Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
synoptiske Karter, der fremstiller Vind- og
Lufttryksforholdene ved Havets Overflade i
samme Øieblik. Anticyklonerne har, som før
bemærket, ingen udpræget fremadskridende
Bevægelse i en bestemt Retning; de er gjerne
i længere Tid stillestaaende over samme Sted
eller flytter sig i det høieste ganske
ubetydeligt og, som det synes, efter
detKjend-skab, vi for Tiden har til dem, temmelig
regelløst. Man maa ogsaa erindre, at
Vindene, der strømmer ud fra en Anticyklon, alle
kommer fra tilnærmelsesvis det samme Punkt,
deres Egenskaber med Hensyn til Varme og
Fugtighed er ens, og der er følgelig ingen
Grund til, at enkelte af disse Vinde skulde
foraarsage Dannelsen af et nyt anticyklonisk
Centrum ved Siden af det gamle og saaledes
paa samme Maade som ved en Cyklon
bevirke en Flytning af hele Systemet, hvorimod
en Bevægelse, naar der er nogen, alene kan
tænkes frembragt gjennem endnu uopklarede
Forhold i de højere Luftlag.
Betragter man nu Atmosfærens
Cirkulationer i Sammenhæng, kan det Hele
forklares som en gjennem vertikale og horizontale
Strømninger forsiggaaende Udbytning af Luft
mellem Cykloner og Anticyklon er. Man
kunde nu opstille det Spørgsmaal: Hvad
er Udgangspunktet i denne Cirkelproces? Er
det Cyklonen, som fremkalder Anticyklonen,
eller kunde det ikke være Anticyklonen, som
fremkalder Cyklonen? Vi har fremstillet
Sagen, som om Cyklonen er Oprindelsen til
det Hele; men de nyeste Undersøgelser
peger hen paa, at Cyklonens Dannelse og
Bevægelse maaske ogsaa for en Del betinges
af Tilstedeværelsen af en eller flere
Anticyk-loner i Nærheden. Saaledes har man, for at
nævne et Exempel, lagt Mærke til, at
Cyklonerne, naar de under sin Fremadskriden
træffer en vel udviklet Anticyklon, bøjer af og
bevæger sig langs Randen af denne.
Hvorledes det i det Hele taget hænger sammen
hermed, staar fortiden som et aabent
Spørgsmaal i Meteorologien; man kjender endnu
forlidet til, hvilke Forandringer og
Bevægelser, der foregaar i de højestliggende
Luftlag. Man ved, at Varmen og Tyngden i
Forening er den Drivkraft, der sætter det
atmosfæriske Maskineri i Bevægelse og holder
det i Gang; men — medens man fuldt vel
kjender Tyngdekraftens Natur og Virkemaade,
I er der fremdeles mange store Problemer i
Varmelæren, som staar uopklarede, og det
bliver derfor sandsynligvis gjennem
Udviklingen af en af vor Tids smukkeste
Videnskabsgrene, den mekaniske Varmetheori, at
Meteorologien for en væsentlig Del kommer
til at hente en videregaaende detailleret
For-staaelse af de mange endnu gaadefulde Træk
i Atmosfærens vexlende Situationer.
Forvitring.
Af TJdg.
Da det meste Fjeld, som kommer os for
Øie her i Norge, er haardt og fast, og da
Slægt efter Slægt vandrer hen over det
uden at se nogen synderlig Forandring,
er vi almindelig vante til derfra at hente
vore Billeder for, hvad der er fast og
solid. Dette er efter vore dagligdagse
Fordringer til Soliditet ganske berettiget; det
j er jo kun ganske undtagelsesvis, at man
hos os træffer løst, smulrende, saakaldet
1 raaddent Fjeld; Grunden hertil er dog ikke
den, at de almindelig forekommende
Bergarter ingen Forandringer er underkastede, men
den, at disse gaar saa uhyre langsomt for
sig, at de, naar man ikke vil gaa strengt
tilværks, er jevngode med ingen. Det synes,
som om Bræerne i Istiden har sopet
Fjeldene rene for alt Opsmulret og Løst, som
har ligget udenpaa dem; det Haarde og
Faste er herved kommet frem, og den Tid,
som er forløbet siden da, har været altfor
kort til, at ny Opsmulring eller Forvitring
skulde kunne have fundet Sted.
Vil derfor en norsk Geolog se Forvit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
