Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
hvis Levevei er Fiskeri. Det maa vel ogsaa ind- ,
rømmes, at disse Folk ved at adskille en Hai
fra en Sei; om de ikke netop kunne angive
Videnskabens Kjændemærker; de have dog sine egne.
Overtroen er ogsaa nu næsten forsvunden; men
Bevidstheden og Visheden om Tilværelsen af
dette Dyr er fast. Thi Syn for Sagen — ikke
Sagn — overbeviser dem.
Det kunde være morsomt nok at vide,
hvorvidt noget lignende Dyr viser sig ved andre
Landes Kyster, eller om det kun forekommer
langs Norges.
Fra Froøerne til Søndmøre haves
Beretninger om Dyrets Forekomst. Det lader dog i
til, at det oftest viser sig ved disse Øer [-[Ha-ramsøerne].-] {+[Ha-
ramsøerne].+} Dette kommer maaske deraf, at
Skjærgaardens Beskaffenhed her gjør Adgangen
fra Havet friere.
Der paastaaes, at nogle Exemplarer have
en Slags Fax eller Manke ved Hovedet, andre
ikke. Skulde dette være at antage som Mærke
paa Han og Hun?
Men rettest er at standse denne Gang,
ellers kunde det let gaa med Dem, som med ^
Nogle her paa Møre, der hørte om Sjøormen.
De fik i nogen Tid ikke sove for Skræk“.
Smaa Planeter indenfor Merkur. Efter
Solformørkelsen den 29de Juli d. A. indløb
der telegrafiske Efterretninger fra Amerika, hvor
Formørkelsen var total, om Opdagelsen af en
Planet i Nærheden af Solen. Tingen saa i
Begyndelsen noget tvivlsom ud, dels paa Grund af
Telegrammernes Ufuldstændighed, dels ogsaa
fordi et af de første Telegrammer (fra Smith- i
sonian Institution) var undertegnet med et Navn, j
hvis Indehaver var afgaaet ved Døden et Par ,
Maaneder tidligere. Men efterat der nu er
indløbet udførligere Efterretninger fra Opdageren, |
Professor Watson i Ann Arbor (Michigan), en
Mand, der allerede tidligere har vundet et høit
agtet Navn som Videnskabsmand, synes det, som
om man nu har faaet et sikkert Tag i den meget
omtvistede Planet, muligens endog i 2 Stykker.
Observationen af denne Formørkelse var
omhyggelig forberedt i Amerika. Fra
Marine-Observatoriet i Washington var der nogen Tid
i Forveien omsendt en Brochure, indeholdende
Instruktioner angaaende de vigtigste Ting, som
ønskedes udført, samt angaaende en
hensigtsmæssig Deling af Arbeidet, noget der nok kunde
være nødvendigt, da Totaliteten varede mindre
end 3 Minuter. For at lette Eftersøgelsen af
Planeter nær Solen medfulgte der et Kart over
Solens Plads og de nærmeste Stjerner indtil
6te og 7de Størrelse. Længer ned kunde det
ikke nytte at gaa, da Himmelgrunden nær Solen
under en total Formørkelse ikke paa langt nær
bliver ganske mørk, paa Grund af det Skin,
som den Solen omgivende Corona udbreder.
Prof. Watson, som observerede i Denver
(Colorado), benyttede hele Tiden til at søge ||
efter smaa Planeter. Han brugte en Kikkert
med 4 Tommers Diameter men kun 45
Ganges Forstørrelse for ikke at faa for lidet Felt.
Snart fandt han mellem Solen og den lille Stjerne
R i Krebsen, men lidt sydligere, en Stjerne af
4de til 5te Størrelse, som strax tiltrak sig hans
Opmærksomhed. Den stod ikke paa Kartet og
skinnede med stærkt rødligt Lys; han er ogsaa
sikker paa, at den viste en Skive, der var større
end den, som en almindelig Fixstjerne viser
(den saakaldte falske Diameter). Ved Hjelp af
de Cirkler, hvormed han i Forveien havde
forsynet sit Instrument, kunde han angive
Beliggenheden med Tal, hvorved den sidste Tvivl
om, hvorvidt det var en Planet eller Fixstjerne,
hævedes. Det viste sig, at Planeten i
Observationens Øieblik havde
Rectascensionen 8h 27m 35s
og Nord Decliuatiou 18° 16’.
Under den fortsatte Efterforskning fik han
en Stjerne i Feltet, som han antog for £ i
Krebsen, skjønt den skinnede klarere, end han
ventede at finde denne. Aflæsningen paa Cirklerne
gav ogsaa en Beliggenhed, som var lidt
forskjellig fra dennes; men da Totaliten var forbi,
forinden Observationen var fuldstændig færdig, tør
han ikke paastaa, at den observerede Stjerne
har været en Planet. Den var 4—5 Grader
vestligere end den foregaaende.
Ogsaa en anden Amerikaner, Hr. Sivift fra
Rochester (New-York), bekjendt som Opdager
af et Par Kometer, har muligens seet den første
af Watson opdagede Planet. Han opgiver at
have observeret to Stjerner omtr. 3° S.V. for
Solen, begge lige klare, nemlig af 5te Størrelse,
og saa røde som Mars; Linien imellem dem
skulde pege mod Solen, og deres indbyrdes
Afstand ansloges til omtr. 7 Bueminuter. Den
ene kunde muligens være R i Krebsen, skjønt
dette ikke stemmer ganske med Retningen; han
er tilbøielig til at antage dem begge for
Planeter. Men da denne Iagttagelse kun giver en
ganske løselig Bestemmelse af Stedet paa
Himmelen, kan den ikke gives samme Vegt som
Watsons.
Hvorvidt den af Watson fundne Planet er
identisk med den, som ifølge de af Le Verrier
samlede Observationer skal have vist sig som
en mørk Plet foran Solen, er endnu ikke
afgjort. Det er at haabe, at en eller anden
Astronom, som er forsynet med behørig kraftige
Kikkerter, snart vil finde den igjeu; skulde den
ikke blive synlig, uden naar der er total
Solformørkelse, turde det blive et langvarigt
Arbeide at faa Greie paa den. H. G.
Abonnenterne erindres om at indbetale
Kontingenten for 3die Kvartal.
Indhold. Om Lovene for Vejr og Vind. (Af
Aksel S. Steen). Den norske Nordhavsexpeditions Reise
til Jan Magen. (Af Prof. Dr. H. Mohn). Det nyeste
akustiske Vidunder. (Af O. P.). Mindre Meddelelser.
Trykt hos A. W. Brøgger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
