- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
156

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

lede naturhistoriske Materiale, med Tegning
af Zoologerne og med Skrubning. Efter
Middag gjorde vi os klar til atter at gaa iland, men
da vi skulde stige i Baaden, kulede det op,
og Søen voxede, saa at Landgangen ikke lod
sig iverksætte uden Fare. Imidlertid lettede
Skylaget noget, og vi fik nogle
Solobservationer. Med det samme lettede vi ogsaa og
seilede nordover for at gaa om til den
anden Side af Øen, der nu skulde give Læ
med den Vind, vi havde. Under den første
Del af Seilasen viste Beerenberg sig i korte
Stunder gjennem drivende Taagemasser. Det
var et ophøjet Skue, der trodser enhver
Beskrivelse; det kjæmpehøie Fjeld med sine
rene hvide Snemasser syntes at svæve i
Luften i ophøjet Majestæt — og saa gik
Teppet strax ned igjen, kun Underlandet blev
synligt under hele vor Fart rundt Øen. Paa
Veien gjordes uafladelig Iagttagelser. Pynter,
Bugter og Stræder peiledes, og Vinkler
mellem dem maaltes med Sextant, deres
Afstand bestemtes efter Skibets Fart og den
forløbne Tid mellem de Øieblikke, de
passeredes, Landets Udseende aftegnedes, og
der vandtes saaledes et ikke lidet Materiale
til Forbedring af Kartet over Jan Mayen.
Sent om Aftenen ankrede vi paa Østsiden
udenfor Lagunen, syd for „Æg-Øen“, nord
for „Lodsbaaden“.

Den følgende Dag var Solen fremme.
Bølgerne, som rullede fra Øst ind mod
Stranden, gjorde Forsøg paa Landgang
util-raadelig. Solen maatte derfor observeres
fra Skibet. Fire Iagttagere og tre
Sextanter vare i fuld Virksomhed, disse
Observationer tjente til at bestemme Jan Mayens
Beliggenhed temmelig nøie. Beregningerne
viste, at Jan Mayen paa Kartet er aflagt paa
en rigtig Bredde, men Længden er noget for
liden (25 Bueminutter — 8 Kvartmile).
Om Eftermiddagen roede vi ud i to Baade
for at forsøge Landgang. Men Søen var
desværre for svær. Man kunde nok
kommet iland, men med en vaad Trøie, og et

saadant Bad i en Lufttemperatur af 5
Grader vilde ikke være tilraadeligt. Vi roede
da ind under Ægøen. Her saa vi, hvor
løst den Aske ligger, af hvilken Ægøens
Krater er dannet: der gik Ras i Ras
nedover de bratte Vægge. Et Skud skræmte
en hel stor Fugleflok ud, men vi gjorde den
Iagttagelse her som ellers, at Jan Mayens
Rigdom paa Fugl ikke paa langt nær kan
maale sig med de norske Fugleværs.

Den næste Dag gav os heller ingen
Anledning til at komme iland. Vi lettede og
stod østover, loddede og skrabede med
meget interessant Udbytte. Denne Dag havde
vi den store Glæde at faa se Beerenberg
ganske klar fra Foden til Toppen, og det
mange Timer i Rad. Fjeldets Fod hæver
sig fra Havet under en Vinkel af 10 Graders
Heldning indad og opad mod den
afstumpede Kegle, som danner Toppen, hvis ydre
Skraaninger have en Heldning af 30 til 40
Grader, tildels mere. Under 2200 Fods
Høide — her ligger Snegrænsen — saaes
det mørke Fjeld, dels bestaaende af
Grupper af Eruptionskegler, dels af bratte
Styrtninger mod Havet. Over dette ligger den
skummende hvide Snekaabe lige til Tops.
Kun paa enkelte Steder af selve Toppens
bratte Kegle er Snelaget afbrudt, og
Fjeldets sorte Masser træde frem — en mægtig
Modvirkning mod den hvide Sne. Snebræer
skyde sig som Tunger ned under
Snegrænsen, og fra vort Punkt se vi den store
Isbræ „Sydbræen“ fylde den eneste større
Fordybning i Fjeldfoden, og strække sin
brede Tunge helt ned til Havet. Og
Fjeldets Top, der rager over 6000 Fod op
over Havet, ligesaa høit som Gaustafjelds,
ligesaa høit som Islands høieste Tinder,
viser en tagget Kraterrand, hvis Former
afrundes af det bløde Snedække, hvis
Hvidhed her træder frem i Solskinnet mod
den blaa Himmel som Baggrund. Den
be-kjendte Hvalfanger Scoresby, der har
observeret og skrevet meget angaaende Jan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free