Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Fonografens Opfinder, Edison, har
konstrueret en egen Telefon, som minder noget
om Mikrofonen, og har derfor, dog neppe
med Rette, villet tilegne sig ogsaa denne
Opfindelse. Amerika faar nøie sig med at
have frembragt Telefonen og Fonografen,
Mikrofonen kan England rose sig af.
Mindre Meddelelser.
For vore Botanikere. Som vort
Universitets Festprogram til 400 Aars Jubileet i
Kjø-benhavn vil næste Aar udkomme et større Yærk
af Prof. Dr. Schubeler: „ Væxtlivet i Norge, med
særligt Hensyn til Plantegeographien11.
Bogen vil blive illustreret og ledsaget af
meteorologiske og geografiske Karter samt
meget vakkert udstyret. Gjennem den vil
foruden mange værdifulde nye Iagttagelser ogsaa
Hovedresultaterne af Forf.s Yærk „Die
Pflanzen-welt Norwegens1’ blive gjort tilgjængelig paa
vort Sprog.
Sjøormen. Angaaeude denne har Udg.
henvendt sig til en, der var ham bekjendt
som en flittig Iagttager af Naturen, nemlig Hr.
Barmann, Sogneprest til Harara paa Søndmøre,
og har ved hans imødekommende Velvilje
modtaget følgende:
„De ønsker at høre Noget om Sjøormen
herude fra Havet. Ventelig er det, at vi vel
kunne fortælle et og andet; men De vil
muligens, som en Zoolog engang paastod, sige, at
det Hele kun er en Flok Niser, som fare og
vælte sig i Rad. Vi herude vise den Gjæst
Sjøormen -saare liden Opmærksomhed og det
af den gode Grund, at den besøger disse Øer
ret ofte. Hvert Aar i August Maaned, naar
Sommeren er varm og Havet stille, viser den sig.
Iaar skal den endogsaa have taget sig den
Frihed at færdes lige udenfor „vor Bys Porte".
At hele Byen kom i Bevægelse er ei at undres
uver.
Ved at skrive ora Sjøormen kan man let
udsætte sig for at regnes blandt Skrøuemakere;
thi saaledes anskues nok Sagen af de Fleste,
som ei have været Øienvidner.
Digtere og Filosofer vide vel at angive
Grunde for Oprindelsen til mange mythologiske
Skabninger, og skulde noget i Naturen
forekommende Væsen kunne paapeges som
Underlag for Midgardsormen, maatte det vel være
„Sjøormen".
Paalidelige Folk har fortalt Meddeleren
følgende:
Den 8de August 78 saa en Mand paa
Nordsiden afLepsøet stort, langagtigt Sjødyr gaaende
ij ind Fjorden henimod Fastlandet. Dets
Bevægelse var langsom. Den 22de August laa en
[ Baad paa Vigerøfjorden søndenfor Lepsø, og
, da gik Dyret ud Vigerøfjorden igjen til Havs.
j Rimelig er det, at det netop er samme Dyr,
som viste sig udenfor Aalesund. De Mænd,
i der saa Dyret paa Indgaaende og Udgaaende,
I ere gamle Fiskere, alvorlige, troværdige og
forstandige Mænd, der kjende godt de Sjødyr,
•j der sædvanlig vise sig paa Havet. Men de
1 paastaa, at dette Dyr var det, man kalder
Sjø-I ormen.
Udenfor al Tvivl synes det, at der lever
i Havet et saadant omlignende Dyr. Hovedet
skal, naar det hæves op, se ud „som en Tønde";
I Øinene sidde ovenpaa Hovedet; Farven er
I mørk, Længden efter Øiemaal 30—40 Alen,
I Legemet smalner betydelig af mod Stjerten.
Er Dyrets Bevægelse langsom, da vrikker
det sig frem med Halen. Er dets Bevægelse
1 hurtig, foregaar den derved, at det slaar Bugter
J paa sig. Man kan tælle 5 og flere indtil 7
Bugtninger; ved disse faar Dyret Modstand
i Vandet paa Midten, og Fordelen strækkes frem,
ved samme Modstand trækkes ogsaa Bagdelen
efter, og Dyret gaar da med stor Fart, saa
Ingen kan ro fra det.
Denne Bevægelsesmaade synes at antyde,
at Dyret ei har Finner som Fiskene. Kommer
Dyret op ved Siden af en Baad, er der ingen
Fare, thi Dyret gaar da ret frem, og Baaden
ligger stille en Stund, til Dyret kommer af
Syne. Kommer Dyret op i Kjølvandet langt
fra Land, er maniide ude. Det gaar altid
fortere, end nogle Mand kan ro paa en Baad.
Man kaster da ud løse Ting, som haves i
Baaden. Dette standser Dyret lidt hver Gang.
Sjøen og Veiret er altid stille, naar det
viser sig, og pleier man da at holde hen til et
j Skjær; Dyret gaar da rundt dette, holdende
I sig i nogen Afstand; endelig forlader det da
I Skjæret, og Baaden er Plagen fri.
Man skal imidlertid, siges der, kunne komme
fra Dyret paa flere Maader: vender man
Baaden paatvert, vedbliver det at gaa ret fremad;
j vender man Baaden, saa at Solen kommer til
! at staa Dyret lige i Øinene, om det vil forfølge
den, da sænker det sig strax.
Af dette synes at skulle fremgaa, at Dyret
I ingen Øielaag har; at det aander ved Gjæller
maa være afgjort, og siden det hverken taaler
[J Vind eller stærkt Sollys, ere Gjællelaagene
I maaske ufuldkomne. Sikkert nok maa det
I være, at Dyrets indre Bygning er Fiskens, men
Legemets ydre Udseende Slangens. Og kan
der neppe være Noget til Hinder for at kalde
Dyret Sjøorm — Serpens marinus.
Fra gamle Tider findes Beretninger om
I dette Dyr, og Beretningerne fornyes næsten
hvert Aar, og det af Folk, der hartad
dag-il lig fra Barndommen af færdes paa Havet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
