Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Vindens Retning er
betegnet ved en Pil,
der tænkes flyvende
med Vinden,
Antallet af Tverstreger
(Fjer) paa Pilen
angiver Vindstyrken
efter en Skala fra
1, svag Vind, til 6,
orkanagtig Storm;
ganske stille
(Vindstyrken 0) betegnes
ved en om
Stationsringen koncentrisk
ydre Ring. Desmaa
Tal ved hver
Station erLuftensTem-peratur i
Celsius-grader. Lægger vi
nu Mærke til
Vindpilene, ser vi, at de aldeles ikke staar
lodret paa Isobarerne, men danner en større
eller mindre Vinkel med disse. Vinden
blæser altsaa ikke i Gradientens Retning
nøjagtig radiært ind mod det lave Lufttryk, men
afbøjet paa skraa, dog saaledes, at
Afbøjningen fra Gradientens Retning for alle
Vindes Vedkommende er til samme Kant,
nemlig tilhøjre, naar man tænker sig staaende
med Ansigtet vendt mod det Punkt, livor
Lufttrykket er lavest. Der maa følgelig
være Kræfter tilstede, som har en forstyrrende
Indflydelse paa Tyngdekraftens regelmæssige
Virkning.
Disse Kræfter skriver sig fra Luftens
Friktion mod Jordoverfladen og fra Jordens
daglige Omdrejning om sin Axe.
Jordoverfladens vexlende Terrænforhold
opstiller, som man kan vide, mangehaande
lokale Hindringer for Luftpartiklernes fri
uhindrede Bevægelse, Hindringer, som maa
faa desto større Betydning, jo svagere
Vinden er. Vi kan naturligvis her ikke gaa
nærmere ind paa en detailleret Undersøgelse
af disse Virkninger, hvis Afhængighed af
en Mængde
samtidig optrædendeAar-sager man endnu
kun har lidet
Fjendskab til, men maa
nøje os med at pege
paa dem til
Forklaring af mange
besynderlige
Afvigelser fra de
theo-retisk regelmæssige
Forhold.
Jordens daglige
Omdrejning om sin
Axe har derimod en
ganske anderlede s
mathematisk
overskuelig og enkel
Indflydelse
paaLuft-partiklernes Bevægelse, og vi skal derfor betragte den lidt
nøjere.
I Aaret 1852 udførte den Franske
Fysiker Foucault i Pantheonkirken i Paris et
Experiment, som vakte en stor og
velfortjent Opmærksomhed baade blandt Læg og
Lærd. Han ophængte nemlig en meget tung
Kugle i en 67 Meter lang Metaltraad og
satte denne Pendel i Fart, saaledes at en
paa Pendelloddets Underside anbragt fin Spids
under sin frem og tilbagegaaende Bevægelse
beskrev en Diameter paa en horizontal
Cirkelflade, der var stillet med Centrum lodret
under Pendelens Ophængningspunkt.
Cirkelens Periferi var inddelt i Grader. Det viste
sig da, at det Vertikalplan, hvori Pendelen
svingede, lidt efter lidt drejede sig i samme
Retning som Viserne paa et Uhr, saaat
Spidsen under Loddet efter 1 Times
Forløb fulgte en Diameter paa Horizontalskiven,
der dannede en Vinkel af 11 Va Grad med
den Diameter, som den fra Begyndelsen af
havde fulgt, og efter 24 Timers Forløb havde
Pendelens Svingeplan drejet sig nær 275°
med Solen. Experimentet var anstillet for
Fig. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
