Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
fundet Sted ved dette Krater. Man finder
forresten analoge Fremtoninger ved enkelte
Dyndvulkaner lier paa Jorden. løvrigt vare
Begivenhederne ved Linné ikke afsluttede I
med Aaret 18G7; thi i det følgende Aar saa
man der et Bjerg, der udvendig ved
Grunden havde et Tværmaul af 7, ved Toppen
af 3 eng. Mil, og som havde et Mil stort
Krater, der dog ikke var dybere end 500 |
Fod. I 1868 saa Klein Bjerget meget tyde- ’I
ligt og paa dets Top et lille Krater, hvis i
Diameter han anslog til 2500 Fod. Det
samme Udseende frembød Linné ogsaa senere, I
og da Klein i 1877 flere Gange iagttog dette
Objekt, viste det sig som en Høi af 6 —
10,000 Fods Tværmaal ved Grunden; saasnart
Solen steg lidt høiere, var ethvert Spor af
denne Høis Skygge forsvunden, og den viste
sig som en utydelig Lysplet, i hvis Midt- j
punkt der netop kunde skjælnes et sort lille
Punkt, der ikke havde større Tværmaal end
800—1000 Fod. Det er derfor utvivlsomt,
at der i Krateret Linné i den anden
Tre-diedel af vort Aarhundrede har fundet en
vulkansk Eruption Sted, der i Storartethed
overgaar alle lignende Fænomener, der i vore
Tider indtræffe paa Jorden. Noget
Lysfænomen som ved jordiske Vulkaners Udbrud
har man ikke iagttaget ved Linné, men maaske
hviler der endnu et Lag af Damp eller Taage
paa Bjergets Top og Skraaninger.
Det blev ovenfor bemærket, at de
Forandringer, som Schröter fra sit Standpunkt
af ansaa for beviste, sikkert ikke kunne
betragtes som saadanne. Der er dog en enkelt
Undtagelse, der maa føres tilbage til et
vulkansk Fænomen eller muligvis en
Damp-Ex-halation. Der findes nemlig i det mærkelige
Ringbjerg Posidonius (ligeledes i Maanens
nordvestlige Del) et skarpt begrændset og
dybt Krater. Den 1ste November 1791 saa
Schröter dette Krater som en temmelig flad,
med en Vold omgiven Fordybning; dets
Hulhed viste sig graa, uden nogen som helst
Skygge, medens de omliggende syv Kratere
alle havde en meget øinefaldende, sort Skygge.
Den følgende Dag, da Solen for denne Egn
var stegen høiere, og Skyggerne altsaa maatte
vise sig kortere, saa Schrøter i Kraterets
Indre en virkelig sort Skygge ligesom i de
øvrige Kratere. Den 30te December iagttoges
Krateret ved meget lav Solhøide, men dets
Skygge, der fuldstændig maatte have
bedækket den indre Hulhed, hvis denne havde
været tom, var yderst smal, som om
Fordybningen kun havde været meget flad. Senere
har Schmidt i Februar 1849 set det samme
Fænomen ved dette Krater. Selv Mädler
har erkjendt, at man i dette Tilfælde ikke
kan forklare Sagen, som ved mange andre
af Schroter’s Iagttagelser, ved nogen optisk
Skuffelse, thi det er umuligt, at en virkelig
Skygge ved en lavere Stand af Solen skulde
kunne være kortere eller ganske forsvinde.
Sandsynligt er det, at lavaagtige Masser fra
Maanens Indre ere stegne op gjennem
Kraterkanalen og en Tid lang have udfyldt
Hulheden; da Masserne atter sank tilbage, maatte
Skyggen i Krateret selvfølgelig atter vise sig.
Et tredie Exempel paa fysisk Forandring
frembyder Dobbeltkrateret Messier, der hører
til de mærkværdigste og ved en Række af
Fænomener interessanteste Dannelser paa
Maaneoverfladen. Dette eiendommelige
Objekt ligger i Mare foecunditatis, i den
vestlige Del af Maanen, og blev først set
fuldstændigt af Schröter i 1796. Beer og Mädler
observerede det nøiere, og det fremkaldte
hos dem den største Forundring, hvad man
kan se af den Beskrivelse, de give af Messier
„Et klart Ringbjerg, 2 Mil i Diameter, ved
Siden af hvilket der staar et andet, der i
enhver Henseende er fuldstændig ligt det
første. Tværmaal, Form, Høide og Dybde,
Kraterets og Bjergets Farve, ja selv
Beliggenheden af enkelte Bjergtinder, alt stemmer
overens paa en saadan Maade, at der her
foreligger enten et mærkværdigt Spil af
Tilfældet eller en os endnu ubekjendt Naturlov.
Endnu mærkeligere bliver dette Tvillingkrater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
