saa.
Hos en Plante med gule Blomster har nu
nylig Ableitner iagttaget en Eiendommelighed,
som synes at staa i nogen Forbindelse med
Elektriciteten („Einwirkung des Blitzes auf die
Blumenentwickelung“ i „Das Ausland“ 1877 nr.
39). Han fortæller, at han i et Blomsterbed
foran Vinduet blandt andre Planter ogsaa havde
et Exemplar af Ønothera biennis. En Person,
som en Aften stod og saa gjennem Vinduet,
medens det lynede, iagttog, at en Blomsterknop
paa denne Plante aabnede sig ved et stærkt
Lyn, saaat Blomsten med engang blev
fuldstændig udfoldet og de 4 Bægei’blade
tilbage-slaaede og trykkede tæt ind til Stilken. Denne
forbausende Tildragelse omtaltes for A., som
selv 2 Dage derefter ved et stærkt Tordenveir
Kl. 6 Em. ogsaa iagttog, at en anden Blomst
slog ud samtidig med en stærk Lynstraale, som
i 1000 Meters Afstand derifra slog ned i et
Træ og splintrede det. Den følgende Dag
havde han ogsaa Leilighed til at se en 3die
Blomst aabne sig ved et Lyn, og denne Gang
skete det saa hastig, at Blomsten var fuldt
I udfoldet, inden Tordenskraldet hørtes. Uagtet
der var mange Blomsterknopper i
Blomsterstanden, slog ikke mere end 1 ud hver Gang.
Den omtalte Plante har den Egenhed, at dens
Blomster aabne sig om Aftenen og visne efter
2—3 Dages Forløb. Efter Udfoldningen ved
Tordenveiret holdt Blomsten sig 2 Dage, til
I den 4de Blomst aabnede sig af sig selv uden
ydre Foranledning.
(Botaniska Notiser 1877 Nr. 5).
Potetknoller hos Bittersøden. Hr. Maule
|| i Bristol har gjort Forsøg paa at frembringe
I nye Former af Poteter for at faa saadanne,
som er mindre udsatte for Sygdom. I denne
Hensigt anvendte han ogsaa Podning af den
almindelige Potet paa andre Solanumarter og
I fandt derved, at den indpodede Potetgren
dau-lj nede Løg i Bladhjørnerne over Jorden, hvad
’i der ogsaa indtræffer hos den almindelige Potet,
j naar den hindres i sin naturlige Udvikling ved
j Jordens Beskaffenhed. Da Bittersøden
(Sola-| num Dulcamara) blev anvendt til at pode paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
