Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
ved to, ligeledes fuldstændig ensdannede jj
snorlige, skarpt tegnede Lysstriber, der mod i
Øst udgaa fra det østlige Krater, og have en ;
mørk Zone imellem sig, hvis Retning omtrent
falder sammen med en Linie mellem begge
Krateres Midtpunkter*). Man kan i Virkeligheden
ikke tegne en Komethale skarpere og mere
naturtro, end det her er sket." Da Schröter
tidligere i denne Egn mente at have
iagttaget et tilfældigt Lysfænomen, har Mädler
siden 1829 undersøgt denne Region mere
end 300 Gange, og stedse set den paa den
beskrevne Maade, „omendskjønt ved en saa
skarpt udpræget Form selv den mindste
Forandring i Størrelse, Figur og Lysstyrke maatte
have været øinefaldende". Denne Skildring
er saa tydelig, og Udtalelsen om begge
Ringbjerges fuldstændige Lighed saa bestemt,
at man med Sikkerhed tør bygge videre
Slutninger paa den. Messier er nemlig bleven
iagttaget saavel før som efter Mädler’s
Iagttagelsestid, og man har hyppig set de to
Kratere være meget forskjellige. Dette fandt
først Gruithuisen den 24de December 1824.
Dengang laa det Indre af begge Ringvoldene
i Skygge, men den vestlige stod ikke i de
omtalte Lysstribers Axe, den afveg derimod
stærkt mod Syd. Den 23de Februar 1825
var dette ikke længer Tilfælde, men den
vestlige Ringvold var nu kun halv saa stor som den
østlige. Ogsaa paa andre Dage i samme
Aar iagttog Gruithuisen Størrelsesforskjellen
og bemærkede tillige, at det vestlige Ringbjerg
var langstrakt i Retning fra Øst mod Vest; den
28de Mai var det samme Tilfældet med det
østlige Krater, og den 13de Februar 1826
vare begge Ringvolde i høi Grad forlængede
i Retningen Øst—Vest. Tillige viste sig den
sidstnævnte Dag den Mærkelighed, at den
mørke Zone mellem de en Komethale
lignende Lysstriber var afbrudt ved lysere
Steder, og det saa ud, som om disse Punkter
ikke altid forblev paa deres Plads. Den
*) Disse Lysstriber have en Længde af 21 Mil.
12te April 1326 saa Gruithuisen den vestlige
Ringvold kun halvt oplyst, som en Hestesko,
den østlige derimod lukket. Klein bemærker
hertil: „Disse Iagttagelser ere tydelige nok
og, som jegmaa tilføie, fuldstændig nøiagtige,
thi endnu for nærværende Tid viser
Dobbel-krateret ganske lignende Forandringer i sin
Form, ja, jeg kunde beskrive mine egne
Iagttagelser med Gruithuisen’s Ord. Kun deri
finder jeg en Forskjel, at jeg aldrig har set
kun det ene af Ringbjergene hesteskoformigt,
men stedse begge samtidig. Ogsaa deri maa
jeg give Gruithuisen Ret, at man til enkelte
Tider ser denne Gjenstand som igjennem et
Slør eller en let Taage, medens den til andre
Tider, selv under ugunstig Belysning, viser
sig med en overordentlig Tydelighed."
Gruithuisen’s Iagttagelser forblev iøvrigt
upaaag-tede, indtil den engelske Astronom Webb
den 4de November 1855 med en lille Kikkert
Il fandt det østlige af Kraterne større end det
andet. Den Ilte Marts 1856 saa den samme
Iagttager ikke alene det vestlige Krater
mindre, men ogsaa stærkt forlænget i østlig og
vestlig Retning. Fortsatte Iagttagelser viste,
at det østlige Krater var forblevet
uforandret, hvorimod det vestlige havde antaget
en elliptisk Skikkelse, hvis største Tværmaal
var 10—11, det mindste Tværmaal 7£—8
eng. Mil. I Aarene 1870 -75 er dette
Objekt bleven undersøgt af forskjellige
Iagttagere med kraftige Kikkerter, og det har vist
sig, at dets store Tværmaal er 12, dets lille,
der omtrent er rettet mod Syd og Nord, 7
eng. Mil. Neison bemærker: „Forskjellen i
begge Ringbjerges Form og Størrelse kan
I nu tydelig ses i selv den mindste astronomiske
Kikkert." I 1877 og 78 var dette imidlertid
ifølge Klein ikke mere altid Tilfældet; thi i
dette Tidsrum viste sig atter hine hurtige
Forandringer i Form og Størrelse, hvorom
allerede Gruithuisen talte. Disse
Forandringer maa altsaa fastslaaes som Kjendsgjerning;
men jo mindre Tvivlen om disse
Omdannelser er, desto gaadefuldere bliver deres
Aar-*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
