Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Fip. 5.
PP’P" Luftpartiklens Bane.
PG og P’G‘ Gradienten.
PA og P’A’ Afbøiningskraften.
PC og P’C’ Centrifugalkraften.
retningen mindre af bøj et fra Gradientens
Retning) end i første Tilfælde.
Et Parti af Luften, der som førstnævnt
viser et lavt Lufttryk i Centrum, om hvilket
Vinden snor sig, kaldes i sin Almindelighed
en Cyklon; er Vinden svag (Gradienterne
smaa) faar det Navu af Minimum eller
Hvir-velcentrum, gaar Vindens Styrke op til Storm
eller Orkan kaldes det Stormcentrum,
Orkanhvirvel eller i de kinesiske Farvande Tyfon.
En Luftbanke derimod, hvor Trykket er
større end til alle Sider rundt omkring,
kaldes et Maximum eller en Anticyklon.
(Fortsættes).
Den norske Nordhavsexpeditions
Reise til Jan Mayen.
Af Prof. Dr. H. Holm.
I Vest for Norge, paa Nordkaps Bredde,
i Nordost for Island, i Øst for Grønland og
i Sydvest for Spitsbergen ligger den ensomme
0 Jan Mayen, opdaget omkring 1611 af en
hollandsk Søfarende, hvis Navn den bærer.
Øen har sin Længdeudstrækning fra Sydvest
mod Nordost og er 7 til 8 Mil lang, medens
dens Bredde vexler fra neppe 1 til 3 Mil.
Den er helt igjennem bygget af vulkanske
Bergarter. Paa dens nordre Ende, der har
Form af en Firkant, troner den 6193 Fod
høie Vulkankegle Beerenberg i ensom
Storhed og Skjønhed. Den vulkanske
Virksom-! hed paa Jan Mayen er forlængst udslukt, thi
Beerenberg bærer paa sine Skuldre en
mægtig Snekaabe, fra hvilken ikke mindre end
10 mægtige Isbræer skyde sig ned helt til
Havets Bred.
Jan Mayen er jevnlig bleven besøgt af
dem, som have drevet Hvalfangst og
Sælfangst paa disse Kanter. Beboet har den,
saavidt vides, kun været en Vinter, nemlig
af et Parti Hollændere, for et Par hundrede
Aar siden. Men det gik disse, som de norske
Mandskaber i Isfjorden paa Spitsbergen: de
døde alle afSkjørbug før Vinterens Ende. Hvad
der vel er Hovedgrunden til, at Jan Mayen,
uagtet mange have seilet der forbi, er saa
lidet kjendt, som den er, er den absolute
; Mangel paa Havn saavel for Fartøi som for
Baad. Nordhavets Bølger rulle næsten altid
i mod den aabne, paa mange Steder bratte
J Strand og gjøre Landgang umulig.
Den 24de Juli 1877 forlod Expeditionen
Tromsø, gik ud Malangen-Fjorden tilsøs og
sejlede vestover. Den 27de om Aftenen kom
vi ind i Polarstrømmen. Temperaturen i
Havets Overflade, der hidtil havde været
over 8° C., gik ned til lidt over 4°. Den
følgende Nat og Formiddag dampede vi,
under jevnlig Lodning, videre vestover. Med
det kolde Vand havde Polarhavets Taage
indfundet sig og taget bort saavel al Udsigt
til Land, som Solen. Pludselig, om
Eftermiddagen den 28de Juli, skimtedes Land forud
j — under Taagen saaes det sorte Land,
ud-1 over hvilket hang en vældig Isbræ. Vor Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
