Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
i Rummet Millioner. Dette fremgaar noksom
af det store Antal, der som Stjerneskud
opfanges blot af vor lille Jord iden fine Stribe af
Rummet, som den gjennomfarer i Aarets Løb.
Man regner, at hver Iagttager paa Jorden
Aaret rundt kan se i Gjennemsnit 10
Stjerneskud i Timen i den Del af
Jordatmosfæren, som han overser. Hvad allerede
Kep-ler anfører om Kometerne, at de er talrigere
end Fiskene i Havet, gjelder altsaa i endnu
langt høiere Grad om Meteoriterne. Men
Mængden er endnu ikke nok til Zodiakallysets
Forklaring; Beskaffenheden af det Lys, som de
sender os, vil i væsentlig Grad være afhængig
af deres Fordeling i Rummet. Og i denne
Henseende giver Schiaparellis Opdagelse
an-gaaeude Stjerneskuddene gode Vink. Han har
paavist, at Meteoriterne ligesom Kometerne
bevæger sig i langstrakte Baner omkring
Solen. Iblandt den store Mængde af Kometer,
som man kjender, gives der et i’inge Antal,
hvis Baner er sammenlignelsesvis lidet
langstrakte og som har saavidt runde Baner, at
de kan løbe rundt Solen paa nogle faa Aar.
Dette benytter Geelmuyden. Det samme
Forhold maa, siger han, antages at finde Sted
og-saa ved Meteoriterne; foruden det store
Antal med lange Omløbstider maa der
sandsynligvis ogsaa gives et mindre Antal med korte.
Disse sidste maa fremdeles antages at have
den samme Egenskab, som er eiendommelig
for Kometer med kort Omløbstid, nemlig, at
deres Baner danner smaa Hældningsvinkler
med Jordbanen. Geelmuyden efterviser nu ved
Beregninger, som vi her ikke kan gaa nærmere
ind paa, at Følgen heraf vil blive, at de
fleste Meteoriter vil, seet fra Jorden, vise
sig omkring Ekliptiken. Der finder altsaa den
ønskeligste Overensstemmelse Sted mellem
Zodiakallysets Retning og dets formodede Aarsag.
Geelmuyden viser fremdeles, at der til enhver
given Tid maa findes flere Meteoriter nær
So-len, end længere vække derfra (deres Antal j
er omvendt proportional med Kvadratroden af |j
Afstanden). I bedste Overensstemmelse
hermed er Zodiakallysets gradevise Aftagen i Styrke |
fra Horizonten og opover. Stærkest skulde
det naturligvis vise sig nær Solen; men paa
Grund af dets ringe Lysstyrke overstraales det ]|
ikke alene af det direkte Sollys, men endog |j
af Dærariugen, saalænge noget af denne er syn- jj
lig. Det fremtræder kun paa mørk Grund ||
Maaneskiunet er i Regelen ogsaa for stærkt.
Ved en enkelt Leilighed kan man dog og«aa
faa se det om Dagen, nemlig under to‘ale
Solformørkelser. Det som man kalder Corona
under denne, er i Grunden ikke andet end et
Zodiakallys om Dagen. Coronaen viser sig
som en Glorie, der omgiver dfen formørkede
Sol, med en tydelig Forlængelse langs
Dyrekredsen. Før troede man, at det var en Slags
Solatmosfære; men nu ved vi altsaa bedre:
Coronaen som Zodiakallyset, er efter
al Sand synlig hed Lys, der kastes
tilbage fra Meteoriter, der svæver om
i Rummet.
Bastarder mellem Røi og Bøns I
„Na-turen“ for Jan. d. A meddelte Undertegnede
en Notits om en formodet Bastardform mellem
Røi og tamme Høns, der i Løbet af de sidste
Aar var frembragt paa Gaarden Lundefaret i
Thelemarken. Endskjønt den nulevende
Generation var den 4de i Rækken, have de ifølge
Eieren, Nils Gundersen, bevaret visse
Ejendommeligheder i sit Væsen, der skulle minde
om deres vilde Afstamning, og Eieren blev
derfor anmodet om at medbringe et Par St.
til Christiania, for at de kunde blive
undersøgte paa det zoologiske Musæura. I Mai d.
A. ankom disse, og bleve underkastede en saa
nøiagtig Undersøgelse, som muligt. Resultatet
blev, at der ikke længere lod sig i det Ydre
paavise sikre Spor af deres vilde Afstamning.
Dette var heller ikke ganske uventet, naar der
tages i Betragtning, at det var allerede i 1870,
at Parringen skeede med den vilde
Stamme-moder, og senere har altid Afkommet været
parret med tamme Høns. Det maa idethele
høfligt beklages, at Tilfældet saa sildigt kora
til almindelig Kundskab, og at der intet var
gjort, medens der endnu var Tid, for at faa
de sikre Facta constaterede. Hidtil har man
blot at holde sig til, hvad der af saavidt
muligt troværdige Vidner er oplyst, og dette
Hy-bridisationsspørgsmaal, der unegtelig har alle
Theorier mod sig, venter saaledes endnu paa
at blive besvaret.
R. C o 11 e 11.
NB. Abonnenternes Opmærksomhed henledes paa,
at Kontingenten betales forskudsvis. For
deres Vedkommende, som ikke har betalt helt
ud for dette Aar, standser Forsendelsen af
Tidsskriftet med dette Hefte.
Indhold: Om Lovene for Vejr og Vind Af Ak-
sel S. Steen. Forvitring Af Ud". Fra Astronomiens
Omrande (Ved Sophus Tromholt.) Mindre Meddelelser
Trykt hos A. W. Brøgger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
