Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
uforandret i
Retning, men med
tiltagende Styrke,
indtil man er kommen
indi den centrale
Zone; her løjer den
af for strax bagefter j
igjen, naar Centret
har passeret, at
springe om paa den
stik modsatte
Kompasstreg med
fornyet Styrke. $
Hvor hurtig disse Forandringer foregaar,
beror naturligvis dels paa, hvor hurtig selve
Cyklonen bevæger sig, dels paa, hvor tæt
Isobarerne ligger, og dels paa Størrelsen af
Hvirvelens Omfang. Da nu de
Hvirvelcentrer, der medfører Storme, hyppig er smaa
i Omfang og ofte bevæger sig med
forholdsvis stor Hastighed, vil de stærkeste
Stormvinde ogsaa i Almindelighed hurtigst
undergaa de Retningsforandringer, som
Cyklonens Bevægelse medfører.
En Cyklon vil danne sig overalt, hvor
Betingelsen for, at en kraftig opadstigende
Luftstrøm kan komme istand og vedligeholdes,
er tilstede. Saadanne Betingelser findes i
udpræget Grad over Havet i den tropiske
Zone. Vistnok er her Luften, som vi før
har hørt, altid i en opadstigende Bevægelse,
saaat hele det ækvatoriale Stillebælte kan
betragtes som Centralzone i en stationær,
uafbrudt vedvarende Cyklon, og Passaterne
som en Del af det dertil hørende Vindsystem;
men dette udelukker ikke Muligheden af, at
der paa enkelte Steder indenfor denne
permanente Cyklons Omraade til sine Tider kan
opstaa exceptionelle Varmeforhold og
Fugtighedsforhold, der bevirker Dannelsen af en
forstærket lokal opstigende Strøm, som atter
igjen har tilfølge Udviklingen af en af de
bekjendte tropiske Cykloner. Forholdene
ved en saadan er da paa Grund af de
lodrette Solstraalers større Varmekraft ogsaa
ganske anderledes
storartede, end hvad
vi er vant til ved
vore nordatlantiske
Cykloner, og de
forfærdelige Virknin-øger af Vinden, der
under Troperne med
rasende Fart
hvirvler rundt om
Centret, kan ikke paa
langt nær
sammenlignes med selv vore
kraftigste Vinterstormes Ødelæggelser. Der
er enkelte Trakter, som især hjemsøges af de
tropiske Orkaner; saaledes Farvandet omkring
de vestindiske Øer, den bengalske Havbugt,
det sydlige Indiske Hav fra Sundaøerne
hen-imod Mauritius og det Kinesiske Hav.
Cyklonerne i den sydlige Halvkugles
tempererede Zone er ganske analoge med de
nordatlantiske Hvirvler; som disse bevæger
de sig gjerne fra V. mod 0. og optræde
hyppigst over Havet rundt Kap Horn. Hvad
det stille Ocean angaar, saa er
Forholdene her temmelig ukjendte paa Grund af
manglende Observationsmateriale.
De Luftmasser, som gjennem den
opadstigende Strøm i Centrum af en
hvilkensom-helst Cyklon gaar tilvejrs, maa, naar de
kommer højtnok op, som øvrehorizontaleStrømme
i Lighed med Antipassaterne føres ud til
Siden i modsat Retning af Vinden nede ved
Jorden hen mod andre Egne, hvor Luften,
efterat den ved sin Afkjøling i de øvre Lag
er blevet tungere, kan synke ned som en
nedstigende vertikal Strøm og danne en
An-ticyklon. At der i de højere Luftlag ogsaa
virkelig existerer saadanne Strømninger stik
imod den iagttagne Vind ved Jordoverfladen
er fornemmelig blevet paavist af den Svenske
Meteorolog Professor Hildebrandsson, der har
samlet sammen en hel Mængde Iagttagelser
over de højeste Skyer, Fjerskyernes Drift,
og afsat disse Iagttagelser paa tilsvarende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
