Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
fik Udsigt over den midterste Del af Øens
Østside. Det var et overraskende Syn,
uagtet jeg kjendte Lanskabet godt fra de
Beskrivelser og Tegninger, som den bekjendte
Naturforsker Carl Vogt, der besøgte Jan
Mayen i 1861, har meddelt i sin interessante
Reisebeskrivelse. Foran mig laa en brat
Væg, paa hvis øvre Rand jeg stod,
nedenunder den en lang, sort Slette, udenfor denne
en ligesaa lang Lagune, der var adskilt fra
Havet ved en lang, sort og smal Vold,
over-strøet af Rækved. Den tidligere Reisende
Scoresby har ikke seet denne, maaske er
den dannet efter hans Tid. Til Venstre laa
ude i Havet, men landfast, ved Lagunens
Nordende, Ægøen — et udslukket Askekrater,
naaede ikke Havet, den tabte sig i de lavere
sandede Egne. Medens jeg oppe paa min
Udsigt var beskjeftiget med at tegne, hørtes
Skud, flere efter hverandre, og Udraabet
„en Ræv“, naaede fra det fjerne mine Øren.
Da jeg kom bort til vore Jægere, viste det
sig, at en af dem, vor Næstkommanderende,
havde skudt en Polarræv. Dette Dyr findes
vistnok i stor Mængde paa Jan Mayen, hvor
det om Sommeren lever af Søfugl. Senere
skjød vi et Par til. Vel tilfredse med
Formiddagens Udbytte begave vi os atter
ombord. Der var om Eftermiddagen fremdeles
det samme rolige Veir, som om Formiddagen.
Uagtet Formiddagsturen havde været
temmelig trættende, toge dog flere af os iland
Hoogberg, Sydvestkap og Syvklippeme.
der nu tjener Skarer af Søfugle til
Opholdssted. Til høire saa jeg nedover langs Jan
Mayens lidet kjendte Sydland: Klipper af
forunderlig Form og Farve stak her frem,
paa Land og i Havet. De 2 mærkeligste
ude i Søen føre Navn af „Lodsen“ og
„Fyr-taarnet“. Paa Overlandet mod Syd havde
Topperne Kegleform, og de af dem, som jeg
senere kunde naa, bestode af udkastede
Masser, Aske og Slakker, tildels bedækkede
med grøn Mos, tildels med. Stenenes røde
Farve skinnende igjennem. Høiderne skulde
jeg anslaa til 1000 a 1500 Fod. Mod Nord
laa Beerenberg og hele dets Fod indhyllet
i ugjennemtrængelige Skymasser. Ved
Nedstigningen opdagede jeg en liden Bæk, det
første Ferskvand paa Jan Mayen, men den
igjen om Eftermiddagen. Selvanden vandrede
jeg først over en brat Ryg af løse
Stene-Randen af det Krater, som „Fugleberget“
udgjør en gjenstaaende Del af, derpaa i en
Dal mod nord, hvor jeg stødte paa en
Lagune, der førte ganske ferskt Vand. Denne
Lagune var rund af Form, og adskilt fra
Havet ved en smal Vold, der var besaaet
af Rækved og tildels Hvalben. At Lagunen
ikke altid er udestængt fra Havet, derom
vidnede de Rækvedstykker, som fandtes ved
dens indre Strand. Denne Lagune, som er
betydelig dybere, end Østsidens, vilde, om
Tangen blev gjennembrudt, i tilstrækkeligt
Dyb, muligens kunne yde en god Havn.
Den følgende Dags Formiddag
tilbragtes med Ordning af det fra Land indsam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
