Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
‘
kraftigst til at opvarme Jordoverfladen, vil
ogsaa som en Følge deraf de lavereliggende
Luftlag være udsat for en uafbrudt
Ophed-ning. Desuden maa den stærke Varme
frembringe en i stor Maalestok stedfindende
Fordunstning. Begge disse Omstændigheder,
baade den direkte Opvarmning og den
gjen-nem Fordunstningen frembragte forholdsvis
høje Fugtighedsgrad, maa hver for sig gjøre
Luften nede ved Jordoverfladen lettere og
følgelig i Forening bevirke at den stiger
tilvejrs. Naar denne Luft er kommet et Stykke
op i Højden, bliver den delvis afkjølet og
maa give Slip paa en stor Del af sin Vanddamp,
som kondenseres, fortættes til Skyer og falder
ned paaJordeu igjen i Form af debekjendte
tropiske Regnskyl Ved Kondenseringen
bliver der imidlertid en stor Mængde Varme
disponibel, nemlig den Varme, som under
Fordunstningsprocessen medgik til at
omdanne Vandet til Damp, og denne igjen
erholdte Varme vil da tjene til paany at
opvarme og udvide Luften her i de højere
Regioner, hvorved den opstigende Strømning
faar en fornyet Fart. At disse
Varmemængder, der ved Vanddampenes Kondensation
bliver ledig, maa have en uhyre stor
Betydning for den opstigende Strøms Intensitet
vil forstaaes af følgende Regnestykke: Sæt
at der paa en Flade af en Kvadratmils
Størrelse i Løbet af et Døgn falder jevnt Regn
til en samlet Højde af blot 4mm-, saa har
alligevel denne Nedbørportion ved sin
Overgang fra Damp til Vand leveret disponibel ,
en Varmemængde, der omsat i Arbejde svarer
til, hvad over 8 Millioner Hestekræfter
for-maar at udrette i den samme Tid. Paa Grund
af denne stadig opadstigende Luftstrøm vil
Luftens Tæthed og følgelig ogsaa Luftens
Tryk i et Belte rundt Jorden langs Ækvator
altid være mindre end i de paa Nordsiden
og Sydsiden af Beltet liggende Egne. Dette
fremgaar ogsaa tydelig af de Karter, som
den Skotske Meteorolog Alexander Buehan
har konstrueret over den gjennemsnitlige
!| Barometerstand ved Havets Overflade for hele
I Jordklodens Vedkommende. Ihvorvel disse
! Karter, et for hver Maaned, viser et efter
; Aarstiden temmelig vexlende Billede af
Isobarernes Beliggenhed, saa bemærker man
, dog, at Luftens Tryk holder sig forholdsvis
il lavt under Troperne hele Aaret igjennem.
I Disse tropiske Egne, hvor Luftens Bevægelse
I overvejende er vertikal opad og i saa
Tilfælde ikke mærkbar for Følelsen, kaldes det
ækvatoriale Stillebælte; herfra føres altsaa
stadig Luft væk op i Højden, og ny Luft
maa derfor til LigevegtensGjenoprettelse
tilføres som horiz on tale Strømme langs
Jordoverfladen fra Nord og Syd. Saadanne
konstante, bestandig blæsende Vinde paa begge
Sider af det ækvatoriale Stillebelte existerer
ogsaa og kjendes af Sømanden, som færdes
paa disse Kanter, under Navn af Passaterne.
Imidlertid blæser ikke Passaterne bent i
Gradientens Retning som en ret
Nordenvind paa den nordlige Halvkugle og som en ret
I Søndenvind paa den sydlige; men paa Grund af
Jordens Omdreining bliver Nordenvinden
afbøjet tilhøjre og Søndenvinden tilvenstre, og
derfor har man NO-Passaten paa den nordlige
og SO-Passaten paa den sydlige Halvkugle.
Forøvrigt er naturligvis Luftens Bevægelse
i Passatstrøget paa hvert enkelt Sted en
Resultantvirkning af alle de ovenfor i
Anled-dingafCyklonerne og Anticyklonerne
omtalte Kræfter, og et Studium af Passaterne
maa derfor, saaledes som Professorerne Mohn
og Gut db er g i deres ovennævnte Verk har
været de Første til at gjøre, baseres paa et
indgaaende Studium af disse Kræfters
Forhold under den skiftende geografiske
Beliggenhed. som Luftpartiklen successive indtager
paa sin Fart indad mod det luftfortynde de
II Sted ved Ækvator. Paa denne Maade kan
■; ogsaa mange af de smaa tilsyneladende
Ure-I gelmæssigheder i Passaternes Retning, som
man før har havt Vanskeligheder ved
atfor-staa Grunden til, theoretisk forklares.
Nu kunde man opstille det Spørgsmaal:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
