Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Strømninger fordeles videre omkring i Luf- !!
ten. At Jordoverfladens Opvarmning med
Hensyn til Tid og Sted maa foregaa paa en |j
højst uensartet Maade, vil let indsees. naar
man betænker, for det Første at Solen paa
Grund af Jordens dobbelte Bevægelse, den *1
daglige og den aarlige, til forskjellige Tider jl
faar en ulige Stilling ligeoverfor de enkelte II
Punkter af Jordoverfladen, og dernæst at de
Stoffer, hvoraf Jorden bestaar, er særdeles
meget forskjellige i Henseende til den
Lethed, hvormed de lader sig opvarme.
Exempelvis kan anføres: For at opvarme 1
Kilogram Vand et vist Antal Grader behøves der
en 9 Gange saa stor Varmemængde som for
at opvarmet Kilogram Jern det samme
Antal Grader under forøvrigt ensartede
Omstændigheder.
Paa samme Tid som Jorden modtager
Varme fra Solen, sender den ogsaa Varme
fra sig: den straaler stadig Varme ud til
alle Kanter i det kolde Verdensrum.
Dersom et Stykke af Jordoverfladen
til en vis Tid gjennem Udstraaling taber
mere Varme end den ved direkte Tilførsel
fra Solen modtager, vil dette give sig
til-kjende derved, at Temperaturen synker,
medens Temperaturen stiger, naar det
Omvendte er Tilfældet, og saa længe Varmetabet
og Varmetilførselen er lige stor, vil
Temperaturen holde sig uforandret.
Den Lethed, hvormed Udstraalingen
fore-gaar, er naturligvis ogsaa betinget af de
forskjellige Stoffes Natur, idet de Stoffe, der
lader sig opvarme, ogsaa let lader sig
af-kjøle; Vandet, der har vanskelig for at
blive opvarmet, giver saaledes ogsaa til
Gjcn-gjæld vanskelig Slip paa sin Varme.
Ud-straalingens og Varmemodtagningens
Størrelse betinges ogsaa for en stor Del af
Skydækket. Er Himlen overskyet med et tæt
Lag af Skyer, vil Varmestraalerne holdes
tilbage akkurat som ved et Skjermhret. der
stilles foran Kakkelovnen, medens de, naar
Himlen er klar, kan passere frit til og fra
Jordlegemet.
Som allerede før omtalt findes der
stadig i Luften en vexlende Mængde Vanddamp.
Dannelsen af denne Vanddamp og dens
Tilstedeværelse i Atmosfæren er ogsaa en
Virkning af den Varmekraft, som tilføres Jorden
fra Solen, idet Varmen foruden at frembringe
de Forandringer i Jordens og Luftens
Tem-1 peratur, som vi iagttager paa Thermometret,
i| ogsaa for en Del, naar den træffer paa
Overfladen af Vand, medgaar til at bringe
;; noget af Vandet fra flydende over i
luftfor-I mig Tilstand. Denne Proces kaldes
For-dunstning
Den ved Fordunstningen dannede
Vand-li damp blander sig med den omgivende Luft
I og gjør denne lettere, da Vanddampens
speil cifiske Vegt kun er £ af den tørre Lufts,
li Imidlertid kan ikke ubegrændsede
Kvantite-I ter Vanddamp blande sig med Luften; det
I er blot en vis Mængde, som Luften er istand
I! til at modtage og beholde i Dampform, og
I det beror paa Luftens Temperatur, hvor
stor denne Mængde i de forskjellige Tilfælde
k an være. E r Luften s T e m p e r a t u r høj, kan
den modtage mere Vanddamp, end naar den
I er lav. Naar Luften har modtaget saa
me-1 get Vanddamp, som den ved en bestemt
Temperatur kan beholde i Dampform, saa
I siger man, at Luften er mættet med Vand-
I dump, og synker derefter Luftens Tempera-
II tur ved Afkjøling, maa en Del af
Vanddam-i pen igjen gaa over til Vand og udskiller sig
enten som fine smaa Vaudblærer eller som
j! smaa Iskrystaller, der paa Grund af sin
Let-I hed svæver omkrng i Luften og danner det,
I man kalder Skyer, og disse kan saa atter igjen
! forene sig til Vanddraaber, Snefnug eller
1 Hagelkorn og falde ned paa Jorden som
I Nedbør
I den hede Zone, hvor Solen paa Grund
il af sin højere Stilling paa Himlen stadig
gjen-i nem temmelig nær lodrette Straaler virker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
