Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
ste Berøring Sted. Kl. 3 var Sollyset allerede
aftaget betydeligt, og alt bedækket med et
bleggult Skjær. Kort efter kora den sorte
Maane-skygge skridende fra Longs Peak, der allerede
var indhyllet i Mørke. Den trykkende
Lummerhede gik nu over til en behagelig Temperatur
(Therraometret i Solen viste Kl. 2,23: 45 C. Kl.
3.35: 27|°, Kl. 4,35: 37f°). Det blev
efter-haanden stedse mørkere. I kort Tid havde
den sorte Skygge tilbagelagt de 75 (eng) Mile
mellem Longs Peak og Denver. En herlig
Modsætning til den dannede de i
Nordvestsammenhobede Klodeskyer, der straalede i det
skjønneste Rosenrødt, som om det var Solnedgang.
Medens Formørkelsen var total, viste Maanen
sig som en stor, sort Skive, der var omgivet
af en pragtfuld Lyskrauds. Det varede ikke
længe, saa straalede Longs Peak atter i Lyset
af den partiel formørkede Sol, og snart
modtog ogsaa Denver de direkte Straaler fra vor
uudtømmelige Lys- og Varmekilde.
Ny Planet. Af de i dette Aar opdagede
Smaaplaneter har følgende fire faaet et Navn".
180 Garurana, 184 Dejopeja, 185 Eunike, 186
Celuta. Som Aarets niende Planetopdagelse
meldes en Planet af 12te Størrelse, Nr. 188,
opdaget af Peters i Clinton (Nordamerika). Vi
kjende altsaa nu 188 af disse Smaakloder;
deraf ere 56 opdagede i Amerika, 5 i Asien
og 127 i Europa; 36 ere hidtil kun sete i den
nærmeste Tid efter Opdagelsen.
Mindre Meddelelser.
H. Geelmuyden. Om Zodiakallyset.
Separataftryk af Archiv for Math. og Naturv. 1878.
Zodialkallyset har Udseende af en fra
Horizonten opstigende, oventil afsmalnende, svagt
skinnende Lysstribe. Uagtet det, naar man
engang er gjort opmærksom paa det, kan sees
meget godt, er der dog Mange, der aldrig
har lagt Mærke dertil, selv blandt Folk, som
ellers er vante til at iagttage Stjernehimlen.
Det bliver i Almindelighed antaget for en
Rest af Dæmringen eller det første Tegn til
den opgaaende Sol. Paa en Tid af Aaret
sees det nemlig bedst i Vest en Tid efter
Solens Nedgang, paa en anden Tid viser det sig
bedst i Øst noget før Solens Opgang.
Lige-I som Himmellegemerne forresten deltager
Lys-! striben i Himmelkuglens tilsyneladende
Bevæ-j gelse; om Aftenen gaar den ned, efter at have
I vist sig en Tid over Horizonten; om Morgenen
I overstraales dens Lys af den opgaaende Sol.
I Skjønt Zodiakallyset ofte kan have større
Lysstyrke end Melkeveien, er det dog mindre øi-
’ nefaldende, dels fordi det aldrig naar nogen
synderlig Høide over Horizonten, dels fordi
j det ikke som Melkeveien har skarpe
Grænd-ser men flyder umærkelig hen i
Himraelrum-i met. Navnet har det faaet deraf, at Lysstri-
II bens Længderetning falder nogenledes sammen
med det Belte paa Himmelkuglen, som kaldes
Zodiakus, Dyrekredsen. Da denne under vore
Bredder altid tegner sig skraastillet i For-
I hold til Horizonten, følger heraf, at
Zodiakal-i lysets Stribe hos os altid sees stillet paa
Skraa. Mellem Vendekredsene kan man
derimod til sine Tider se den stillet ret op og ned.
Aftenzodiakallyset iagttages lettest hos os i
de tre første Maaneder af Aaret, fornemlig
dog i Februar. Betragter man da Himlen
en klar Aften fra et Sted, hvor man har fri
Udsigt mod Vest, vil man i den anden Time
efter Solens Nedgang utvivlsomt faa det at se.
Morgenzodiakallyset sees bedst i Oktober; men
det viser sig da saa tidlig paa Morgenen „i
Hundevagten1’, at vel de færreste er oven
Sen-|j ge paa den Tid.
Hvad er Zodiakallyset? Vi vil forbigaa
j ældre Meninger, hvis Feilagtighed allerede
tidligere er godtgjort og blot nævne de to nyeste
Anskuelser. Den ene, der for ikke lang Tid
siden er bleven fremsat af en italiensk
Meteorolog, Serpieri, gaar ud paa, at Zodiakallyset
skal være et ganske jordisk Fenomen ligesom
I Nordlyset. Geelmuyden leverer i sin
Afhand-I, liug en Kritik af Serpieris Arbeide, hvorved
’ det lidet Holdbare i hans Anskuelser eftervises.
I — En anden Mening er, at Zodiakallyset er
af kosmisk Natur, nemlig Sollys, der
reflek-teres fra en talløs Skare srnaa Legemer, som
bevæger sig i Rummet. Denne er hidtil blot
i fremsat som en løs Formodning. Geelmuydens
|j Fortjeneste er at have optaget denne Tanke og
I under Forudsætning af dens Rigtighed at have
I gjort Zodiakallysets Lysstyrke til Gjenstand
for skarpsindige Beregninger. Herved har han
; bragt Spørgsmaalet nær sin endelige Løsning.
Af Smaalegemer eller Meteoriter gives der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
