Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den saakaldte NO-Monsun ud over Havet.
Om Sommeren er det Modsatte Tilfældet;
da bliver Fastlandet i Nord mest opvarmet,
Barometret staar højest over Havet, og
Lige-vegten søges gjenoprettet ved en
sydlig’Luft-strøm, der ogsaa afbøjet tilhøjre optræder
som den bekjendte SV-Monsun. Monsunerne
er altsaa ligesaa regelmæssige som
Pasa-terne; men de er i Modsætning til disse
periodiske, de skifter med Aarstiden.
Vi har nu seet, hvorledes Varmen, hvis
Virkninger i Ækvatoregnene er noget nær
ensartede, frembringer konstante
Cirkulationer i Atmosfæren for den tropiske og
subtropiske Zones Vedkommende. Over den
øvrige Del af Jorden virker Solens
Varme-straaler, som før omtalt, meget ujevnt, idet
enkelte Punkter af Jordoverfladen bliver
opvarmet, samtidig som andre bliver afkjølet
i en stadig skiftende Rækkefølge. Vejr- og
Vindforholdene har derfor ogsaa en meget II
mere vexlende Karakter i de tempererede
og kolde Zoner end under Troperne.
Lad os tænke os, at et enkelt Sted f.
Eks. i den nordlig, tempererede Zone paa
Grund af maaske mange smaa
sammenstødende, men for os endnu ukjendte
Omstændigheder i et givet Øjeblik bliver stærkt
opvarmet i Forhold til sine Omgivelser, og at
der paa samme Sted gjennem en forholdsvis
livlig Fordunstning udvikles en stor Mængde
Vanddamp, saa vil den varme, damprige Luft
faa en opadstigende Bevægelse, Barometret
falder og kommer til at staa lavere end
overalt rundt omkring. Følgen heraf er igjen,
at Vinden, hvad vi nu mange Gange har
hørt, vil blæse fra alle Kanter did ind, hvor
Lufttrykket er lavest som imod et Centrum;
det vil med andre Ord sige: der danner sig
en Cyklon. Bliver derimod Luften over et
Sted gjennem en forholdsvis stærk
Udstraa-ling afkjølet, maa den krybe sammen, der
danner sig en vertikal nedstigende Luftstrøm,
Barometret stiger, og der udvikles en Anti-
cyklon. Vi kommer altsaa igjen tilbage til
Cykloner og Anticykloner som Grundformer
for den gjennem Varmens Indflydelse for
et Øjeblik etablerede Tilstand i
Atmosfæren. Over denne Tilstand, skaffer som
vi har set, Konstruktionen af et
synoptisk Kart os det fornødne orienterende
Overblik.
Studerer man en Række fortløbende
synoptiske Karter f. Ex. for hver Dag Kl.
8 Mg.*) i en Maaneds Tid, vil man snart
udfinde, at medens Arealerne med højt
Lufttryk, Anticyklonerne, gjerne holder sig i
længere Tid konstante paa et Sted, saa har
i Hvirvelcentrerne, Cyklonerne, en
Bevæ-I gelse hen over Jordoverfladen. Den er
forskjel-| ligi de forskjellige Egne af Jorden; f. Eks. paa
|| den nordlige Halvkugle fra omtrent 40
Gra-I ders Bredde og nordover finder man, at
Cyk-j! Ionerne saagodtsom altid bevæger sig fra
Vest mod Øst. De kommer i Almindelighed
fra Atlanterhavet udenfor Østkysten af
Nordamerika, tager en østlig eller nordostligRctning
over Havet og træffer saa gjerne Europa ved de
Britiske Øer eller Norges Vestkyst, hvor de
som oftest bliver standsede lidt for saa
senere noget langsommere at drage videre
østover ind i Europæisk Rusland eller det
Sibiriske Indland, medens Luftfortynduigen i
Hvirvelens Midtparti lidt efter lidt udjevnes,
den regelmæssige Form af Isobarerne
udviskes, og det hele System opløser sig.
Angaaende Aarsagen til denne Cy
klo-li nernes Bevægelse har man opstillet flere
I Theoriér, uden at nogen endnu er bleven
l| almindelig antaget. Enkelte Naturkyndige
: mener, at Cyklonen som en samlet Luftmasse
I med roterende Bevægelse føres af store
kon-! stante atmosfæriske Strømme paa samme
Maade som et Stykke Træ føres med Strøm-
jj *) Saadanne konstrueres og udgives af Bestyreren for
det Danske meteorologiske Institut Kapt. Hoffmeyer
i maanedlige Hefter under Titel: Caries synoptiques
journalieres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
