Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
lavt Lufttryk, eller med andre Ord lodret
paa Isobarerne fra højt mod lavt Lufttryk;
og det følger af sig selv, at jo tættere
Isobarerne ligger, jo mere forstyrret Ligevægten
er, desto kraftigere maa ogsaa Tyngdens
Bestræbelse for at gjenoprette Ligevægten
blive. Vil man nu for en enkelt Stations
Vedkommende tydeliggjøre sig
Tyngdekraftens Virkning paa Luften til Ligevægtens
Gj en oprettelse, maa man tænke sig i Kartet
optrukket en ret Linje lodret paa den
gjen-nem Stationen i Øjeblikket gaaende Isobar,
og Lufttrykkets Variation udefter denne
Linje bliver da, som man vil indse, et Maal
for Størrelsen af den Kraft, hvormed en
Luftpartikel søges ført langs Linjen fra højt
mod lavt Lufttryk. Dette Maal, som
begribeligvis maa udtrykkes i Millimetre pr.
Længdeenhed af Retningslinjen kaldes Stationens
Gradient, og som Længdeenhed benyttes
efter Overenskomst mellem Meteorologerne
en Meridiangrad (15 geogr. Mile). Lad os
exempelvis antage, at Barometerhøjden i
Kristiania i et givet Øjeblik er 750°™, og
at Isobaren for 750™“ gjennem denne By
stryger ret N—S samt at lavest Lufttryk haves
i V (Fig. 2). Gradientens Retningslinje pe-
Fig. 2. N
75C r=" ■
- 1 MvrUlinnqrod Kvt’ltian tti
^ 7U"”"
•3 ’ • / ’ . ,
i 75l 1
ger altsaa ogsaa mod Vest. Ved man nu,
at et Sted A, beliggende paa denne Linje i
en Afstand af 1 Meridiangrad fra Kristiania,
i samme Øjeblik har en Barometerhøjde af
744mm., saa siger man, at Kristianias
Gradient i dette Øjeblik er 6°™- Vest. Gjennem
Gradienten faar man altsaa en Ide om In-
| tensiteten af Lufttrykkets Aftagen udefter
! den Retning, hvori Tyngdekraften søger at
føre Luftpartiklerne, og den er, hvad der
vil bemærkes, udtrykt paa lignende Maade,
som man betegner Steilheden af en Bakke.
Man taler f. Eks. om, at en Skraaning har
et Fald mod NO af 3 paa 100; Enhver
for-staar, hvad det betyder. — Isobarerne paa
et synoptisk Kart kan ogsaa sammenlignes
med Højdekurverne paa et almindeligt Kart
(Dybdekurverne paa et hydrografisk Kart);
ligesom Højdekurvernes Tæthed er et Maal
for Fjeldsidernes (Dybdekurvernes for
Havbundens) Steilhed, saaledes er Isobarernes
Tæthed Maalet for Gradientens Størrelse
paa de forskjellige Lokaliteter.
Efter hvad der i det Foregaaende er
udviklet, skulde man altsaa vente, at enhver
Luftpartikel gjennem Tyngdens Virkning
blev ført fra lavt mod højt Lufttryk i
Gradi-II entens Retning af en Kraft proportional
I med Gradientens Størrelse eller med andre
j Ord, at Vinden altid maatte blæse lodret
■ paa Isobarerne. Dette er imidlertid ikke
II Tilfældet, hvad man let vil overbevise sig om
i ved at betragte det synoptiske Kart Fig. 3.
Dette Kart giver en Oversigt over
Vei-| forholdene paa de Britiske Øer, i
Nord-Tysk-land og de Skandinaviske Lande Tirsdag
den 20de November 1877 Klokken 8
Morgen. Her er foruden Barometerhøjderne
ogsaa afsat de øvrige meteorologiske
Elementer. Paa saadanne Karter er hver Station
er betegnet med en rund Ring; Skydækket
er angivet paa følgende Maade: En helt
I blank Ring betyder klart, en Ring, hvis
i øverste Fjerdedel tilhøjre er sort, betyder
jl letskyet, en halv hvid og halv sort Ring er
halvklart, en Ring, hvis tre Fjerdedele er
sort og øverste Fjerdedel tilvenstre blank,
betyder skyet og en hel sort Ring er
overskyet. Nedbøren er angivet ved Tegn: en
sort Prik ved Siden af Stationsringen
belj tegner Regn, en Stjerne Sne, tre horizontale
I Streger Taage og en sort Trekant Hagel.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
