Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Fip:. 4.
linje PP’P’T’". Oprindelig vil Tyngdekraften
bevirke, at den maa følge Gradientens
Retning PG; men i samme Øjeblik, som den
begynder at bevæge sig langs den rette Linje,
bliver den, idet vi antager, at vi befinder os
paa den nordlige Halvkugle, svinget ud
tilhøjre paa Grund af Jordrotationen, der
virker som en Kraft PA. Partiklen skal
alt-saa samtidig flyttes fra P til G og fra P til
A; ifølge Reglerne for Kræfternes
Parallelogram maa den derfor bevæge sig udefter
Retningen PP’. Naar saa Luftpartiklen er kommet
i Stillingen P’, har dens Gradient en anden
Retning P’G’, medens den afbøjende Kraft
P’A’ atter virker lodret ud tilhøjre; ligesaa
i P" og P"’; og Resultatet af de to Kræfters
forenede Indvirkning, som ikke foregaar
stødvis, men kontinuerlig bliver da, at
Luftpartiklen maa bevæge sig i en kontinuerlig krum
Linje. Men naar et Legeme tvinges til at
beskrive en krum Bane, saa opstaar der, som
Mekaniken lærer os, gjennem selve
Bevægelsen en egen Kraft Centrifugalkraften, der
søger at slynge Legemet bort fra Bevægelsens
Midtpunkt eller, hvad der er det samme,
udenfor paa den konvexe Side af Banen. En
saa-dan Kraft maa selvfølgelig ogsaa virke paa
Luftpartiklen i nærværende Tilfælde og
afbøjende til samme Kant som Virkningen af
Jordrotationen eller ud efter Retningerne
PA, P’A’, P"A", P"’A’" og Centrifugalkraftens
Størrelse i de respektive Punkter P, P’, P",
P’" af Partiklens Bane, kan exempelvis
antages at være PC, P’C’, P"C" og P’"C’",
Centrifugalkraften vil selvfølgelig bevirke en
forstærket Afbøjning af Vinden fra
Gradienten Retning.
Endelig virker Luftpartiklens Friktion
mod Jordoverfladen eller mod den øvrige
Luft som en hindrende Kraft for
Bevægelsen, der saaledes bliver en Resultantvirkning
af de, 4 Kræfter: Gradienten,
Jordrotationens Afbøjningskraft, Centrifugalkraften og
Friktionen, hvortil ogsaa, naar
Luftpartiklens Hastighed under dens Løb forandrer
sig, maa føjes en femte Kraft,
Træghedskraf-ten, der stræber efter at lade enhver
Luftpartikel bibeholde den Hastighed, som den
engang har faaet. Disse fem Kræfter
bevirker tilsammen — som det mathematisk
er paavist i Professorerne Guldberg og Mohns
for den theoretiske Meteorologi
epokegjørende Arbejde Etudes sur les mouvements
de Vatmosphere (Universitetsprogram for
2det Sem. 1876) — at, naar der over et
Punkt ved Jordoverfladen er dannet et
Centrum for lavt Lufttryk, og Isobarerne er
koncentriske Cirkler, vil Luften fra alle Kanter
i Spirallinjer sno sig ind imod dette.
Har derimod Barometret paa et Sted
af en eller anden Aarsag steget saa meget,
at det er kommet til at staa højere end
overalt rundt omkring, vil Vinden blæse ud
fra denne Banke med højt Lufttryk til alle
Sider, hvor Lufttrykket er lavere, dog ikke
bent i Gradientens Retning, men afbøjet
efter samme Regel som ovenfor nævnt
tilhøjre paa den nordlige og til venstre paa
den sydlige Halvkugle. Fig. 5.
Luftpartiklerne maa naturligvis ogsaa
her komme til at bevæge sig i krumme
Linjer under samtidig Paavirkniug af de før
nævnte 5 Kræfter; kun maa man lægge
Mærke til, at Centrifugalkraften, som det af
Fig. 5 vil sees, her virker i modsat Retning
af Afbøjningskraften, hvorved
Luftpartiklernes Spiralbaner bliver mindre krumme (Vind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
