Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
ordne sig regelmæssig koncentrisk omkring
Jorden, tættest nede ved Jordoverfladen og
med successive, aftagende Tæthed udover
mod Himmelrummet, saaledes at Luftens
Tæthed overalt i den samme Afstand fra Jordens
Centrum bestandig var ens. Men Tætheden
er naturligvis et Maal for, hvor stærkt Luften
er sammenpresset, følgelig ogsaa for
Størrelsen af det Tryk, den udøver. Det Hele
kan derfor udtrykkes saaledes: Ved
Jordoverfladen er Luftens Tryk størst paa Grund
af den af de ovenfor liggende Luftlags Vægt
frembragte største Sammenpresning og største
Tæthed, og forudsat, at Tyngden er den
eneste virkende ydre Kraft vil Lufttrykket
ligesom Tætheden stadig aftage, jo højere man
kommer tilvejrs, men vil overalt i den samme
Afstand! fra Jordens Centrum bestandig være
ens. Luftens Tryk maales som bekjendt med
det Instrument, man kalder Barometer, og
under nysnævnte Forudsætning af
Tyngdekraftens Eneherredømme vilde
Barometerhøjden ved Havets Overflade overalt og til
alle Tider være densamme, omtrent 760°™-;
d. v. s. paa hver Kvadratcentimeter af
Jorden vilde Luften virke med et ensartet Tryk
saa stort som Vægten af en 760““- høj
Kviksølvsøjle af 1 Kvadratcentimeters Tversnit
d. e. vel 1 Kilogram eller i norsk Vægt 14.2
Pund pr. Kvadrattomme.
Imidlertid vil Enhver, som har Anledning
til at iagttage et Barometer, snart erfare,
at Luftens Tryk er højst variabelt, og kunde
han skaffe sig Underretning om den
samtidige Barometerstand paa andre Steder af
Jorden, saa vilde han bemærke, at
Lufttrykket paa forskjellige Steder, selv om disse er
beliggende lige langt fra Jordcentret, f. Ex.
alle ved Havets Overflade, i samme Øjeblik
er meget forskjelligt. Man ledes derfor til
den Slutning, at ved Siden af Tyngden ogsaa
idetmindste én anden stor Naturkraft
spilleren fremragende Rolle med Hensyn til
Ordningen af Luftens Tæthedsforhold.
Vil vil imidlertid foreløbig ikke gaa ind
paa en nærmere Betragtning af denne
Naturkraft, men kun antage, at den paa en
eller anden Maade har frembragt en Forskjel i
Luftens Tryk paa to nærliggende Steder. Lad
os f. Ex. sætte, at Barometerhøjden engang
i Kristiania ved Havets Overflade er 740°™,
medens den i samme Øjeblik ved Færder
er iagttaget at være 745°™. Dette betyder
da, at Luften ved Færder er stærkere
sammenpresset, er tættere end i Kristiania; men
i saa Tilfælde er den ikke i Ligevegt; der
er et Overskud af Luft der, hvor Tætheden
er størst. Nu søger som bekjendt
Tyngdekraften altid at gjenoprette Ligevegten, naar
den er forstyrret; i nærværende Tilfælde kan
dette naturligvis kun ske paa den Maade, at
der foregaar en horizontal Strømning af
Luften, at der blæser en Vind derfra, hvor
Luften er tættest, hvor den er mest
sammen-pakket, hen til det Sted, hvor Luftens
Tæthed er mindre. Følgelig, dersom Barometret
i Kristiania viser 740°™- samtidig, som det
staar paa 745°™- ved Færder, maa der, idet
Ligevegten i Atmosfæren søges gjenoprettet,
blæse sydlig Vind hele Kristianiafjorden
opover. Det vil ogsaa let indsees, at denne
Luftens Strømning fra det Sted, hvor
Barometret staar højest henimod det Sted, hvor
det staar lavest, er desto stærkere, jo større
Barometer-Forskjellen paa de to Steder er,
paa lignende Maade som Strømmens
Strid-lied i en Elv er afhængig af Forskjellen
mellem Vandniveauets Højde i to i en bestemt
Afstand fra hinanden liggende Punkter, eller,
hvad der er det Samme, af Bundens Steilhed.
Vi kan altsaa nu forstaa, at Vindens
Retning og Styrke paa en Station bestemmes
af Lufttrykkets samtidige Fordeling overden
omkringliggende Del af Jordoverfladen, og
skal vi lidt nøjere studere
Lufttryksforholdene i et givet Øjeblik, gjøres dette paa den
grejeste og simpleste Maade gjennem
Betragtningen af et saakaldt synoptisk Kart.
For at konstruere et saadant afsætter man
paa et almindeligt Konturkart alle de Sta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
