- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
146

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

Sømanden ude paa det store aabne Hav og
Lodsen og Fiskeren, der færdes mellem
Holmer og Skjær langs vor vidtstrakte Kyst
be-tragter med Opmærksomhed Himlens Farve,
Skyernes Udseende og Drift, Søens Tilstand,
Vindens successive Drejning og lignende
Naturfænomener, som han ad Erfaringens Vej
lærer ofte med Fordel kan benyttes til
Bedømmelse af det kommende Vejr, af hvilket
jo hans daglige Livsgjerning paa saa mange
Maader er afhængig. Men selv denne Slags
Vejrmærker, hvor stor og berettiget Tiltro 1
den enkelte isolerede Iagttager end kan have
til dem, er, som det let vil indsees, aldeles
utilstrækkelige til deraf at uddrage noget
Fjendskab til Hovedlovene for de
atmosfæriske Kræfters Virkemaade i sin
Almindelig-hed, da de naturligvis blot gjælde inden visse ’
Grændser og for visse bestemte Lokaliteter.
Og et Fjendskab til disse Hovedlove, er, hvad
man kan vide, absolut nødvendigt, naar man
vil danne sig nogen berettiget Mening om
Gangen i Vejrets idelige Variationer. Det
er derfor at liaabe, at Alle og Enhver i større
Udstrækning end hidindtil maa søge mere
og mere at tilegne sig Opfattelsen af de
almengyldige Resultater, som det
meteorologiske Studium gjennem videnskabelige
Undersøgelser, baserede paa en omhyggelig
kritisk Bearbejdelse af et fra alle Jordens Egne
indsamlet righoldigt Observationsmateriale
med Bistand af Mekanikens Hovedprinciper
i Løbet af de sidste 25 Aar har tilvejebragt,
Resultater, som vistnok i mange Retninger
trænger til Udvikling og Forbedringer, men
som dog alligevel i deres nuværende for det
meste helt igjennem populære Form yder
værdifulde Bidrag til en rigtig Forstaaelse
af de atmosfæriske Fremtoninger.

Hensigten med de efterfølgende Linjer
er nu i store og flygtige Træk at meddele
Lidt om det Standpunkt, hvortil vi gjennem
disse nyeste Forskninger paa Meteorologiens
Omraade fortiden er naaet frem i
Kundskaben om Lovene for Vejr og Vind.

Atmosfæren, der paa alle Kanter
omgiver vor kugleformede Jordklode som et
Luftskal, hvis Tykkelse man har beregnet til
omtrent 10 al 5 Mile, bestaar i meteorologisk
Henseende af blot 2 forskjellige Bestanddele:
ren eller tør Luft og Vanddamp, idet man
fra et meteorologisk Synspunkt ikke behøver
at tage noget Hensyn til, at den rene eller
tørre Luft egentlig er en Blanding af de 2
Gasarter, Surstof og Kvælstof, og heller ikke
til, at der ved Siden af Vanddampen ogsaa
stadig findes en forresten højst ubetydelig
Mængde Kulsyre i Luften. Vanddampen, hvis
Mængde paa forskjellige Steder og til
forskjellige Tider er meget variabel, men dog
aldrig naar op til mere end højst 4 a 5
Procent, kan ikke sees, da den ligesom den tørre
Luft selv er en farveløs, gjennemsigtig og
derfor usynlig Gasart. Derimod kan den,
som bekjendt, ved Afkjøling blive flydende
og fast og vil saaledes under visse
Omstændigheder i synlig Form som Regn, Sne, Taage,
Skyer o. s. v. kunne træde ud af den
egentlige Luftkreds.

Den atmosfæriske Luft er et meget
elastisk Legeme og har som alle andre
Gasarter en stadig Stræben efter at udvide sig,
d. v. s. dens enkelte Smaadele, Molekyler,
søger at fjerne sig saa langt fra hinanden
som muligt; en vis Portion Luft vil derfor
altid udfylde det Rum, hvori den opbevares,
ligegyldig, hvor stort dette end er. Denne
stadige Stræben hos Luften efter at udvide
[I sig, ytrer sig som et Tryk, en Spænding mod
alt, hvad den er i Berørelse med. Luften
lader sig paa Grund af sin Elasticitet meget
let sammenpresse, men det er klart, at jo
mere sammenpresset den er, desto større
bliver ogsaa Trykket eller Spændingen, som
den udøver i alle Retninger, paa lignende
! Maade som en elastisk Staalfjær spænder
mere, jo mere den er sammenklemt.

Lad os nu tænke os, at Atmosfæren
udelukkende var paavirket af Tyngdekraften.
I saa Tilfælde vilde de enkelte Luftpartikler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free