Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
men i Vandet; men denne Forklaringsmaade
er nu forladt af de fleste Meterologer,
hvorimod en anden Theori, der væsentlig skyldes
Professor Mohn, synes mere og mere at
vinde Indgang. Den kan fremstilles paa
følgende Maade: Som Enhver ved, er Vejrets
Karakter i et givet Øjeblik afhængig af
Vinden. Det er nemlig saa, at Vinden fører
med sig Luftens Egenskaber i de Egne,
hvorfra den kommer. En Vind, der strømmer
ind fra varmere Egne, vil saaledes bringe
Temperaturen til at stige; kommer den fra
kolde Lokaliteter, vil Temperaturen synke:
Havvinde eller i det Hele taget Vinde, der
hidstrømmer fra Steder, hvor Lufteu er meget
fugtig,’ vil medføre skyet Vejr og Nedbør.
Man kan derfor tale om varme og kolde
Vinde, om tørre og fugtige Vinde uden at
hermed er sagt, at den samme Vind paa alle
Steder og til alle Tider har de samme
Egenskaber; det beror paa Lokaliteternes
forskjellige Forhold, paa Aarstiden og mange
andre Omstændigheder, som det vilde blive
for vidtløftigt ved denne Lejlighed at gaa
nærmere ind paa; det behandles mere
specielt i den Gren af Meteorologien, som
kaldes Klimatologi. Kun saameget skal siges,
at her paa den nordlige Halvkugle er de
sydlige Vinde gjennemgaaende de varmeste
og fugtigste, især naar de tillige kommer
fra Havet, medens de nordlige Vinde er de
koldeste og de tørreste, især naar de tillige
kommer fra Indlandet; denne Forskjel er
størst og tydeligst udpræget om Vinteren.
Da nu de i et Cyklonsystem indbefattede
Vinde søger ind mod Centret fra alle
Himmelstrøg, har disse Vinde naturligvis
forskjellig Karakter efter Luftens Egenskaber paa
de Steder, hvorfra de kommer. For nøjere
at undersøge dette Forhold kan man skille
mellem Cy klo nen s Forside og Bagside, idet
man tænker sig hele Systemet delt i to
Halvdele ved en ret Linje gjennem Centret lodret
paa Centrets Bevægelsesretning. Ved at kaste
Blikket paa et synoptisk Kart over en
1 eller anden af vore nordatlantiske Cykl o ner
| f. Eks. den, der er fremstillet gjennem Kartet
i Fig.2 (se f. No.) og som Tirsdag, d. 20deNovbr.
1877 Kl. 8 Mg. med sit Centrum stod midt over
I Nordsøen, vil man, idet man specielt lægger
Mærke til Vindretningerne, Skydækket,
Nedbøren og Temperaturen finde, at de Vinde,
i der blæser paa Forsiden (den østlige Halvdel),
alle kommer fra en sydvestlig til østlig
Kom-j passtreg og udmærker sig ved en forholdsvis
I høj Temperatur, overskyet Himmel og
ledsages af Nedbør, medens Bagsidens (den
vestlige Halvdels) Vindsystem udgjøres af
Luftstrømninger, der fra en nordvestlig til
nordlig Himmelegn fornemmelig medfører tørt
! og kjøligt Vejr.
Rundt omkring et Ilvirvelcentrum blæser
altsaa Vinden ind fra alle Kanter og vil med
sin Luftmasse lidt efter lidt søge at
gjen-oprette Ligevegten i Centrum, hvorfra den
opadstigende Luftstrøm imidlertid stadig
fører Luften bort. Men Vinden, der paa
denne Maade bidrager til at fylde det
luft-fortyndede Rum, har højst forskjellige
Egenskaber end Hensyn til Varme og Fugtighed.
Paa den Side af Cy k 1 o n e n, hvor de varmeste
og fugtigste Vinde blæser, altsaa den Side,
som vi har kaldt Forsiden, vil Luften paa
Grund af den ligeoverfor Omgivelserne
forholdsvis høje Temperatur og Fugtighedsgrad
allerede kunne begynde paa en ny opstigende
Bevægelse, før den kommer helt ind til
Centret; Udfyldningen her maa derfor
væsent-!j ligst besørges af Bagsidens kolde tørre Vinde,
medens Forsidens varme, fugtige Vinde
bevirker, at et nyt Centrum danner sig ved
Siden af, lidt foran det gamle.
Denne Dannelse af et nyt Centrum
foregaar nu ikke stødvis, men kontinuerlig,
og det faar derved Udseende af, at det
oprindelige Hvirvelcentrum med hele
Luftmassen omkring sig som et kompakt System
flytter sig henover Jordoverfladen, istedenfor
at det i Virkeligheden er den stadige
Til-I førsel af ny varm, fugtig Luft, der medbrin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
